Ny rapport afdækker spredningen af russiske statsmediers indhold i EU-lande
Når en artikel fra de russiske statsmedier RT og Sputnik er blevet delt på dansk på sociale medier på dansk, står der ofte en højreorienteret konto bag. Og delingen er typisk sket på enten Facebook eller Twitter.
Sådan ser tendensen ud i de danske alternative nyhedsmiljøer på nettet, viser en ny rapport fra forskningsprojektet AlterPublics under Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet. Rapporten afdækker spredningen af indhold fra RT og Sputnik i Danmark, Sverige, Østrig og Tyskland op til EU's forbud mod de to medier som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
"Overordnet set ser vi, at de russiske statsmediers dækning har vækket større genklang hos højreorienterede end hos venstreorienterede og anti-systemiske konti. Balancen tipper allermest mod højre blandt de tysksprogede delinger, mens der blandt de danske delinger er en lidt mere ligelig fordeling," siger Frederik Møller Henriksen, ph.d.-studerende på forskningsprojektet AlterPublics.
De 116 alternative nyhedsmedier, der i rapporten udgør de alternative nyhedsmiljøer, er alle defineret ved at være medier, der eksplicit udtrykker ambitioner om at være et modstykke til mainstream-medier.
Rapporten tager udgangspunkt i et netværk af mange millioner konti på sociale medier, som er forbundet med alternative nyhedsmedier i de fire EU-lande. I dette netværk udgør links til de russiske statsmedier omkring én procent af samtlige danske, svenske og tysksprogede link-delinger fra januar 2019 til marts 2022.
"Vi har kigget på spredningen af indholdet i de her miljøer, fordi RT og Sputnik over en årrække har forsøgt at positionere sig som alternative nyhedsmedier i lande uden for Rusland. Det er derfor oplagt, at hvis deres artikler er blevet spredt i de fire lande, så er de blevet spredt netop her," siger projektleder og lektor i journalistik Eva Mayerhöffer.
Corona og immigration er udbredte emner
Mens Facebook og Twitter er de dominerende platforme for danske og svenske delinger, er de tysksprogede delinger ofte sket på Twitter, Telegram og VKontakte.
Ud over platforme og ideologiske tilhørsforhold har forskerne bag rapporten også kigget på, hvilke temaer delingerne har handlet om. Selv om medierne er støttet af Kreml, drejer delingerne sig sjældent om russisk politik eller kultur. I stedet fylder temaer som Covid-19 og immigration, der generelt har været populære emner i alternative nyhedsmiljøer, og som typisk splitter befolkningerne i vestlige lande.
Resultaterne peger dermed på, at RT og Sputnik har været anvendt i alternative nyhedsmiljøer til at kritisere vestlige institutioner, aktører og normer på lige linje med andre alternative nyhedsmedier.
Rapporten er udgivet af Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet og støttet økonomisk af Carlsbergfondet.
For mere information kontakt lektor Eva Mayerhöffers på: 7172 0445.