Ny bog sætter retfærdighed i grøn omstilling under lup

En bæredygtig omstilling af vores samfund og økonomi har vokset sig til en ufravigelig størrelse i dansk, europæisk og global politik.

Derfor er det særligt interessant at undersøge sammenhængen mellem økologiske og sociale udfordringer, og hvordan den konkrete politik i for eksempel European Green Deal rammer forskellige befolkningsgrupper – både i og udenfor Europa.

Det - og meget mere - er omdrejningspunktet for en ny bog, som fire forskere fra Roskilde Universitet står bag.

Her lægger de fire forskere et bredt perspektiv på klima- og biodiversitetskrisen – fra den natur- og tekniske videnskab over til samfundsvidenskab og humaniora – og diskuterer begrænsninger, muligheder og risici i forbindelse med den grønne omstilling.    

Grønnere, men skævere 

Bogen undersøger også de forestillinger om politisk regulering og styring, der ligger til grund for nuværende politikker.

Blandt bogens større diskussioner er den om lighed og retfærdighed i den grønne omstilling.

Stadig flere europæere bor og arbejder prekært efter 15 år med både finansiel krise, covid-19-krise såvel som krig på kontinentet med efterfølgende inflation. De forhold risikerer den grønne omstilling at forværre, hvis ikke der aktivt tages hånd om det i de politiske tiltag. 

For når man f.eks. indfører grønne skatter og afgifter som led i European Green Deal, er det i højere grad den fattigere del af befolkningen, der mærker konsekvenserne i hverdagen. Samtidig ser en lang række europæere ind i en fremtid, hvor deres arbejdspladser nedlægges, og de kan ikke finde nyt arbejde i denne nye grønnere verden uden hjælp til omstilling og omskoling. 

Derved risikerer grøn omstilling at skubbe uligheden i Europa til et nyt niveau, og derfor er det vigtigt at vedtage kontinentets klimapolitik med åbne øjne for risiciene og mulighederne i selvsamme tiltag, påpeger lektor i miljøinnovation Thomas Budde Christensen, som er en af forfatterne af bogen:

“De Gule Veste opstod i Frankrig i protest over regeringens planlagte brændstofafgifter. Når dem, der betaler den højeste pris for grøn omstilling, også har det sværest i samfundet, kan det være vanskeligt at implementere de politiske virkemidler, vi har, uden at man river hele samfundet fra hinanden,” siger han.

Globale udfordringer

Det indebærer også at kigge ud over Europas grænser, og at man accepterer at vores relation til det globale syd ikke kan forstås, uden at man samtidig forholder sig til Europas medansvar for de globale udfordringer.

Europa er historisk set gået forrest i at systematisere koloniseringen og samtidig den globale udnyttelse af verdens naturlige ressourcer, påpeger forskerne bag bogen. De spørger: Efterlader vi nok naturressourcer og plads i kulstofbudgettet, så de lande, der har udnyttet og udledt mindst, har noget at opbygge deres samfund og økonomier af, som vi har gjort det? Eller forbruger vi indtil den sidste dråbe olie? European Green Deal får betydning som ringe i vandet, og med den vil Europa også påvirke, hvordan lande i det globale syd kan skabe en bæredygtig udvikling.

“Vi håber, at bogen kan bidrage til en bedre forståelse af det globale og det europæiske grønne projekt – dets rækkevidder og mangler – med henblik på fremadrettet at kunne designe politik og værktøjer, så vi kan afbøde de mest negative socioøkonomiske konsekvenser ved den grønne omstilling,” siger lektor og ekspert i bæredygtig omstilling Anders Siig Andersen, der er en af forfatterne til bogen.