| Nyhed

Hvordan lever man med usikre, korte ansættelser – og hvad er alternativet?

Ny bog, skrevet af forskere fra Roskilde Universitet, belyser udviklingen af et usikkert arbejdsmarked med usikre, kortvarige og midlertidige ansættelser. Bogen danner desuden grundlag for en konference på Arbejdermuseet mandag den 5. november.
Hænder på tastatur - Colourbox

 

Kortvarige eller permanent midlertidige ansættelses- og beskæftigelsesformer er rykket op på dagsordenen i den offentlige, politiske og videnskabelige debat. Fænomenet, der kaldes prekarisering, kan give et usikkert arbejdsmarked med svækkelse af rettigheder, sikkerhed og arbejdsforhold. Arbejdsmarkedet er under forandring.

En gruppe forskere fra Roskilde Universitet har foretaget en bredere samfundsmæssig og historisk analyse af prekarisering og undersøgt, hvordan det er at leve med prekarisering med henblik på at forstå, hvordan dem, der er berørt af prekarisering, håndterer deres livssituation. Lektor Janne Gleerup, professor emeritus Birger Steen Nielsen, professor emeritus Peter Olsén og lektor Niels Warring – alle fra Roskilde Universitet – har stået for forskningsprojektet, som nu er blevet til den nye bog ’Prekarisering – og akademisk arbejde’.

Resultater fra projektet, der er støttet af Dansk Magisterforening, er udgangspunkt for en konference på Arbejdermuseet i København mandag den 5. november 2018. Konferencen vil blandt andet belyse, hvordan prekarisering opstår, hvordan man lever med prekarisering, og hvordan samfundet eventuelt kan stoppe prekarisering.

Udviklingen med usikkerhed i forhold til eksempelvis ansættelse, indkomst, pension og arbejdsmiljø kan have store konsekvenser.

”På trods af, at vi i Danmark har bedre forhold på arbejdsmarkedet end de fleste andre lande, er der en klar tendens til stigning i de forhold, der skaber prekarisering. Det drejer sig både om en stigning i midlertidige ansættelser, ufrivillig deltid, freelancere. Og det drejer sig om udviklingen på et presset og usikkert arbejdsmarked, hvor mange går ned med flaget af stress,” siger en af bogens forfattere, lektor Niels Warring.

Fagforeninger er væsentlige aktører
Brugen af midlertidig arbejdskraft rammer blandt andet akademikere og breder sig til nye områder som det offentlige arbejdsmarked i kommuner og styrelser. Det kan skabe problemer for de faglige fællesskaber med ulige fordeling af privilegier og opgaver, og det kan skabe problemer for kontinuiteten i den faglige varetagelse af opgaver.

”Vores bredere analyse af prekarisering peger på, at der er stor sandsynlighed for, at usikkerhederne breder sig, og der er derfor også brug for at afsøge muligheder for at imødegå og bekæmpe tendenserne til prekarisering. Vores interviewpersoner er kritiske over for fagbevægelsens hidtidige måde at håndtere problemerne på, og de ønsker, at fagforeningerne i højere grad vil kæmpe for dem og være med til at udvikle nye svar på tendenserne til prekarisering,” fortæller Niels Warring.

Læs også: Nye ansættelsesvilkår truer trivsel og kvalitet

Forskningsgruppen bag bogen anser fagforeningerne som væsentlige aktører, når det handler om at søge efter nye måder at håndtere udviklingen på.

”Men vi mener også, at det kræver, at man tænker ud over blot at foretage mindre reguleringer af den såkaldte flexicurity-model – der i øvrigt har udviklet sig til mindre security for lønmodtagerne og mere fleksibilitet for arbejdsgiverne,” konkluderer Niels Warring og fortsætter:

”Man må skabe alliancer mellem fastansatte og løst ansatte, understøtte nogle af de nye organiseringer, som løstansatte selv har etableret, og i det hele taget stille spørgsmålstegn ved udviklingen af samfundet fra ’welfare’ til ’workfare’, hvor man som borger primært bliver anskuet som arbejdskraft.”

Konferencen ’Prekarisering – Hvad handler det om, hvad kan der gøres?’ er mandag den 5. november fra klokken 9 til 16 på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København K.

Læs om mere konferencen og om tilmelding.