Lav grad af russisk SoMe-propaganda i dansk valgkamp

Ifølge Mueller-rapporten forsøgte russiske myndigheder i 2016 at afspore det amerikanske præsidentvalg ved at sprede propaganda gennem statsstøttede russiske medier og falsk information og konspirationsteorier gennem et netværk bestående af tusindvis af internettrolde på sociale medier.

I den igangværende danske valgkamp anno 2022 er der dog ikke stærke tegn på indblanding fra russiske statsmedier, hverken under valgkampen eller i årene op til. Det konkluderer forskere fra forskningsprojektet AlterPublics ved Roskilde Universitet.

Forskerne tager udgangspunkt i opslag, der indeholder links til de to russiske nyhedsmedier RT og Sputnik, og som er delt på tværs af otte sociale medier. Begge medier er målrettet befolkninger uden for Rusland og blev i kølvandet på invasionen af Ukraine i 2022 pålagt medieforbud af EU. De betragtes som alternative nyhedsmedier i den forstand, at de aktivt søger at udfordre de etablerede nationale mediers nyhedshistorier og det politiske system.

"Begge medier anvendes til at så splid i vestlige demokratier ved at dække emner om indvandring, udrulning af vacciner eller datasikkerhed, der i forvejen er kilder til uenighed eller direkte splittelse," siger ph.d.-studerende Frederik Henriksen, som er medforfatter til en nyligt udgivet rapport om spredning af propaganda fra russiske medier i danske, svenske, tyske og østrigske alternative nyhedsmiljøer i perioden fra 2019 til 2022. 

Tal fra de første 10 dage af valgkampen viser en lav grad af aktivitet fra de to russiske medier i alternative nyhedsmiljøer, hvor de typisk har deres publikum.

”Når vi ser på de alternative nyhedsmiljøer, så er der altså ikke stærke tegn på indblanding i det danske valg gennem deres medier eller det danske alternative nyhedslandskab. Det kan dog ikke udelukkes, at russiske myndigheder og organisationer forsøger at påvirke valgkampen på sociale medier med andre strategier,” siger Frederik Henriksen.