Kunstig intelligens stormer ind på medierne

I udlandet har flere medier allerede overladt deres platforme til den kunstige intelligens, som dermed alene vurderer, hvad den enkelte bruger skal præsenteres for af indhold. Det er også muligt herhjemme, men de danske medier er endnu ikke gået all in på teknologien. Men de er godt på vej.

Det forklarer Jannie Møller Hartley, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet. Medieforskeren har netop holdt et oplæg på en konference om kunstig intelligens i medierne.

Særligt personalisering og anbefalingssystemer fylder mere og mere i mediehusene. Hun understreger, at medierne er varsomme med at personificere hele sitet, da journalisterne ikke er trygge ved at overlade fx tophistorierne til algoritmerne.

”Journalister tænker i høj grad stadig i forsider. Og de håndholder derfor stadig de centrale, øverste historier på siden. Men det kan været fristende at give hele sitet over til algoritmerne, som kan prioritere nyhederne ud fra den enkelte brugers interesser og brugerhistorik. Det er blandt andet sket på medier i Sverige,” siger hun.

Redaktionerne skal på banen

Jannie Møller Hartley mener, at det er vigtigt, at de redaktionelle miljøer spiller en større rolle i diskussionerne om, hvor vi er på vej hen med brugen af kunstig intelligens. 

”Den del er ofte overladt til udviklingsafdelingerne, og mange journalister ved ikke, hvordan tilpasningen af indhold foregår i praksis. Algoritmer er jo mange ting, og det kræver teknisk viden, som journalisterne desværre sjældent har,” siger hun.

Ifølge medieforskeren er journalisterne ofte ikke klar over, at algoritmerne flytter ind i forsideprioriteringen. Medierne overser også, at AI forandrer det redaktionelle arbejde, og de fastholder derfor en form for teknologisk optimisme.

”Det er fascinerende, og det kan en hel masse og lette flere processer, men systemerne har også visse udfordringer, særligt i journalistikken, som jo er anderledes end eksempelvis Netflix og Spotify.  Har du fx aldrig klikket på noget om terror før, så vil du måske ikke få nyheder om et stort angreb i København, og det er jo et problem,” forklarer hun.

Jannie Møller Hartley uddyber, at algoritmernes fokus på brugerhistorik i starten af pandemien kunne betyde, at artikler om corona ikke ville blive anbefalet, da det jo som nyt fænomen ikke matchede det hidtidige mønster. Modeller bygget på algoritmer har svært ved at opdage det nye, som jo er kernen i journalistikken, påpeger hun.

Ekkokamre er ikke største problem

På den positive side er der til gengæld meget indhold som algoritmerne kan hjælpe brugeren med at finde. Og medieforskeren mener, at journalister også bør se en værdi i, at AI-løsninger kan give ældre indhold nyt liv. 

Hun mener desuden, at frygten for, at den enkelte mediebruger forsvinder ind i en boble af personificeret indhold, er ubegrundet.

”Der er en stærk diskurs i samfundet angående faren for ekkokamre og filterbobler på grund af sociale medier. Men den er lidt overvurderet. Vi har typisk flere forskellige kilder til information, og risikoen for bobler er nok ikke større, end den altid har været. Vi har jo ofte flere typer venner, og folk har jo generelt et alsidigt medieforbrug i forhold til tiden før de sociale medier,” slutter hun.