Indsigt i historiske sygdomme hjælper planlægning af pandemiberedskab i dag

COVID-19 har gjort hele verden opmærksom på, hvor stor en effekt en pandemi kan have på samfundet. Og for at være rustet til fremtidige pandemier er det værdifuldt at studere fortidige pandemier.

I et nyt forskningsprojekt vil lektor Maarten van Wijhe fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet undersøge, hvordan epidemier og pandemier forstyrrer de normale epidemiologiske mønstre for andre infektionssygdomme.

Det kan for eksempel føre til ændringer i sæsonvariation, aldersmønstre, geografisk fordeling og sværhedsgrad.

Projektet modtager en Sapere Aude-forskningsleder-bevilling på ca. 6 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

"Der vil komme en ny pandemi, og vi skal være forberedt - ikke kun på den pandemiske sygdom, men også på konsekvenserne for andre infektionssygdomme. De indsigter, vi vil få med dette projekt, vil hjælpe med planlægning af et pandemiberedskab ved at forudsige, hvordan andre sygdomme vil opføre sig efter en pandemi," siger Maarten van Wijhe.

Det handler også om, hvordan samfundet kan forberede sig på perioderne efter en pandemi for eksempel ved at få flere senge på børneafdelinger, hvis der forventes en stigning i børneinfektioner, eller en tidligere kampagne for influenzavaccinationer end nomalt, hvis sæsonen forventes at blive anderledes.
 

Danske data er en drøm

Der er begrænset med viden om, hvordan infektionssygdomme påvirker hinanden, og hvordan det udspiller sig på befolkningsniveau.

"Jeg begyndte oprindeligt at forske i den spanske syge og indså, at vi ofte glemmer at se på alle de andre infektionssygdomme i den periode. Det satte jeg mig for at ændre," siger Maarten van Wijhe.

For at opnå den indsigt vil han se på historisk data over en lang tidsperiode og med høj sygdomsbyrde og flere pandemier. Helt konkret vil han undersøge to pandemier i henholdsvis 1889-92 og 1918-20.

"For at forstå, hvem vi er i dag, skal vi forstå vores fortid. Danmark har data af høj kvalitet fra denne tid, og noget af det er stadig opbevaret i papirarkiver. Vi vil hente disse data ud af arkiverne og studere, hvad der skete med infektionssygdomme før, under, imellem og efter disse pandemier. Det er enhver epidemiologs drøm at arbejde med danske data, for danskerne har været blandt de bedste til at føre optegnelser i århundreder," siger Maarten van Wijhe.
 

Konklusioner er relevante i dag

Selvom oplysningerne er gamle, kan de vise nogle mønstre, som er brugbare i 2024.

"Ved at studere befolkninger og de større sammenhænge kan vi stadig drage konklusioner, der er relevante for vores samfund i dag. Dette er for eksempel, hvordan forskere tidligt i COVID-19-pandemien vidste, at der ville være flere bølger," forklarer forskeren fra Roskilde Universitet.

Maarten van Wijhe er tilknyttet grundforskningscentret PandemiX Center, og titlen på hans nye forskningsprojekt er 'Post-pandemic infectious disease landscapes: interactions across time and space'.