Indere er mindre vegetariske, end vi tror

Hans forskning viser, at der reelt er meget færre vegetarer i Indien, end vi antager:

»I nogle områder bliver der spist langt, langt mere kød, end nogle forskere har dokumenteret tidligere. Hinduer i Hyderabad er generelt ikke vegetarer: Omkring 90% af respondenterne i min spørgeskemaundersøgelse opfattede ikke sig selv som vegetarer. Dette gælder også i høj grad for de højeste sociale grupper,« fortæller Johan Fischer.

Ca. 80% af den indiske befolkning er hinduister, og derfor er denne gruppe særligt interessant at beskæftige sig med. Johan Fischers feltstudier fra byen Hyderabad i det sydlige Indien viser, at ni ud af ti af indbyggerne spiser kød. Tallene er de samme, når man isoleret ser på gruppen af hinduister i Hyderabad.

Både indiske og vestlige forskere har typisk været fascineret af fortællingen om, at det er et meget vegetarisk sted, et alternativ til vestlig kødspisning

Det forholder sig anderledes i andre byer og stater i Indien, på- peger Johan Fischer, men han mener alligevel, at feltstudiet siger noget om, at det samlede billede af Indien som et meget vegetarisk land er fortegnet.

Hvorfor er myten om de vegetariske indere så sejlivet?

»Både indiske og vestlige forskere har typisk været fascineret af fortællingen om, at det er et meget vegetarisk sted, et alternativ til vestlig kødspisning. Det handler om, at man ser Indien som et spirituelt, fredeligt og religiøst land beboet af hinduer. Som et dejligt supplement til vesten, som står for rationalitet og videnskab, og der har billedet af fredelige, vegetariske hinduer passet rigtig godt ind i.«

Også i dag ser fx vestlige bevægelser inden for vegetarisme Indien som en slags historisk ideal for, hvordan man kan praktisere den vegetariske livsstil.

»Men det er et ret filtreret billede,« fortæller Johan Fischer.
 

Hindunationalisme vs hypermarkeder

I kølvandet på ’hinduiseringen’ af stat og samfund i Indien er vegetarisme og vegetariske markeder blevet vigtige økonomiske, politiske og kulturelle spørgsmål.

Traditionelt har en relativt stor del af hinduerne været vegetarer, da hinduismen fore- skriver vegetarisme baseret på begrebet ahimsa eller 'ikke-vold'. Samtidig anses køer for at være hellige, og derfor er oksekød tabu.

Fænomenet er de senere år blevet tydeliggjort af denhindunationalistiske premiereminister Narendra Modi, som blev genvalgt i maj. Modi gør meget ud af at promovere, at Indien er, og bør være, et vegetarisk land. Han er selv streng vegetar og er med til at tegne et billede af Indien som et vegetarisk og religiøst land, hvor det kun er de kasteløse indere og muslimer, der spiser kød. Samtidig blev slagtning af køer gjort ulovligt flere steder i Indien i 2014, og der er sket en stigning i vold mod muslimer, der mistænkes for at slagte køer.

Men sideløbende med dette, præger en anden tendens Indien. i disse år, fortæller Johan Fischer. Der er stærke markedskræfter på spil, og for første gang i historien kan man i Indien finde kød side om side med andre fødevarer i Indiens nyetablerede hypermarkeder, som svarer til et Bilka-varehus i Danmark.

Før var kød helt adskilt fra andre typer fødevarer, og man måtte gå på markedet for at købe kød:
»Der sker forandringer i Indien i disse år. Der er kommet nye indkøbsmønstre. Og en række hypermarkeder er åbnet i hele Indien,« fortæller Johan Fischer.
 

Meat modernity

Mange hinduer spiser altså kød, selvom myten om det vegetariske Indien lever i bedste velgående, fortæller Johan Fischer.

»Tidligere var det sådan, at kød blev solgt af slagtere, der typisk er lavkaster eller muslimer. Dette foregår stadig, men det nye er, at i hypermarkeder er det hele samlet, så der foregår en normalisering, som gør at velstående vegetarer også kommer i kontakt med fersk kød, hvis de handler i de nye hypermarkeder,« påpeger Johan Fischer.

»Man kan sammenligne dette med nye varer som snegle eller frølår i danske kølediske. Forbrugerne undrer sig måske i starten, men tænker så ’nå ja, sådan er det’. Det handler om tilvænning og fleksibilitet,« siger forskeren.

I Danmark og mange steder i Vesten er det grønne smart og moderne. Men i Indien er kød meget moderne mange steder. Man kan tale om en slags meat modernity

Johan Fischer har via sin forskning opdaget, at forbrugerne i Indien ofte betragter kød som sundt. Flere betragter det næsten som en slags medicin, modsat i vesten, hvor man prædiker ’eat your greens’, og oplever hele den grønne bølge. Især i de store byer med høje indbyggertal og meget forurening, og hvor folk ofte bliver syge, bliver kød betragtet som noget sundt - også blandt hinduer:»Når kød betragtes som en slags medicin eller kosttilskud, bliver religiøse forskrifter mindre vigtige. Flere af mine informanter forklarede, at oksekød kunne have sådan en medicinsk effekt,« fortæller Johan Fischer.

»I Danmark og mange steder i Vesten er det grønne smart og moderne. Men i Indien er kød meget moderne mange steder. Man kan tale om en slags meat modernity,« forklarer Johan Fischer.
 

Kasteløse kødspisere

Det, man spiser, har i mange år været helt uadskilleligt fra det sociale hierarki i Indien. Men også her er der opbrud i landet. Traditionelt set har det at spise kød været forbundet med de laveste grupper i kastesystemet, de kasteløse, som traditionelt også spiser oksekød. Igen er billedet i det moderne Indien i dag mere sammensat:

»Faktisk er nogle af de kasteløse vegetarer. Omvendt er det for mange kristne vigtigt at spise kød for at distancere sig fra et hindu-domineret system, som de betragter som en form for falsk renhed,« fortæller Johan Fischer.
 

Paralleller til Danmark

I Vesten og i Danmark ser man i øjeblikket en voksende vegetarisme og veganisme, og Johan Fischer mener godt, at man kan drage paralleller til Indien, selvom udgangspunktet for vegetarismen ikke er religiøst betinget i Vesten:

»Vi begynder at se, at vegetarisme og veganisme bliver fremstillet som den eneste rigtige måde at leve på – fx for at undgå klimaforandringer, hvor det i Indien handler mere om traditionelle værdier,« siger Johan Fischer og fortsætter:»I både Indien og Danmark er det i stigende grad omdiskuteret, om den enkelte har en moralsk forpligtelse til at leve på en bestemt måde, eller om det snarere er det politiske system, der skal regulere eller beskatte, hvad vi spiser.«

Johan Fischers resultater har bl.a. været publiceret i tidsskriftet ’International Journal of Asia Pacific Studies.

Udgivet i Rubrik #16, 2019