Hvem er eliten, der styrer verden?

Anton Grau Larsen er lektor i sociologi og forsker i eliter. Han er medforfatter til en artikel i det anerkendte tidsskrift British Journal of Sociology, som handler om, hvordan forskerne har opbygget det første internationale dataset, der sammenligner eliter globalt.

”Vi har samarbejdet med en masse internationale forskere i 16 lande om projektet. Det er endt ud i, at vi nu har indsamlet omfattende data om eliter i samtlige lande. Det vil sige info om den økonomiske elite, der styrer landene. Hvem er de i forhold til køn, alder, uddannelse og så videre,” siger Anton Grau Larsen.

Ifølge forskeren har eliter stor betydning for deres omverden. Deres fremtrædende positioner i organisationer og de enorme ressourcer, de styrer, medfører, at deres beslutninger og praksisser har store kollektive konsekvenser. Det er derfor vigtigt at se nærmere på, hvem disse personer i magtpositioner er.

”Det er interessant at se på Danmarks eliter sammenlignet med andre lande. Vi kan meget hurtigt komme til at tage en elitestruktur for givet – som om den er ensartet på tværs af lande, men der er stor variation. Fx har vi i Danmark en lavere uddannet elite i forhold til andre lande. I Frankrig, Tyskland og Kina har eliten væsentlige længere uddannelse,” siger Anton Grau Larsen.

Unge generalister fylder blandt eliten

Forskerne har identificeret elitens og dens magtpositioner ud fra en række kriterier. Økonomisk magt forstås som sammensat af organisatorisk, markedsmæssig og reguleringsmæssig magt. Organisatorisk magt dækker over kontrol med organisatoriske ressourcer gennem ejerskab eller operationel ledelse. Markedsmagt handler om at manipulere priser, hæmme konkurrence og begrænse arbejdsstyrkens krav. Og regulativ magt involverer indflydelse på økonomiske spilleregler gennem lobbyarbejde, politiske donationer, juridisk pres eller korruption.

”I Kina og Frankrig skal du knokle røven ud af bukserne på eliteuniversiteter, som er ekstremt svære at komme ind på for at blive en del af eliten. I USA og England er arv til gengæld en større faktor. Her er det en fordel, hvis du er familie med nogen, der automatisk kan give dig en plads blandt eliten,” siger Anton Grau Larsen.

Han forklarer, at den danske elite er relativt ung i forhold til mange andre lande. I USA er eliten fx betydeligt ældre. 

”Danske politikere er væsentligt yngre end i andre lande – særligt sammenlignet med USA, hvor hele den økonomiske elite er markant ældre. Den danske elite udgøres desuden i høj grad af djøf’ere og generalister, mens eliten i Kina udgøres af mange ingeniører, hvilket kan give et andet perspektiv til de beslutninger, der skal tages i samfundets top,” siger han.

Fra narkomaner til direktører

Anton Grau Larsen forklarer, at i Danmark betyder dit første job mere for din vej mod eliten end din uddannelse. Hvorimod i USA er et universitet som Harvard så anerkendt, at det åbner mange døre blot at have gået der.

”Er dit første job efter uddannelse fx på kontoret i en dagligvarekoncern, så er der ikke stor chance for at blive en del af eliten. Men er dit job hos fx Socialdemokratiet eller Danske Bank, så er der anderledes gode muligheder,” siger han.

Anton Grau Larsen blev i sin tid interesseret i at forske i eliter, efter at han på et tidspunkt havde forsket i danske stofmisbrugere. Han så et behov for at undersøge karakteristika for den øverste del af samfundet.   

”I forskningen har der før i tiden være meget fokus på bunden af samfundet. Mange narkomaner havde prøvet at være med i forskningsprojekter og havde fået en mikrofon stukket op i ansigtet. Men der var slet ikke samme fokus på eliten og toppen af samfundet. Jeg ville gerne flytte fokus opad og se nærmere på klasse og ulighed, som har været lidt ude af billedet en tid i forskningen, men nu er der kommet fokus på det igen,” slutter han.