Nyt tobindsværk af førende forskere skal gøre os klogere på klimaforandringer og pandemiers kompleksitet
I forordet til tobindsværket ’Multiplicity of Time Scales in Complex Systems Challenges for Sciences and Communication’ skriver prorektor på RUC Peter Kjær således:
”Journalisten Alan Weisman udgav i 2007 en bestseller med titlen ’World Without Us’, hvor han stillede et simpelt spørgsmål: Hvad ville der ske, hvis al menneskelig aktivitet stoppede lige nu, og vi alle på en eller anden måde forsvandt fra jordens overflade?
Ja, hvad ville der ske med den verden, vi efterlod - i de første sekunder, minutter og timer, i de første dage og uger, og så måneder, år, årtier og så videre? Hvordan og i hvilken rækkefølge ville alle de ting, vi mennesker har skabt, kollapse eller gå i opløsning - og hvilke spor ville der være tilbage?”
Tobindsværket er netop udkommet på forlaget Springer Nature, som er det førende internationale forlag inden for naturvidenskab.
I værket kortlægger forskere, hvordan de komplekse udfordringer, verden står over for i dag, viser sig på forskellige måder og i forskellige tempi. Forskerne beskriver, hvordan problemerne kan være forbundne, men også kræver forskellige løsninger, hvor nogen fx haster mere end andre.
At isen på polerne smelter er et eksempel på, at problemer udvikler sig med forskellig hastighed, forklarer Bernhelm Booß-Bavnbek, hovedredaktøren af bogen og lektor emeritus i matematik:
”Afsmeltning af Sydpolen og Nordpolen sker i forskelligt tempi. Ved Sydpolen sker afsmeltningen meget, meget langsomt, men kan til gengæld få ekstreme konsekvenser for menneskehedens livsbetingelser på Jorden - eller mindre ekstreme, afhængig af vores indgriben. På den måde har forskellige tidshorisonter betydning for den måde, vi bør agere på.”
Fakta om Multiple Time Scales
Tidsmæssige skalaer (MTS, Multiple Time Scales) refererer til de forskellige tidshorisonter, som processer i et system kan operere i. I komplekse systemer kan forskellige dele af systemet ændre sig og udvikle sig i forskellige tempi. For eksempel kan nogle processer ske meget hurtigt (nanosekunder, sekunder eller minutter), mens andre kan tage meget længere tid (dage, måneder eller år og århundrede).
Et godt eksempel er klimaet: Vejret kan ændre sig fra dag til dag (kort tidsmæssig skala), mens klimaforandringer sker over årtier eller århundreder (lang tidsmæssig skala). På samme måde kan en celle i kroppen reagere på stimuli i løbet af sekunder, mens udviklingen af en sygdom kan tage år.
At forstå MTS hjælper med at forklare, hvordan forskellige dele af et system interagerer og påvirker hinanden på forskellige tidshorisonter, hvilket kan være afgørende for at forudsige systemets adfærd og træffe velovervejede beslutninger.
29 casestudier
Værket indeholder mere konkret 29 casestudier om det, forskerne betegner som ’komplekse systemer’ over en bred kam og fra ganske forskellige områder, fra dannelsen af galakser til styring af bytrafik, økonomiske opsving og formdannelsen ved celler i embryologi osv.
Forenklet sagt: Forskerne viser, at disse ’systemer’ bedre kan forstås, når de ikke forenkles.
”Ligesom i købeloven: vi behøver ikke altid læse det med småt nøje, men ved nogle lejekontrakter er det med småt det mest oplysende og øjenåbnende”, forklarer Bernhelm Booß-Bavnbek.
Han fortæller videre:
”Siden Galilei, Kepler og Newton har videnskabens rolle været at reducere kompleksiteten, for eksempel ved at fokusere på enkelte processer isoleret set. Men i dag har vi adgang til store mængder data, som gør det muligt at følge mange processer i et komplekst system og beskrive deres indbyrdes vekselvirkninger. Dette giver os en bedre og dybere forståelse samt et klarere udsyn på fremtiden og vores handlemuligheder. Det har potentialet til at gøre komplekse systemer mere gennemsigtige og muliggør velovervejede beslutninger. På den måde markerer værket et nybrud i vores syn på videnskaben,” siger Bernhelm Booß-Bavnbek.
Motivationen til at skrive værket har været klimaforandringerne, covid-19 og de akutte militære kriser, fortæller han.
”Det er aktuelle kriser med store konsekvenser for os alle. Og vi ved, at den politiske diskussion om fx klima, pandemier og globalisering er helt afgørende, og den vil vi gerne bidrage til at kvalificere,” siger han.
Bogen er redigeret af: Bernhelm Booß-Bavnbek (hovedredaktør), matematiker (RUC); Jens Hesselbjerg Christensen, geofysiker (KU); Katherine Richardson, biologisk oceanograf (KU) og Oriol Vallès Codina, økonom (Leeds).
Mere information:
For yderligere information kontakt lektor emeritus Bernhelm Booß-Bavnbek, e-mail: booss@ruc.dk, mobil: 5385 1949.