Ny ph.d.-afhandling: Isolation og nye brud belaster syriske familier i Danmark

Ofte forstår vi problemer i flygtede familiers hverdagsliv som en konsekvens af traumer efter voldsomme hændelser i hjemlandet. Det påpeger psykolog Ditte Shapiro, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på Roskilde Universitet.

Men i afhandlingen viser Ditte Shapiro, at de gentagne brud, som syriske flygtningefamilier oplever i deres eksil i Danmark, i høj grad udfordrer børn og forældre i deres bestræbelser på at genvinde grebet om deres liv.

Gennem 1,5 år fra midten af 2014 til slutningen af 2015 fulgte Ditte Shapiro fem børnefamilier, som var flygtet fra Syrien og havde søgt asyl i Danmark efter at have overlevet flerårige flugtforløb. Da familierne fik midlertidig opholdstilladelse, flyttede de til fem forskellige kommuner.

"Det, som overraskede mig mest, var, i hvor høj grad at de brud, som flygtninge oplever, når de søger asyl i Danmark, chokerede og belastede familierne. De fleste, også inden for psykologisk flygtningeforskning, forstår flygtede familiers problemer som udtryk for traumatisering efter voldsomme hændelser i hjemlandet og under flugten. Men min afhandling viser, at problemerne også er knyttet til de vilkår, som familier møder i Danmark," siger Ditte Shapiro, der har skrevet sin afhandling på Institut for Mennesker og Teknologi.

Som eksempler på brud nævner forskeren situationer, hvor større familier adskilles og boligplaceres i hver deres ende af landet; når familier flyttes mellem asylcentre og nye relationer mellem familier pludselig brydes op; når familier placeres i en midlertidig bolig, fx et hotelværelse på 10 m2 i en kommune, hvor de er isolerede og ikke har adgang til et køkken.

"At disse vilkår opleves som fundamentale brud skyldes bl.a., at flere familier førte deres hverdagsliv i samarbejde med bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner i Syrien. Når forældre og børn har mistet nære i krig og er adskilt fra slægtninge pga. flugt, og de også oplever at blive adskilt fra andre flygtninge, når de flytter til en kommune, hvor de ikke har et netværk, er deres betingelser for familieliv ændret markant. Familiernes handlekraft udfordres og isolationen er forbundet med lidelse," påpeger Ditte Shapiro.
 

Udramatiske brud

Ph.d.-afhandlingens analyser bygger bl.a. på samtaler med de fem syriske familier, som forskeren fulgte. En af kvinderne beskrev bl.a. sin oplevelse således:

"Vi troede, at det ville blive lettere, når vi kom hertil. Vi led i Syrien, og det ser ud som om, at vi også kommer til at lide her (...) Der havde jeg i det mindste nogen at tale med" (Amena, 42 år)

Brudene i Danmark foregår ofte ubemærket, fortæller Ditte Shapiro, da flygtninges oplevelser af vores modtagesystem sjældent belyses.

"Brudene betragtes typisk som vilkår, der ikke kan ændres på pga. lovgivning og bureaukratiske forhold, og forløber ofte udramatisk; i modsætning til krig, vold og tortur. Oplevelsen af lidelse, som følge af brud i Danmark anerkendes sjældent som indgribende ændringer i familiernes liv, da de kan være usynlige for fx socialrådgivere. Min afhandling viser, at problemer i flygtede familiers hverdagsliv er komplekse og knyttet til svære betingelser for familieliv i Danmark, og ikke alene til fortidige voldsomme hændelser," påpeger Ditte Shapiro.

Om afhandlingen og feltstudiet:

Ph.d.-afhandlingen bygger på feltarbejde fordelt over 1,5 år, hvor forskeren deltog i syriske familiers hverdagsliv og talte med forældre samt børn i samarbejde med en tolk. Familierne bestod af tre ægtepar, to kvinder, som havde mistet deres mand i krigen, samt 21 børn mellem 3-19 år.

Familierne havde levet som illegale i Libyen og Egypten, før de flygtede over Middelhavet i 2014. Afhandlingen er nyskabende, da Ditte Shapiro fulgte de samme familier i og på tværs af deres tid på asylcenter, i overgangen til, og igennem deres første år i, en kommune.
 

Mere information

For yderligere information kontakt pressemedarbejder Camilla Buchardt, e-mail: camilbu@ruc.dk, mobil: 2238 8282.