Lys er kultur
Du træder ind i et køligt, mørkt kælderrum og trykker på kontakten. Lyset blinker og knitrer en enkelt gang, inden det tænder helt, og oplyser de brune papkasser, der står helt musestille ved siden af hinanden.
Eller du går en aftentur på Israels Plads, hvor gadelamper og lysene fra lejlighederne omkring pladsen blander sig med hinanden. Det føles lidt hjemligt, men også fremmed på én og samme tid.
Måske kender du følelsen. Men findes der ord, der kan beskrive den slags følelser? Ikke mange, men det er forsker og lektor på RUC Mikkel Bille i gang med at lave om på. Han er uddannet antropolog og interesserer sig for forholdet mellem mennesker og ting. Hvordan oplever og bruger folk ting? Og hvordan er lyset med til at forme vores oplevelse og relation til verden omkring os?
Lys i Danmark og Jordan
Hans forskning har indtil nu bl.a. vist, at der er store forskelle på, hvordan mennesker bruger lys afhængig af kultur. Fx handler belysningen i Jordan om at få rummene til at fremtræde så store som muligt.
»I Jordan synes de, at det kolde lys fra et lysstofrør og elsparepærer er det bedste lys i verden. Glødepæren giver et lidt træt, gulligt og ubehageligt lys, synes de,« fortæller Mikkel Bille.
»Præmissen for hvad et rum skal kunne er en helt anden end i Danmark. Det handler ikke om hygge, men om formalitet, om at vise sig frem, vise at man har et stort hjem, at man er gæstfri, ærværdig og generøs,« forklarer Mikkel Bille, der har været på feltstudier i Jordan i mere end to år.
I Danmark skal lyset derimod gerne være dæmpet, diffust og gulligt, og mange danskere hamstrede glødepærer, da de blev forbudt. Samtidig er vi storforbrugere af stearinlys, selvom de er meget dårlige for indeklimaet – hvert år bruger vi 5,8 kg stearinlys pr. indbygger.
Mikkel Billes pointe er, at lys netop handler om kultur og om meget andet end det, der fx teknisk set er godt læselys eller mest energibesparende:
»Vi belyser verden, for at den fremtræder på en særlig måde. Hvad enten det er helt hvidt eller med den her hyggebelysning, som man taler om i Danmark. På den måde prøver jeg at ændre den måde, vi taler om og bruger lys på; fra at være en teknologisk løsning – spørgsmål om energieffektivitet og det rigtige læselys – til også at være et spørgsmål om hverdagspraksis og stemninger, som spiller en stor, men ofte ubevidst rolle i folks liv.«
Mikkel Bille har også lavet feltarbejde på Islands Brygge, hvor han har besøgt over 60 hjem og undersøgt, hvordan de bruger lyset i hjemmet. Og for en del af dem handler lys om at være en del af et fællesskab:
»På Islands Brygge besøgte jeg en pige, der ofte kiggede over på den anden side, hun kendte dem ikke, men de havde tit 2 stearinlys tændt. Hun kunne godt lide, når de tændte lyset; så tændte hun også stearinlyset, og så følte hun, at hun var en del af et større fællesskab. Og det er det, der sker, særligt i moderne byggeri med glasfacader. Man kunne tro, at de ville trække gardinerne for, så naboerne ikke kunne se dem så tydeligt. Men det, der går igen i mine interview er idéen om, at de er en del af noget større. Ude i margenen af deres opmærksomhed kan de mærke, at der også er andre til stede, og så gør det, at man har en fornemmelse af hjemlighed, og at man er fælles om noget,« forklarer Mikkel Bille, der samtidig påpeger, at han ikke kender dette fænomen uden for Norden. Fx er det helt almindeligt, at folk trækker gardinerne for om aftenen i England.
Flere forskningsnyheder: Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år
Norden skiller sig ud
Også i et sydeuropæisk land som Spanien har man helt andre måder at bruge lys på:
»Man kan træde ind på, hvad der ligner en rigtig hyggelig autentisk tapasbar udefra, og så blive mødt af et neonrør med et meget blændende, hvidt lys. Så tænker man som dansker: Har I da slet ikke forstået, hvad godt lys er?«.
At Norden på den måde skiller sig ud skyldes bl.a., at vi er vant til de lange, blide overgange fra dag til nat. Men forskellen kan ikke forklares alene med geografi, påpeger Mikkel Bille. For i de baltiske lande, og i Canada, der ligger på samme breddegrader som Skandinavien, har man ikke samme tradition for det gullige hyggelys. Så der er noget her, videnskaben ikke helt har forstået endnu, påpeger han og fortæller om en anden personlig oplevelse fra feltarbejdet i Jordan:
»Vi sidder ude i ørkenen en aften i et telt, og der er helt stille, og man kan se alle stjernerne på himlen, og bålet er tændt. Og så kommer de med en gasflaske med sådan et net omkring udløbsrøret, som giver et meget stærkt lys, og der tænker man: Hvad laver I? Så står man der i sin vestlige orientalisme, i sin romantiske verden - og forstår ingenting,« fortæller Mikkel Bille.
Mikkel Bille er lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Han er uddannet antropolog, studieleder på RUCs HumTek-bacheloruddannelse og formand for Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab.
Ny forskning i lys i Norden
I sit nye forskningsprojekt ’Living with Nordic Lighting’, som netop har modtaget en bevilling fra Velux Fonden på 5,8 mio. kr. skal Mikkel Bille sammen med en række andre forskere udvikle teorier og metoder til at kortlægge og sætte ord på, hvordan byrum opleves. I projektet vil forskerne konkret undersøge sammenhængen mellem lys, stemninger og hverdagspraksis i de tre skandinaviske hovedstæder København, Oslo og Stockholm.
Byplanlæggere og designere anvender i stigende omfang lysdesign til at forme byens rum. Tanken er, at spotlys, placeringer og farver fra nye lysteknologier kan øge tryghed, mobilitet og energiudnyttelse.
»Hvad betyder et hvidt LED-lys eller en gammel lygtepæl for stemningen i et byrum? Og hvilken betydning har det for os som mennesker? Byen er ikke blot en scene, folk passivt træder ind på. Den er et rum med sociale fælleskaber, historier og skiftende stemninger, der forhandles af forskellige brugere på forskellige tidspunkter, og det er vigtigt at undersøge, hvis vi vil forstå den rolle, teknologier spiller i menneskers liv og udviklingen af gode byer at være i,« siger Mikkel Bille.
I projektet vil de bl.a. finde måder at beskrive forskellige stemninger på:
»Fx er der en helt særlig stemning, når du en sommermorgen er på vej hjem fra byen, hvor solen står op, og byen er tom, men alligevel ikke helt tom. Eller steder, der føles ubehagelige, uden at man helt kan pege på, hvad det er, men hvor belysningen spiller en rolle. Hvordan kan vi sætte ord på, hvad disse stemninger er? Og hvordan kan vi forstå byen - ikke bare som nogle gader, lygtepæle og infrastruktur - men som stemningsmættet rum for mennesker skabt gennem belysning på godt og ondt,« siger Mikkel Bille.