Medieforsker: Ulighed - og ikke medieforbrug - er årsag til splittelse i samfundet

I sin ph.d.-afhandling med titlen ”Stratified Publics: A Sociological Study of Inequality in Citizenship, Media, and Public Formation in the Digital Era” stiller sociolog Morten Fischer Sivertsen skarpt på, hvad borgerne gør og siger i det offentlige rum.

Baggrunden for projektet er den udbredte bekymring, som ifølge forskeren er opstået i den digitale tidsalder, for, om den offentlige samtale bliver manipuleret af uigennemsigtige algoritmer med samfundsmæssig splittelse til følge. Men ifølge afhandlingens analyser er social ulighed en vigtigere faktor end de sociale medier, som ofte får skylden for splittelsen i samfundet.

”Ulighed – såsom uddannelsesmæssige, jobmæssige og økonomiske forskelle – er med til at forme os som mennesker, både kulturelt og politisk. På tværs af samfundslag er der betydelige forskelle på folks præferencer i forhold til, hvordan man agerer som borger i et demokrati, og hvordan man orienterer sig via medierne,” forklarer han. 

Ifølge Morten Fischer Sivertsen ser den ufaglærte arbejder og fx juristen forskelligt på mange områder – lige fra politiske holdninger og interesseområder til en mere grundlæggende tillid til vores demokratiske institutioner. Disse forskelle ses også i mediebrug, hvor de mere ressourcestærke i højere grad bruger etablerede nyhedsmedier, print-aviser, hører P1 og følger politiske og intellektuelle skikkelser online. 

”Min forskning viser, at social ulighed er en af de vigtigste mekanismer – sammen med alder – i forhold til at forstå danskernes medieforbrug, offline og online,” siger han og fortsætter:

”Man kunne fristes til at tro, at vi groft sagt har to borgertyper: Dem der engagerer sig i demokratiet, og dem der ikke gør. Men det mener jeg er forkert. Der er snarere tale om, at der eksisterer nogle dominerende kategorier af, hvad det vil sige at være en god medborger, som indebærer praksisser, som ikke er lige lette for alle at udøve. Disse krav handler blandt andet om beherskelsen af det rigtige politiske ordforråd, den rigtige debatstil, den rigtige politiske smag og interesse, hvilket er noget som især tillæres på de videregående uddannelsesinstitutioner,” forklarer han.

Nedtoner politisk engagement 

Ifølge forskeren vil de befolkningsgrupper, som ikke lever op til disse krav, opleve en distance til det politiske og ofte se sig selv som uinteresserede i politik. Men samtidig kan man se, at de ofte er aktive på sociale medier, hvor de fx går op i dyrevelfærd og har en skepsis til den måde, som man håndterede Covid-19 pandemien på, hvilket Morten Fischer Sivertsen kategoriserer som politiske synspunkter.

”I min undersøgelse hævder flere af disse mennesker, at de ikke er interesserede i politik. Men det er ikke korrekt, hvis man kigger nærmere på deres adfærd. Problemet er, at vi som samfund ofte opererer med et idealbillede af den gode medborger, men her tager vi ikke højde for spørgsmålet om forskelle i økonomiske og kulturelle ressourcer,” forklarer han.

Morten Fischer Sivertsen mener ikke, at medierne skaber uligheden. Det er mere et spørgsmål om velfærdspolitiske prioriteringer, ændringer af arbejdsmarkedet og større makroøkonomiske forandringer og udviklinger. Men han mener, at medierne kan legitimere uligheden på forskellige måder ved fx at reproducere den sprogligt eller undlade at udfordre den. 

”Journalister har jo i særlig grad en magt til at rammesætte den offentlige samtale, og bestemte former for sprogbrug kan forstærke klassemæssige hierarkier, og man må nok også erkende, at de fleste journalister selv befinder sig i privilegerede positioner. Og man kan derfor godt stille spørgsmålet, om medierne generelt set har blinde punkter i forhold til klasseproblematikken,” slutter han.