Ny rapport: Mange svækkede ældre mangler hjælp i hverdagen

En ud af fire svækkede ældre over 70 modtager ikke hjælp i hverdagen, og det er særligt udbredt for dem, der bor uden partner. Det er konklusionen i ny rapport udarbejdet af forskere fra Roskilde Universitet for Ældre Sagen.

Forskerne finder – i lighed med andre undersøgelser – at svækkede ældre ofte er stærkt afhængige af, at de har en partner, der kan hjælpe dem.

”Flere ældre nævner manglen på pårørende og især partner som årsag til, at de ikke modtager hjælp. Betydningen af partneren er dermed et gennemgående og markant resultat i vores undersøgelse,” siger Tine Rostgaard, der er professor i komparativ social- og velfærdspolitik ved Roskilde Universitet.

Sammen med professor (MSO) Anders Ejrnæs og lektor Anders Malthe Bach-Mortensen står hun bag rapporten.

Undersøgelsen viser også en stærk negativ sammenhæng mellem livskvalitet og oplevelsen af ikke at få nok hjælp. De ældre er generelt bekymrede for fremtiden, og om der er tilstrækkelig hjælp til rådighed for dem.  

Ifølge Tine Rostgaard viser rapporten et samspil mellem individuelle, strukturelle og holdningsmæssige forhold. Dette samspil gør, at vi kan tale om egentlig omsorgsfattigdom.

Mangelfuld rengøring

”Én ting er ikke at modtage hjælp. En anden er, om man oplever at mangle denne hjælp i hverdagen. Det gør hver anden svækket ældre over 70, og de mangler især hjælp til rengøring,” forklarer hun.

Faldende kvalitet af især rengøring angives som primær årsag til utilstrækkelig hjælp i hverdagen. Der hersker også betydelig usikkerhed omkring retten til hjemmehjælp og besværlige ansøgningsprocesser.

Hun understreger, at nogle ældre fravælger hjemmehjælp, fordi de ønsker at være selvhjulpne. Men ofte er det oplevelsen af de knappe ressourcer i kommunen og dårlig kvalitet af hjemmehjælpen, samt ønsket om ikke at være til belastning, de ældre angiver som årsag til ikke at søge om hjemmehjælp.

Ifølge forskerne oplever hver sjette ældre at have brug for meget mere hjælp i hverdagen, mens hver anden blot har behov for lidt mere hjælp. Og det kan koste på livskvalitets-kontoen: Rapporten viser, at der er en stærk kobling mellem lav livskvalitet og oplevelsen af utilstrækkelig hjælp blandt de svækkede ældre.

Ressourcestærke køber sig til mere hjælp

Undersøgelsen viser også, at hjælpen til de svækkede ældre – og oplevelsen af, om deres behov er dækket – skal forstås i lyset af både individuelle, holdningsmæssige og strukturelle forhold.

Hvad angår de individuelle faktorer, er det de mest socialt og økonomisk sårbare svækkede ældre, der benytter hjælp fra hjemmeplejen og familien. De mere ressourcestærke svækkede ældre køber til gengæld oftere privat hjælp.

Strukturelle faktorer såsom kommunens udgifter til ældre spiller også en rolle. Det er især i kommuner med relativt lave udgifter til ældreområdet, at de ældre tilkøber privat hjælp, som en erstatning for hjemmehjælpen.

Endelig har holdninger en betydning, siger Tine Rostgaard:

”Den enkeltes holdninger spiller også ind, og især i forhold til livskvalitet, og om man oplever, at ens behov er dækket. Har man den holdning, at det offentlige bør have ansvaret for at dække ens behov, er det langt mere sandsynligt, at man ikke oplever at få sine behov dækket, ligesom man har lavere livskvalitet – måske som et udtryk for skuffede forventninger,” forklarer Tine Rostgaard.

Omsorgsfattigdom

Forskerne mener, at dette samspil mellem individuelle – men også mere strukturelle og kulturelle – forhold er et udtryk for egentlig omsorgsfattigdom.

”Begrebet ’omsorgsfattigdom’ dækker over de individuelle, strukturelle og holdningsmæssige faktorer, der er afgørende for, om man har udækkede behov. Vi finder, at der er en tydelig social gradient, der gør, at de mest sårbare ældre – dem uden pårørende eller økonomiske ressourcer – er i særlig risiko for at opleve omsorgsfattigdom med konsekvens for deres livskvalitet,” siger Tine Rostgaard.

Forskeren har i mere end 30 år fulgt udviklingen indenfor ældreplejen og kan se, hvordan forandringerne i hjemmeplejen har betydning for de svækkede ældres hverdagsliv og for medarbejderne indenfor feltet.