| Nyhed

Leder: Ondartede problemer

Det nytter ikke noget at drømme sig tilbage til de simple problemer og de gnidningsfrie løsningers tid, skriver prorektor i denne leder i Rubrik.
Prorektor Peter Kjær, Roskilde Universitet
Peter Kjær. Pressefoto.


Der er et videnskabeligt udtryk, som på engelsk hedder ’wicked problems’. Det kan oversættes til ’ondartede problemer’.

Udtrykket opstod i debatten om politik og planlægning for ca. 50 år siden, men er stadig aktuelt. I en lang periode frem til slutningen af 1960’erne mente mange, at man kunne løse samfundets store problemer ved rationel, videnskabelig analyse. Problemer skulle identificeres, analyseres og løses – i den rækkefølge. Utilfredshed med lønnen havde en videnskabelig løsning. Overvægt havde en videnskabelig løsning. 

Men i starten af 1970’erne fik man problemer med problemerne.Tilhængerne af rationel problemløsning løb ind i mindst to udfordringer.

For det første bygger det at identificere et problem, dvs. at afgrænse og beskrive det, næsten altid på forestillinger om problemets løsning. Og de forestillinger er sjældent værdifrie: handler utilfredshed med lønnen om forkerte forventninger til livet – eller om faktiske leveomkostninger?

For det andet indså mange forskere og praktikere, at selv hvis man når frem til en klar løsning, kan løsningen i sig selv indebære nye og mere komplekse problemer: at lave offentlige kampagner mod problemer med overvægt kan skabe fokus på usund livstil, men kan også indebære social stigmatisering af allerede udsatte individer. 

>>
At udpege noget som et problem er ofte at træde ind i højspændte konfliktfelter

Ganske mange af de problemer, universitetsforskere beskæftiger sig med i dag, er ondartede: Klimaforandringer, fattigdom, ulighed, epidemier, migration, diskrimination, osv. At udpege noget som et problem er ofte at træde ind i højspændte konfliktfelter, og at pege på løsninger er at forberede sig på nye problemer. 

Det nytter næppe noget at drømme sig tilbage til de simple problemer og de gnidningsfrie løsningers tid. Det handler i stedet om at se de ondartede problemer i øjnene og redeligt beskrive forudsætninger, valg og interesser. Det handler om at træde varsomt i den endeløse søgen efter løsninger og tydeligt beskrive begrænsninger og nye ondartede problemer. Og det handler om at være villig til at gå i dialog med de mange aktører, som på forskellig vis er impliceret i såvel problemerne som de mulige løsninger.

Udgivet i Rubrik #16, 2019