Kan revisorer og økonomer redde verden helt alene?
Debatindlæg bragt i Politiken d. 7. februar 2018
Forskningschef og økonom Jan Rose Skaksen præsenterede torsdag Rockwool Fondens nye rapport om det økonomiske afkast af uddannelse.
I rapporten belyser man på baggrund af undersøgelser, hvordan højere uddannelse kan give vækst i samfundsøkonomien og i de uddannedes private økonomi.
En af konklusionerne er, at man dårligt kan uddanne sig for meget. Mere uddannelse giver ganske enkelt højere økonomisk vækst. Myten om, at vi i Danmark overuddanner for mange, er kort sagt død, det har vi nu økonomernes ord for.
Uddannelse giver økonomisk afkast, og det er godt. Men samfundet har brug for mange andre typer afkast end det økonomiske. Rapporten er et interessant input i uddannelsesdebatten, men den kan ikke stå alene.
I rapporten præsenteres bl. a. en oversigt over, hvilke universitetsuddannelser der giver jobs med de højeste og laveste lønninger. Dem, der uddanner sig til revisorer eller inden for forsikringsmatematik, tjener mest, mens dem, der læser teater-og performancestudier og polsk sprog og kultur, ligger i bunden.
Ikke helt ny viden, men fin information for unge mennesker, der står over for at skulle vælge uddannelse; men hvad mere kan vi bruge den til? Og hvor meget skal de studerende lade sig styre af den? Det kan selvfølgelig være rart at tjene mange penge, og det er alt andet lige godt at få nogle ekstra skattekroner i statskassen. Men det at tage en uddannelse handler om så meget mere end det - både for den enkelte og for samfundet.
Uddannelse handler om at skabe en bedre verden, et velfungerende samfund. Og et godt liv. Det handler om at bruge sit talent og sine styrker, så vi får de dygtigste og mest engagerede kandidater i den anden ende. Kvalitet frem for kvantitet. Hele livet.
Det handler om, at folk foretager sig noget, der er meningsfuldt for dem, at de trives i deres arbejdsliv og ikke går ned med stress eller bliver syge (og i øvrigt belaster sygehusvæsenet). Det handler om at uddanne mennesker, der kan komme med bud på, hvordan vi forholder os til klimakrisen. Ingeniører og humanister er nødt til at samarbejde, både om behov og brugerinddragelse og om etiske retningslinjer, kulturelle koder og formidling og adfærdspåvirkning, der når længere end til de mest priviligerede. Det handler om at bryde den sociale arv og stræbe efter at give alle lige muligheder.
Om at uddanne mennesker, der har lært at tænke etisk og i større sammenhænge, og som kan træffe ansvarlige beslutninger. At mindske kriminalitet og uddanne dygtige lærere, socialrådgivere og politifolk, så vores børn kan vokse op i et trygt samfund. At uddanne folk, der kan sprog og kan bygge bro kloden rundt på tværs af sprog og store kulturelle forskelle. At vi fortsat uddanner fagligt stærke sygeplejersker og vuggestuepædagoger, der er stolte af deres fag, og som vi trygt kan overlade vores kæreste til.
Tænk, hvis vi igen kunne tale om faglighed som et kald. Og om uddannelse, der handler om indre motivation for at løse faglige opgaver i nye kontekster.
På World Economic Forum i Davos i sidste uge var hovedbudskabet uddannelse. Og hvad kigger direktøren for en af verdens største konsulentvirksomheder så efter, når han hyrer fremtidens medarbejder? »We hire for the mindset, not the skill set. You are going to have a job that you don't know yet, using technology we don't have yet, solving a problem we don't know exists yet«, lød det fra Mark Weinberg, administrerende direktør for Ernst & Young, på konferencen.
I rapporten fra Rockwool Fonden er man til gengæld optaget af, hvad samfundet kan spare ved at flytte 10.000 humaniorastuderende til ingeniørstudier. Her vil jeg minde om, at vi med dimensioneringen på universiteterne allerede er i gang med at skære drastisk ned på de humanistiske fag. Lad os nu afvente effekterne af dette. Dem ser vi først hen over de næste 5-10 år. Derudover er det vanskeligt at forudsige, præcis hvad arbejdsmarkedet har brug for om 10 år. Men alle prognoser viser, at vi får mangel på kandidater med sprog som kinesisk, tysk og fransk inklusive deres kulturforståelse. Så lad os holde hovedet koldt, inden vi skærer yderligere.
Og så er det i øvrigt problematisk at tale om humanister som én samlet gruppe. Det er en sammensat gruppe med forskellig faglighed, som de kritisk og konstruktivt kombinerer med teknologi, informatik og business. Det vigtige er at kunne samarbejde med nogle, der tænker anderledes end en selv, og som kommer fra et andet fagligt felt. Så flytter du samfundet. Det er vi forpligtet til at sætte de unge i stand til at gøre.