Prorektor: Universiteter befinder sig lige i skudlinjen

Indlægget har været bragt som 'Synspunkt' i Sjællandske Medier d. 13/2 2020. 

Universiteterne er i skudlinjen i disse måneder. Med afsæt i en række konkrete sager har både politikere og offentlighed rettet det kritiske blik mod samspillet mellem universiteterne og offentlige og private organisationer, som finansierer forskning, f. eks. på miljø- eller fødevareområdet. Kritikken tager mange former: Bliver der lagt pres på forskerne, når der er stærke økonomiske og politiske interesser på spil? Er universiteterne blevet for afhængige af store eksterne indtægter? Og kan vi så regne med de forskningsresultater, som vi bygger politik og regulering på? Uddannelses- og forskningsministeren har nu igangsat et eftersyn af de etiske retningslinjer på området.

Har man et pessimistisk blik, kan man konkludere, at forventningerne ikke hænger sammen: Vi er i hajfyldt farvand, præget af modsatrettede hensyn og stærke interesser

Spørgsmålene diskuteres også på Roskilde Universitet. Vi er ikke dybt afhængige af forskningskontrakter med private aktører og har heller ikke meget såkaldt "myndighedsbetjening" for offentlige myndigheder. Men den eksterne finansiering af forskningen er alligevel meget væsentlig, både for at kunne gennemføre vigtige forskningsprojekter, og fordi vi lægger vægt på samarbejde med det omgivende samfund, f.eks. med kommuner og region.
 

Store indbyrdes forskelle

Der er store indbyrdes forskelle mellem de konkrete sager, som er blevet rejst i de seneste år, men samlet set udstiller sagerne, at grundvilkårene for forskning og for universiteter er under forandring. Også for RUC.

Man kan beskrive de ændrede grundvilkår på følgende måde: Der har aldrig før været så store forventninger til, at universiteterne tager et aktivt samfundsansvar, især i forhold til bæredygtighed og klima men også i forhold til sundhed, velfærd og vækst.

Der har samtidigt aldrig før været så stort behov for, at universiteterne repræsenterer saglig og uafhængig viden - i en verden præget af misinformation og politisering af fakta og stigende kommercialisering af dataindsamling og dataanalyse.

Vi skal med andre ord være stærkt engagerede i det omgivende samfund og dybt uafhængige - på en og samme tid.

Har man et pessimistisk blik, kan man konkludere, at forventningerne ikke hænger sammen: Vi er i hajfyldt farvand, præget af modsatrettede hensyn og stærke interesser, og vi skal ikke forvente, at sagerne forsvinder.

Skal man anlægge et mere optimistisk blik, så er sagerne anledning til at drøfte, hvordan vi sammen bliver bedre til at håndtere dilemmaet mellem samfundsengagement og uafhængighed.

Forskningen er essentiel for samfundet, men forskning er altid en usikker investering. Det er i usikkerheden, at værdien ligger 

Bedre aftaler

Det kan f.eks. handle om: bedre aftaler mellem parterne, tydeligere rollefordeling mellem forskere, universitetsledelse og eksterne partnere og præcisering af normerne om samarbejde, videnskabens integritet og åbenhed. Og måske vigtigst: tydelighed om afsættet, når vi som universiteter er i dialog med dem, der finansierer forskningen.

Forskningen er essentiel for samfundet, men forskning er altid en usikker investering. Det er i usikkerheden, at værdien ligger. Der er ingen garanti for de ønskede svar. Det er derimod, fordi vi ikke kender svaret, at forskningen kan give nyttige svar. Det glemmer vi alle en gang imellem, når vi skal finde balancen mellem engagement og uafhængighed.

Læs også: Leder: Ondartede problemer 
 

Mere information:

For yderligere information kontakt prorektor Peter Kjær, e-mail: pkjaer@ruc.dk, mobil: 2077 5974