Kemiker kan spare Danmark for millioner kroner

Det var en nervepirrende måling. Flere års analyser, tanker, idéer og eksperimenter kulminerede med de tal.

Gennem tre uger havde store varmeovne opvarmet Gadstrup Skole, mens den giftige luft blev suget ud af bygningerne, filtreret i enorme filtre, og blæst tilbage i bygningen. Hvis det lykkedes, ville det ikke alene spare Roskilde Kommune for 32 mio. kroner, men formentlig også være det, som reddede lokalsamfundets lille skole. De havde afprøvet systemet i helt almindelige miniovne til 400 kroner pr. stk., men nu skulle de aflæse målingerne i den helt store skala. Eksperimentet var en succes. Koncentrationen af det skadelige stof, som skolen var inficeret med, var faldet enormt.

»Det er et stort øjeblik, når det, vi går og laver i laboratorierne, pludselig kan bruges til noget meget konkret,« siger John Mortensen, der er lektor i kemi på Institut for Natur, Systemer og Modeller.

Det giftige stof PCB findes i en stor del af især offentlige bygninger fra 50’erne og 60’erne. Det blev brugt i alle fuger i fx vinduer og døre og er på mange måder et fantastisk materiale, fordi det er stærkt, holder en evighed, har meget lav brandbarhed og er elastisk. Det er kort sagt lidt af et vidunderprodukt. Det er også kræftfremkaldende og hormonforstyrrende og stort set umuligt at slippe af med. Derfor er det en del af ’The dirty dozen’, som er de stoffer, de fleste lande i verden har besluttet sig for at udrydde én gang for alle.

Meget dyrt

»Det er meget svært at komme af med, medmindre man helt river huset ned. Men hvis man skal have revet et normalt hus ned, koster det omkring 50.000. Hvis der er brugt PCB ti-dobler det udgifterne, fordi det er miljøfarligt affald, som det kræver særlige foranstaltninger at bortskaffe. Der er især brugt PCB i mange højhuse, offentlige bygninger og skoler, og det er meget dyrt at komme af med PCB’en,« siger John Mortensen.

Derfor vælger mange kommuner ifølge John Mortensen faktisk at lade være med at undersøge deres bygninger for PCB, selvom det er et krav. Undersøgelserne er i sig selv en bekostelig affære, for man bliver nødt til at undersøge hver enkelt lokale for at måle koncentrationen, og hvis den viser sig at være for høj, kan det hurtigt udvikle sig til en gevaldig uforudset udgift på det kommunale budget.

»Men Roskilde Kommune havde modet til at undersøge deres bygninger og fandt for høje koncentrationer af PCB på dele af Gadstrup Skole. Den normale løsning ville være at lukke skolen eller rive den ned og bygge en ny for ca. 40 mio. kroner,« siger John Mortensen.

John Mortensens tidligere studerende Thomas Hougaard fra firmaet Golder Associates stod med det overordnede ansvar for projektet, og han allierede sig med sin gamle læremester for at finde en løsning. De tog en masse prøver af vægge, døre, skylights og rockwool, som de opvarmede i almindelige miniovne for at se, hvor meget PCB der gassede af under opvarmningen.

»Det var meget tydeligt, at vi potentielt kunne reducere mængden af PCB ved at opvarme skolen,« siger John Mortensen.

Interesse fra hele landet

I de følgende måneder blev skolen fuldstændig tømt for inventar og store ovne blev sat ind, som kunne opvarme bygninger op til 70 grader. I løbet af tre uger sidste sommer stod ovnene og opvarmede bygningerne, og mens der normalt var en koncentration af PCB på 3000 nanogram pr. kubikmeter ved almindelig stuetemperatur, steg koncentrationen til hele 150.000 nanogram pr. kubikmeter i de opvarmede bygninger. Luften blev suget ud gennem enorme kulstoffiltre, der filtrerede PCB’en fra den varme luft, der blev ført ind i bygningerne igen for at holde varmeudgifterne nede. En proces, som kaldes termisk stripning, forklarer forskeren.

»Man kan ikke tage ét rum ad gangen, men bliver nødt til at beslutte sig for at tage hele bygningen på én gang. Derfor er det nervepirrende, om det fungerer,« siger John Mortensen.

Da de målte koncentrationen igen efter tre uger, var koncentrationen reduceret fra 3000 nanogram til 130 nanogram pr. kubikmeter, der er langt under grænseværdien.
 
»Det er første gang i verden, at det lykkes at renovere en bygning for PCB ved at foretage en termisk stripning,« siger John Mortensen.

Projektet er så stor en succes, at kommuner over hele landet er interesserede i at bruge teknikken.