Ny DNA-forskning kan revolutionere vacciner og tidlig diagnosticering af sygdomme
Pratik Shah er adjunkt ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Han har ledet et samarbejde med nationale og internationale partnere og netop fået publiceret en forskningsartikel i det prestigefyldte internationale tidsskrift ACS Nano.
”Min forskning handler om at udvikle og designe nanomaskiner med brug af DNA. Vi har flyttet DNA ud af dets biologiske kontekst og manipuleret det, så vi på sigt kan designe nyt biologisk materiale, som kan bruges til adskillige formål som fx diagnosticering af sygdomme, vaccineudvikling og nanoelektronik,” forklarer han.
Pratik Shah har sammen med kolleger fundet ud af, at DNA-molekyler via kontakt med et bestemt metalbaseret nanomateriale bliver i stand til at interagere med andre DNA-molekyler på en måde, som ikke finder sted i naturen. Det betyder, at man på sigt kan blive i stand til at kontrollere strukturerne, og det kan udgøre et stort skridt hen imod at udvikle robuste DNA-baserede maskiner.
”At det metalbaserede nanomateriale kan inkorporeres i DNA, giver det en større stabilitet og ledningsevne. Og når vi samtidig kan introducere metallet uden at forstyrre DNA’ets naturlige egenskaber, gør det os i stand til at udvikle nanomaskiner, som potentielt kan have betydning for udviklingen inden for en lang række områder såsom bioteknologi og medicin,” siger han.
Tværfaglighed er nøglen
Forskerne er netop nu ved at undersøge, hvordan nanomaterialet er organiseret i DNA’et på det atomare niveau. De er desuden ved at udvikle nye DNA-baserede censorer for at vurdere diagnosepotentialet.
”Min forskning er meget tværfaglig og involverer samarbejde på tværs af flere discipliner. Roskilde Universitets fokus på netop den interdisciplinære research spiller en væsentlig rolle i forhold til at nå vores mål,” siger Pratik Shah.
De involverede forskere er hovedsageligt fra institutioner i Sydkorea og Danmark, men fremover vil en stor del af forskningen blive udført af den nye forskningsgruppe på Roskilde Universitet i samarbejde med kolleger fra Kemisk Institut på KU.
Du kan læse artiklen i ACS Nano her.