Hvordan påvirker genetik og socialt miljø børns skolefærdigheder?

Asta Breinholt, som er adjunkt i sociologi på Roskilde Universitet, har netop modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfonds Inge Lehmann-program på cirka 3,2 millioner kroner til at undersøge sociale mekanismer og genetiske effekter på uddannelse. 

”Projektet skal levere grundviden til at forstå os selv bedre som mennesker. Jeg håber på, at projektet vil vise, hvor sammenvævet effekter af genetisk og socialt miljø er,” siger hun.

Asta Breinholt fortæller, at forskere gennem det sidste århundrede har forsøgt at forstå, hvor meget vores adfærd er bestemt af genetik og socialt miljø. Ofte er genetik og socialt miljø blevet opfattet som to adskilte forklaringer, der udelukker hinanden. I dag er det dog en udbredt forståelse, at adfærd både er påvirket af genetik og socialt miljø.

”Jeg håber, projektet giver os større indsigt i, hvordan sammenspillet mellem genetik og socialt miljø påvirker vores adfærd – specifikt vores skolefærdigheder. Jeg er særlig interesseret i, hvordan genetiske effekter på skolefærdigheder virker gennem det sociale miljø. Det vil sige, at genetiske effekter kan være forårsaget af sociale mekanismer. Samt hvordan det sociale miljø som dagtilbud og skole forstærker eller formindsker genetiske effekter,” siger hun.

 Adfærd skabes i et samspil mellem gener og socialt miljø

Ifølge Asta Breinholt er det forholdsvist nyt, at denne type forskning benytter sig af molekylær genetiske data. Gennem det sidste årti har denne type data givet afsæt til en forskning, der undersøger, hvordan adfærd skabes i samspillet mellem genetik og socialt miljø, og hvordan genetiske effekter afhænger af det sociale miljø. 

Hypotesen er, at vores genetik påvirker, hvordan andre reagerer på os, og hvilke miljøer vi indgår i, og at disse reaktioner og miljøer derefter påvirker vores adfærd. 

”Denne type af viden er vigtig, fordi den potentielt viser, hvor afhængig af det sociale miljø overførslen af vores genotype til adfærd er. Det sociale miljø er jo formbart, og når man viser, at genetiske effekter afhænger af noget, som er formbart, bliver det meget svært at forstå vores adfærd som determineret af gener. Mit projekt tester nogle teorier, som netop gør op med genetisk determinisme,” forklarer Asta Breinholt.

Ny viden om, hvordan vi lærer

På spørgsmålet, hvad der kunne være potentielt overraskende resultater af undersøgelsen, svarer hun:

”Det kunne fx være, at børns gener har indflydelse på deres skolefærdigheder ved at påvirke fx, hvad deres forældre laver med dem – fx højtlæsning og leg – og at disse aktiviteter gør dem bedre i skolen. Og at denne mekanisme afhænger af forældrenes socioøkonomiske status.”

”Det kunne også være, at genetiske effekter på skolefærdigheder forstærkes, hvis børn har gået i dagtilbud. Men at disse effekter afhænger af ting som forældrenes socioøkonomiske status. En anden mulighed er, at genetiske effekter på skolefærdigheder afhænger af klassekammeraternes genotyper.”

Forskeren understreger, at det er alt for tidligt at sige noget om sammenhængen mellem genetik og socialt miljø.

”Jeg håber på, at projektet vil vise, hvor sammenvævet effekterne af det genetiske og sociale miljø er, og at det derfor ikke giver mening at forsøge at ændre på noget, der skyldes gener."