| Tæt på videnskaben

Kulturmødet med jævnaldrende danskere giver bedre integration

Integration af unge flygtninge i Danmark bør være mere end sprogundervisning og adgang til arbejdsmarkedet, viser forskning fra professor (mso) Michelle Pace. Det bør også være mere uformelle aktiviteter med jævnaldrende danskere.
Grafik - kulturmøde
Michelle Pace er medredaktør og -forfatter til den nye bog 'Syrian Refugee Children in the Middle East and Europe - Integrating the Young and Exiled'. Illustration: Shutterstock/Malene Henssel


Billeder af store grupper af mennesker, der vandrer langs de danske motorveje, fyldte meget i medierne i efteråret 2015.Menneskeflokkene var  flygtninge – ofte fra Syrien – som havde forladt et krigshærget hjemland og var kommet til Europa i en søgen efter fred.

En del flygtninge var på vej videre til Sverige, mens andre blev i Danmark under det, som er blevet kaldt flygtningekrisen i Danmark. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har eksempelvis registreret 8.608 asylansøgere fra Syrien i 2015.

Når flygtninge søger asyl i Danmark og bliver fordelt til kommunerne, bliver de mødt med en formel plan fra myndighedernes side, og den modtagende kommune skal tilbyde flygtningene et integrationsprogram, som består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.

Men der er også en alternativ fremgangsmåde end den formelle uddannelse, og det er en mere uformel indsats, som har det med at blive overset af de danske myndigheder, viser forskning fra professor (mso) Michelle Pace fra Roskilde Universitet.

Flygtningestrømme er et af hendes forskningsområder, og hun har siden september 2016 arbejdet på et projekt om, hvordan uddannelse i en bred forstand kan fremme demokratiske principper og styrke social stabilitet og sammenhængskraft i blandt andet Danmark. Projektet blev finansieret af Fund for Academic Cooperation and Exchange between Denmark and the Arab World (FACE), som hører under Udenrigsministeriets Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram.

»Disse mennesker har ikke den luksus at kunne planlægge deres fremtid

I den forbindelse har hun fulgt og interviewet en række uledsagede unge syriske flygtninge, som er kommet til Danmark som teenagere i efteråret 2015, og et fællestræk er, at de mere uformelle forbindelser til det danske samfund er ønsket og har en gavnlig effekt. De uformelle aktiviteter kan være sport, fællesspisning eller kulturbegivenheder.

»En af de ting, vi fandt ud af i forhold til de unge flygtninge, var, at den bedste måde at lære et sprog og en kultur på, er ved at mødes og være sammen med folk på sin egen alder. Flygtningene respekterer, at de er omgivet af lærere, pædagoger, psykologer og andet fagpersonale, men de savnede at blive integreret med folk på deres egen alder,« fortæller Michelle Pace.

Michelle Pace har arbejdet sammen med seks kommuner i Danmark blandt andet i forbindelse med en felttur til Libanon for at se, hvordan et land, der har modtaget et stort antal flygtninge fra Syrien, håndterer det. I det aktuelle projekt har hun arbejdet tæt sammen med Roskilde Kommune, hvor de interviewede flygtninge er bosat.

Danseworkshop
Koreograf Ellen Kilsgaard præsenterer danseworkshoppen i et oplæg på Roskilde Universitet. Foto: Alba Ortega
Michelle Pace
Michelle Pace har arbejdet meget tæt sammen med Roskilde Kommune i sit forskningsprojekt og desuden samarbejdet med yderligere fem danske kommuner. Foto: Sandra Jakobsson