Ph.d.-afhandling: RUC’s pædagogiske tilgang har udviklet sig til større fokus på læring

I sin ph.d.-afhandling har Kasper Anthon Sørensen undersøgt, hvordan formålet med RUC’s pædagogiske tilgang har ændret sig over tid. Hans håb er, at afhandlingen kan være med til at nuancere debatten om universiteternes pædagogiske formål.
Kasper Anthon Sørensen
Kasper Anthon Sørensen. Foto: RUC Kommunikation & Presse

 

I sensommeren satte Kasper Anthon Sørensen et allersidste punktum på sin ph.d. med et forsvar. I sin ph.d.-afhandling har han undersøgt RUC’s pædagogiske tilgang. Den pædagogiske model har navnet 'problemorienteret projektlæring' (PPL).

”Selve projektet startede som en nysgerrighed på den pædagogiske tilgang, hvor jeg forsøgte at glemme, hvad jeg vidste om tilgangen. Jeg forsøgte at distancere mig fra det, jeg allerede vidste og spurgte: Hvad er det egentlig for noget denne her tilgang til uddannelse? Hvad er det pædagogiske formål med denne her tilgang til læring,” fortæller Kasper Anthon Sørensen.

Han blev interesseret i at undersøge, hvordan pædagogikken har set ud over tid og besluttede sig for at gå historisk til værks.

”Jeg har været meget interesseret i centrale tekster om PPL. Når man kigger rundt, så findes der forskellige introduktioner til uddannelsestilgangen. Jeg har taget fat i de 10 mest centrale tekster, der har været fra 1970’erne, da RUC startede, og til i dag,” siger han.

Fra samfundskritik til samfundsrelevans

Jo dybere Kasper Anthon Sørensen fik dykket ned i teksterne, jo tydeligere blev det, at formålet med RUC’s pædagogiske tilgang har ændret sig med tiden.

”I begyndelsen talte man ikke så meget om projektarbejde. Her var formålet om samfundskritik ret højt på dagsordenen, og man trak bl.a. på marxistiske perspektiver. Men da vi bevæger os hen til slutningen af 80’erne, så forsvinder det samfundskritiske fuldstændigt,” siger Kasper Anthon Sørensen.

Ifølge forskeren går formålet med tilgangen går fra at være samfundskritisk til at skulle være samfundsrelevant, og formålet bliver ved med at ændre sig op igennem historien.

”Hvis man ser på, hvordan formålet med PPL bliver formuleret nu, så handler det i høj grad om at skabe kompetencer for de studerende. Det handler om, at de studerende skal lære, og at de igennem det bliver kvalificeret til at få et job,” siger Kasper Anthon Sørensen.

Han håber, at ph.d.'en kan bidrage til en dialog om universiteternes pædagogiske tilgange.

”Min ph.d. viser, at formålet med det problemorienterede projektarbejde og universiteternes pædagogiske opgave ikke rigtig bliver diskuteret i dag. Fokus på læring og kvalificering dominerer fuldstændigt og usynliggør andre mulige formål såsom dannelse og erkendelse. Hvis universiteterne som dannelsesinstitutioner skal styres af andet end værdineutrale rationaler om nationaløkonomisk vækst og individualiseret læring, så er der behov for at genoplive og udvide diskussion af, hvad vi vil med problemorienteret universitetsuddannelse. Det mener jeg min afhandling bidrager til ved at grave nogle tilsandede og glemte formål frem fra de her tekster,” siger Kasper Anthon Sørensen.

Du kan finde afhandlingen her