Ny forskning fra England: Udlicitering af anbringelser fører til ustabile forhold for børnene

Når man i England benytter private aktører til at stå for anbringelser af børn, fører det ofte til, at de flyttes langt væk fra deres lokalområde og får en mere ustabil situation. 

Det er en af hovedkonklusionerne i en ny forskningsartikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Child Abuse and Neglect af blandt andre Anders Malthe Bach-Mortensen, som er postdoc ved Roskilde Universitet og University of Oxford.

”I England er der ikke konsensus om, hvad der definerer et godt børnehjem og god pleje. Der er derfor ikke god mulighed for at sammenligne mellem private og offentlige tilbud. Og selvom det faktisk skal prioriteres at anbringe børnene tæt på deres lokalområde, sker det ofte ikke i praksis,” siger han.

LÆS OGSÅ: Artikel om Bach-Mortensens forskning i The Guardian. 

Ifølge Anders Malthe Bach-Mortensen er antallet af børn, der bliver sendt ud af deres hjemkommune steget kraftigt. Og udviklingen hænger sammen med kommunernes øgede udlicitering.

”Mange af de private børneomsorgshjem er finansieret af private investeringsfonde. De opkøber ejendomme i Nordengland, hvor ejendomspriserne er lave, og så sender man børnene dertil,” siger han.
 

Færre midler og flere anbringelser

Anders Malthe Bach-Mortensen påpeger, at den kommunale decentralisering af børneanbringelser i England (svarerende til danske kommuner) har været dårligt administreret og underfinansieret i mange år.

”Der har været to store udviklinger over de sidste 10 år: Behovet for anbringelser er gået op år for år, men området er konsistent blevet underfinansieret, hvilket har ført til kortsigtede besparingsstrategier og mere udlicitering,” siger han.

Og udviklingen har haft store konsekvenser for børnene.

”Vores tidligere forskning har vist at private, profitdrevne børnehjem bryder flere regler og modtager dårlige tilsynsrapporter end de offentlige. I vores seneste artikel dokumenterer vi, at udlicitering også er stærkt forbundet med, at flere børn bliver sendt uden for deres lokalområde, selvom kommunerne har pligt til at prioritere lokale tilbud. Der har været flere rapporter og kommissioner på området, og konklusionen er, at markedet for børnesocialomsorg svigter anbragte og udsatte børn,” fortæller Anders Malthe Bach-Mortensen.

RUC- og Oxford-forskeren har selv været tilknyttet en evalueringskommission som uafhængig forsker, og han mener, at problemerne i høj grad skyldes det offentliges beslutninger om at lukke mange af deres egne tilbud.

”På den korte bane har kommunerne sparet penge ved at udlicitere. Men da de så lukkede deres egne tilbud, begyndte de private aktører at udnytte det lave udbud af anbringelsessteder. De skruede prisen op, og mange kommuner har ikke mulighederne for eller ekspertisen til at forme det private marked,” slutter han.