| Tæt på videnskaben

Hvor længe holder plastik egentlig i den danske natur?

Nyt dansk forsøg er i gang med at undersøge, hvornår plastik bliver til mikroplast i det danske miljø.
Plastik skyldet op på strand
Tidligere undersøgelser er meget uenige om, hvor længe en vandflaske holder i naturen, inden den bliver til mikroplast. Budene lyder fra 60 til hele 10.000 år. (Foto: Shutterstock)


Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 02. november 2021.

Indtil slutningen af 1970’erne mente de fleste, at plastik var et drømmemateriale, der var billigt, farverigt, fantastisk og kunne holde evigt.

Siden 2000 har vores holdning imidlertid ændret sig, i takt med at der findes større og mindre stykker nedbrudt plastik i naturen verden over.

Hvert år udledes der omkring 8-10 millioner ton plastik i havet, og det har mange konsekvenser for vores miljø og sundhed. I dag findes plastik i havfugle, fisk, muslinger og plankton, og den kommer tilbage til mennesker gennem vores kost.

I boksen under artiklen kan du læse, hvor meget affald der egentlig er i dansk natur – og hvad EU og de danske politikere vil gøre ved problemet.

Hvad er mikroplast?

Ordet mikroplast har været en del af hverdagssproget siden 2004 og beskriver plastfragmenter, -fibre eller -partikler, der er mindre end fem millimeter. På grund af den lille størrelse kan mikroplast spises og indåndes af dyr og fisk og kan derefter migrere videre ind i dyrenes væv.

Mikroplast dannes ofte af plastaffald, der allerede er sprødt og svagt grundet kemisk nedbrydning. Plastaffaldet får yderligere slitage fra eksempelvis vind og vejr samt sand og grus på havbunden.

Men kan alle plasttyper danne mikroplast? Hvilke typer plastaffald danner hurtigst mikroplast i det danske vejr og natur? Og hvor mange år tager det eksempelvis for en bærepose eller vandflaske at fragmentere til bittesmå partikler i forskellige miljøer?

Disse spørgsmål er vigtige at finde præcise svar på, hvis vi vil sikre mindre plastforurening i den danske natur i fremtiden.

Hvad ved vi om nedbrydning af plastik i naturen?

Selvom plastik har eksisteret siden 1950’erne, har vi stadig kun ringe viden om, hvor lang tid det tager at nedbryde til mikroplast.

En kilde påstår, at vandflasker holder 60 år, mens en anden siger 450 år, og en tredje vurderer, at det tager mere end 10.000 år.

En af udfordringerne ved at vurdere troværdigheden af de mange informationskilder og at sammenligne de foreslåede nedbrydningstider er at definere ordet nedbrydning og processens slutpunkt, når det gælder plastik.

Der findes meget lidt forskning, hvor formålet er at måle nedbrydningstider for plastaffald ude i naturen. 

Plastindustrien undersøger levetid af plastprodukter ved at måle eller vurdere, hvor længe de fungerer som for eksempel engangskrus, legoklods eller vinylgulv.

Men det er jo lang tid at vente 20 år for at måle, om et nyt vinylgulv har modstand nok til at klare hverdagens trafik i vores køkken. Derfor prøver man at fremskynde nedbrydningsprocesser ved at udsætte plastprodukterne for meget høje niveauer af energi i form af varme, lys eller fysisk kraft i en kortere periode som eksempelvis en måned.

I de fleste undersøgelser af plastprodukter fortsætter plastindustrien ikke eksperimenterne, indtil materialer danner mikroplast, fordi det både er meget ressourcekrævende og irrelevant for produktets funktion.

I princippet kunne vi bruge data fra de korte eksperimenter til at regne os frem til, hvordan holdbarheden er over længere perioder, ved lavere temperaturer og mindre belysning.

Den metode forudsætter til gengæld, at nedbrydningsprocesser og –hastigheder i de forskellige miljøer og igennem mange år er identisk og stabilt - og det passer dårligt med vores erfaring med plastik, hvor produkter ofte fungerer i en periode og ’pludselig’ går i stykker.

 

Dansk forsøg med nedbrydning af plastik

Som partnere i MarinePlastic forskningsprojekt, der er finansieret af Velux Fonden, har vi har sat os for at undersøge, hvad der sker med plastik, når det befinder sig i dansk vejr og vind i realtid.

I baggården i Brede ved Kongens Lyngby, hvor Nationalmuseets forskere og konservatorer holder til, har vi fået installeret et stativ, der er designet til at optimere mængden af sollys, regnvejr og vind.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Engangsplastprodukter
På dette stativ bliver engangsplastprodukter udsat for det danske vejr for at undersøger deres nedbrydningsprocesser. Engangsmundbind blev tilføjet stativet i november 2020. (Foto: Yvonne Shashoua)
Cigaretfilter
Et cigaretfilter efter at have været udsat for det danske vejr i henholdsvis seks måneder (til venstre) og 12 måneder (til højre). Filteret består af små fibre af bioplast celluloseacetat (CA), der reagerer kemisk med vand, danner eddikesyre og fragmenter