Ny rapport: Danskerne har fri adgang til de fleste digitale nyheder

De danske mediebrugere har gode muligheder for at blive klædt på til at indgå i samfundsdebatten og dermed i demokratiet.

I en ny rapport konkluderer forskerne bag, at mediebrugere har adgang til et bredt udvalg af digitalt nyheds- og aktualitetsindhold - og en stor del af dette indhold er frit tilgængeligt.

I forskningsprojektet har forskerne klarlagt, om der er forskel på det digitale nyheds- og aktualitetsindhold, som er frit tilgængeligt på danske nyhedsmedier, og det, som er placeret bag en betalingsmur.

I de 19 digitale nyhedsmedier, som indgår i undersøgelsen, lå 28 procent af det undersøgte nyheds- og aktualitetsindhold bag betalingsmur. Og hvis man kun fokuserer på betalingsmedierne, ligger andelen på 33 procent.

”Netavisernes betalingsmure afskærer ikke i nævneværdig grad borgerne i at kunne følge med i, hvad der sker i samfundet og samfundsdebatten. Der er fri adgang til langt det meste indhold – faktisk til betydeligt mere, end jeg selv troede på forhånd,” siger Aske Kammer.

Forskningen er udført som et samarbejde mellem Roskilde Universitets Center for Nyhedsforskning, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus Universitet. Undersøgelse og rapport er finansieret af Kulturministeriet.
 

Meget indhold om politik er frit tilgængeligt

Hvis man ser på nyhedsmediernes egenproducerede digitale nyheds- og aktualitetsindhold og fraregner telegramstof, som kommer fra nyhedsbureauer, ligger andelen af stof bag betalingsmur på tværs af alle medierne på 44 procent, mens andelen stiger til 53 procent, hvis man kun ser på betalingsmedierne.

Undersøgelsen viser også, at langt størstedelen af nyheds- og aktualitetsstoffet, der handler om politik, er frit tilgængeligt, ligesom der er adgang til meget indhold om politik i nyhedspodcasts.

Bestemte indholdstyper bag betalingsmur

Selvom meget nyheds- og aktualitetsindhold er frit tilgængeligt, betyder det ikke, at der ikke er forskel på indholdet uden for og bag betalingsmure.

De nye, rent digitale nyhedsmedier placerer det meste indhold bag betalingsmure, mens de digitale nyhedsmedier, der har rødder i den trykte avis, har en mere forskelligartet tilgang til betalingsmure.

Andelen af indhold bag betalingsmur er højere for indhold, som er blevet til via højere grad af bearbejdning, end for indhold med lav bearbejdningsgrad.

Reportager er oftere placeret bag betalingsmur end andet indhold, og holdningsstof er oftere placeret bag betalingsmur end det journalistiske indhold, selvom over halvdelen af holdningsstoffet stadig er frit tilgængeligt.

”Medierne er generelt meget tilbageholdende med at kræve betaling for indhold og information, som borgerne har fri adgang til andre steder. Der skal være en ’journalistisk merværdi’ eller noget unikt, før indholdet kommer bag en betalingsmur. Så redaktører og journalister overvejer allerede tidligt i processen, hvordan journalistikken opfylder forskellige behov hos brugerne – og hvordan den behovsopfyldelse kan få brugerne til at opleve, at indholdet er pengene værd,” siger Aske Kammer.

Læs rapporten på Kulturministeriets hjemmeside.