Ingen lette løsninger når inflation og energikrise skal håndteres

Den høje inflation giver problemer for mange mennesker. De seneste tal viser en årlig stigning på cirka 10 procent, hvilket er tal, vi ikke har set de sidste 40 år.

Stigningen er en konsekvens af først forsyningsproblemer under Covid-19 og derefter stigende energipriser som følge af situationen i Ukraine, som derefter har påvirket fødevarepriser m.v.

Mange har allerede skruet ned for varmen, købt billigere varer og sænket forbruget generelt. Dertil kommer, at formuerne som følge af såvel inflation som faldende aktiekurser er blevet mindre for mange og dermed har presset økonomien yderligere. Der er dog betydelig forskel på, hvor hårdt de enkelte familier er påvirket afhængigt af for eksempel boligens tilstand og opvarmningsform samt indkomst og formue. De fleste familier har samtidig oplevet, at deres realløn eller værdien af de offentlige ydelser er faldet i værdi, så der er færre kroner at gøre godt med, end der var tidligere.

Samtidig er dansk økonomi med høj beskæftigelse og efterspørgsel i en situation, hvor der ikke blot kan sendes ubegrænset med penge ud til husstandene for at hjælpe, da det vil kunne øge risikoen for en fortsat høj inflation. Dertil kommer, at det, at der spares på energi, kan være fornuftigt ud fra et miljøsynspunkt. Derudover vil stigninger i lønninger og/eller indkomstoverførsler risikere at medføre, at inflationen fastholdes på et højt niveau.

Det efterlader nogle meget vanskelige afbalanceringsopgaver i den økonomiske politik. På den ene side er der grupper af både individuelle husstande og private virksomheder, som har meget vanskeligt ved at klare situationen, og samtidig med, at disse grupper kompenseres, vil der være brug for enten at finde reduktioner i de offentlige udgifter på nogle andre områder eller indføre højere skatter og afgifter for at sikre en fortsat sund samfundsøkonomi. Dertil kan tilføjes, at tilskud har en risiko for at blive givet til såvel husstande som virksomheder, som ikke nødvendigvis har brug for dem, eller til virksomheder, som uanset energiprisstigninger ville være lukket alligevel - blandt andet, fordi vi er på vej væk fra en højkonjunktur periode til en mere "almindelig" økonomisk udvikling.

Hjælpen skal målrettes

Der kan, som allerede er sket i relativ stor enighed på Christiansborg, gives målrettede tilskud til husstande med lav indkomst (såsom engangsforhøjelse af børne- og ungeydelsen, ekstraydelser til modtagere af ældrecheck, uddannelsessøgende og andre udenfor arbejdsmarkedet) og sænkning af afgifter på for eksempel elektricitet til foråret 2023.

Derudover er der besluttet tilskud til nye former for opvarmning og en hastigere udrulning af fjernvarmen. Det vil for nogle være muligt at omlægge opvarmningen, hvorimod andre ikke vil have råd til det. Det peger på, at der kan være brug for varierede tilskud, afhængig af indkomst og opvarmningsform, til omlægning af varmeforsyning samt energibesparende foranstaltninger.

Det offentlige har sænket varmen i sine bygninger for at sikre forsyningerne og for, at kommunernes økonomi kan hænge sammen. Tilsvarende vil en række borgere kunne reducere deres udgifter ved at sænke varmen og prøve at reducere forbruget af elektricitet. Det vil for mange være vanskeligt, men det afspejler igen, at det ikke er muligt at foreslå enkle løsninger, da vilkårene for husstandene er meget forskellige. Der er dermed en betydelig risiko, at det ikke kun er de borgere, som har brug for hjælp for at undgå at leve i fattigdom og have råd til husleje og varme, der får hjælp, men også nogle, der ikke har brug for det.

Kunsten er at finde målrettede løsninger til dem, som især har brug for ydelser, uden at det risikerer at bidrage til fortsat inflation, og at der gives støtte til personer, som ikke har brug for det, men hvor en sænkning af energiforbruget faktisk kan bidrage til, at klimaet bliver bedre.

Kunsten er at finde målrettede løsninger til dem, som især har brug for ydelser, uden at det risikerer at bidrage til fortsat inflation.

(Indlægget var bragt i Sjællandske Medier 13. oktober 2022)