Professor får 21 millioner til forskning i AI indenfor retssystemer
Der er stor udvikling i brugen af kunstig intelligens. Men hvordan bør AI bruges indenfor retssystemer? Kan man fx forestille sig, at dommere benytter AI, når de skal udmåle straf til kriminelle? Eller kan man forestille sig, at menneskelige dommere i nogle straffesager helt erstattes af en robot-dommer?
Det er nogle af de spørgsmål, som professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg skal se nærmere på i et nyt forskningsprojekt. Formålet er at danne verdens første forskningscenter, der skal forske i de etiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer, der rejser sig i forbindelse med brug af kunstig intelligens i retssystemer.
Etiske dilemmaer
”Brugen af AI rejser en lang række etiske udfordringer. Hvordan skal man fx takle det forhold, at algoritmer kan være biased? Er det et problem i retlig sammenhæng, at man ikke altid kan gennemskue, hvordan en AI når frem til sine anbefalinger? Og hvordan kan forbrydelser beskrives på en ensartet måde, så en AI kan give ensartede anbefalinger i straffesager?” spørger han.
RUC-forskeren forklarer, at fordi kunstig intelligens bliver stadig mere udbredt, må vi forvente, at AI i den nærmeste fremtid vil spille en rolle i strafudmålingen. AI har allerede fundet vej til det strafferetlige arbejde i udlandet, og spørgsmålene om, hvornår og hvordan AI bør anvendes ved strafudmåling, rejser mange teoretisk underbelyste udfordringer.
”Med centret vil vi vurdere og udvikle løsninger på en række af de mest teoretisk og praktisk presserende udfordringer i forbindelse med anvendelsen af AI i det strafferetlige system,” siger Jesper Ryberg.
Projektet kommer til at løbe i fem år. Udover Jesper Ryberg er også professor i etik og retsfilosofi Thomas Søbirk Petersen fra Roskilde Universitet tilknyttet projektet.