Børns gener påvirker, hvor meget forældre læser højt for dem

Det er ikke kun din egen motivation – eller mangel på samme – som afgør, om du læser højt for dit barn eller tumler rundt på gulvet i leg. Ifølge nyt studie, udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Social Forces, spiller dit barns gener også en rolle.

”Forældre-barn-forholdet er et tovejsforhold. Det går begge veje, og nogle gange putter vi måske lidt for meget over på forældrenes skuldre. De spiller en stor rolle, men børn spiller også en rolle. Det er ofte genkendeligt for forældre med flere børn, hvor søskende reagerer forskelligt på fx højtlæsning,” siger Asta Breinholt, adjunkt i sociologi på Roskilde Universitet, og en af to forfattere til forskningsartiklen.  

Ifølge forskeren er fundene interessante, fordi de udfordrer opfattelsen af, at enten er vores adfærd bestemt af det sociale miljø eller af vores genetik. Undersøgelsen viser, at andres genetik påvirker vores adfærd (dvs. børn påvirker forældre), men samtidig viser studiet, at socialt miljø kan trumfe genetik, idet universitetsuddannede forældres højtlæsning ikke er påvirket af barnets gener.

”Børns genotype påvirker ikke, hvor meget universitetsuddannede forældre læser højt. Vores undersøgelse viser, at højtuddannede forældre generelt læser meget højt for deres børn,” forklarer Asta Breinholt.

Forskernes teori er, at højtuddannede forældre – muligvis på grund af større viden om fordelene – insisterer på at gennemføre højtlæsningen for barnet. 

”Det er interessant, at højtuddannede læser højt, uanset om deres børn ikke har de gener, der typisk er knyttet til højtlæsning. Som samfund er der vigtig viden i forhold til at erkende, at en indsats, som den de højtuddannede gennemfører, kan bryde den tilgang til læsning, som barnet har via sin genotype,” siger Asta Breinholt.

Gener udløser bestemt adfærd 

De data, som indgår i studiet, er indsamlet siden 1991. Cirka 6.000 børn er blevet fulgt fra fødslen, og de følges stadig af forskerne i dag – og det samme gør deres børn. De specifikke data, som Asta Breinholt har fokuseret på, er fra børnenes første år og indtil skolestart:

”Vi har undersøgt aktiviteter i den tidlige barndom før skolestart, fordi denne periode er vigtig for udviklingen af kognitive færdigheder,” forklarer hun.

Data stammer fra et britisk studie ved navn Avon Longitudinal Studie of Parents and Children (ALSPAC). Forskerne bag ALSPAC har indsamlet molekylær genetisk data på børn og deres mødre og fædre. Det har gjort forskerne i stand til at identificere børns genotyper ved hjælp af et såkaldt polygenetisk indeks for antal års uddannelse. 

Et polygenetisk indeks er baseret på genetiske varianter, som i et andet studie er blevet sammenholdt med en fænotype – i dette tilfælde uddannelse.

”Vi har målt på mødres sang, højtlæsning og leg med legetøj, mens børnene var i førskolealderen, fordi andre studier har vist, at de aktiviteter stimulerer børns kognitive udvikling. Vi ville altså undersøge, om genetiske varianter relateret til uddannelse som voksen også er relateret til kognitivt stimulerende aktiviteter som barn,” siger Asta Breinholt.

Hun påpeger, at der skal være et eller andet i barnets adfærd, som forældrene lægger mærke til, og som har betydning for højtlæsningen. Forældre har jo kun adgang til barnets adfærd og ikke viden om dets gener.

”Forældre – som ikke er højtuddannede – reagerer sandsynligvis på signaler fra barnet. Disse signaler er funderet i barnets genetik og medfører, at forældre læser mere højt for de børn, der har bestemte gener. Det vil sige, at barnet formodentlig udviser en adfærd, som gør, at man kan eller vil læse for barnet – fx hvis det lille barn er god til at fordybe sig og måske endda efterspørger højtlæsning,” slutter hun.