| Nyhed

Millionbevilling til forskning i europæiske demokratiers håndtering af populistiske partier

Lektor Angela Bourne fra Roskilde Universitet er en del af et internationalt forskersamarbejde, som har modtaget 7,5 millioner kroner fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvordan europæiske demokratier reagerer på populistiske partier.
Angela Bourne - Rubrik
Lektor Angela Bourne fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Foto: Uffe Weng


Igennem de seneste årtier er populistiske partier fra begge fløje blevet styrket i flere europæiske lande. Udviklingen bliver debatteret på tværs af Europa, hvor nogen ser de populistiske partier som et produkt af folkelig utilfredshed med den politiske elites ageren, og andre ser partierne som en trussel, der udfordrer de europæiske demokratier med mange partiers til tider problematiske forhold til liberale demokratiske principper og institutioner.

Et nyt forskningsprojekt med titlen ’Populism and Democratic Defence in Europe’ har modtaget 7,5 millioner kroner af Carlsbergfondet til at undersøge, hvordan liberale europæiske demokratier prøver at håndtere de populistiske partier. Projektet bliver ledet af fem forskningskoordinatorer på universiteter i Danmark, Sverige og Polen, og én af dem er lektor Angela Bourne fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Projektets hovedkoordinator er lektor Tore Vincents Olsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

”Det, der er nyt ved vores projekt, er, at vi både ser på modsvar fra populisternes modstandere internt i de pågældende lande, og også ser på, hvordan det interagerer med pres fra udlandet fra for eksempel organisationer som EU. Man kan ikke komme uden om det internationale aspekt, nu hvor så mange populistiske partier også er globale aktører,” siger Angela Bourne og fortsætter:

”Enhver diskussion om at formulere et ’svar’ over for én gruppe partier, men ikke andre, skaber vigtige, men også vanskelige politiske og filosofiske spørgsmål, som vi skal adressere i projektet,” forklarer hun.

Undersøger syv lande

I projektet bliver populisme defineret som en moralistisk politisk forestilling eller en måde at opfatte den politiske verden på, hvor man stiller en forestilling om et moralsk og fuldt forenet folk op som en modsætning over for eliter og små minoriteter, som står uden for ’det autentiske folk’.

Med udgangspunkt i syv europæiske lande, Danmark, Sverige, Tyskland, Spanien, Italien, Ungarn og Polen, skal projektets forskere undersøge, hvordan de liberale demokratier forsøger at forsvare sig selv mod trusler fra populistiske partier. I forskningsprojektet vil det blive undersøgt, om de initiativer, som nationale og overnationale aktører tyer til, er effektive, og om de er normativt legitime. Håndteringen af populistiske partier rejser spørgsmål om, hvor langt et demokrati kan tillade sig at gå, og om man kan tillade sig at indskrænke rettigheder for bestemte partier.

”Spørgsmålene om, hvordan man reagerer over for politiske partier – hvis man overhovedet skal reagere – hvad der virker, og hvad der er passende, er vores primære fokus. Derfor inddrager vi politologer, som er rustet til at undersøge, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og vi inddrager politiske teoretikere, som har deres udgangspunkt i demokratisk teori,” forklarer Angela Bourne.

Lektoren fra Roskilde Universitet koordinerer den del af forskningsprojektet, hvori effektiviteten af modsvar til populismen skal undersøges, ligesom hun leder det empiriske arbejde med casestudier af vesteuropæiske populistiske partier.

Projektet ’Populism and Democratic Defence in Europe’ strækker sig over fire år.