| Nyhed

Hjælp til sårbare forældre rammer alt for ofte ved siden af

Ny forskning med psykologiprofessor Pernille Juhl i spidsen undersøger samarbejde mellem familier og daginstitutioner og socialrådgivere i de første 1000 dage af barnets liv.
Pernille Juhl
Professor Pernille Juhl. Foto: RUC/Agnete Schlichtkrull.


De første år af et barns liv er afgørende for barnet. I de senere år har politikere prioriteret tidlige, forebyggende indsatser for sårbare familier, og forældrene anses for at spille en central rolle i disse indsatser, når børnene er små. Men nogle af de sårbare forældre opfattes samtidig som en potentiel risiko for deres børns trivsel.

Dette er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt, der undersøger forældrenes oplevelser af inddragelsen i tidlige interventioner for små børn. Projektet fokuserer på familierettede, forebyggende og rådgivende indsatser som samtalegrupper og sundhedspleje under Barnets Lov.

Læring i hjemmet på ’systemets’ præmisser

Lederen af det nye forskningsprojekt, professor i psykologi Pernille Juhl, mener, at der er behov for at forstå de rammer, der præger samarbejdet.

Hendes tidligere forskning viser et paradoks i samarbejdet mellem forældrene og ’systemet’: De mest udsatte familier stilles ofte over for større krav end andre forældre.

Med reformen af dagtilbudsloven i 2018 fik forældre et medansvar for børns læring, både i hjemmet og i daginstitutionen. Det betød, at pædagoger skulle vejlede forældre i at skabe ’hjemmelæringsmiljøer’. Formålet var at give børn mere lige muligheder, men konsekvensen blev, at forældre – særligt dem med færrest ressourcer – fik en stor ekstraopgave.

Pernille Juhls tidligere forskning viser, at mange forældre oplever et pres for at støtte børns udvikling på bestemte måder. Eksempelvis bliver en mor med anden etnisk baggrund end dansk bedt om ikke at synge arabiske vuggeviser, da det ifølge sprogindsatsen vil være bedre at synge på dansk. Eller børn og forældre, som i forvejen er glade for at læse – fx Peter Pedal – bliver bedt om at læse en anden type bøger:

”De får så nogle bestemte bøger med hjem, som børnene synes, er kedelige, og derfor ikke gider at læse. Bøger, som indeholder nogle ret svære ord som ’ejendomskompleks’ og ’arkitekttegning’. Når man skal læse højt for småbørn, er det ikke lige sådan noget, der fanger. Og så er der en lang manual til forældrene om, hvordan de skal arbejde med ’dialogisk læsning’ for at styrke børnenes sprogudvikling. Det er alt sammen noget, som tager ret lang tid, og som ikke falder naturligt for alle. At få sådan en ekstraopgave ind kan godt sætte ret meget pres på en familie,” siger Pernille Juhl.
 

Pernille Juhl
Pernille Juhl forsker i psykologi og pædagogik, herunder forældre og børns hverdagsliv. Hun er tilknyttet Institut for Mennesker og Teknologi. Foto: Agnete Schlichtkrull.
Pernille Juhl
Pernille Juhl, her ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Foto: Agnete Schlichtkrull.

Mere om forskningsprojektet

Forskningsprojektet er bygget op i tre trin:

Kortlægning
Undersøgelse af tidligere indsatser i kommunerne, og hvordan de spiller sammen.

Dybdegående analyse
Udvælgelse af de 10 mest almindelige indsatser og observation af samarbejde mellem forældre og fagprofessionelle i fire kommuner.

Problemanalyse
Gennemgang af 12 komplekse sager, hvor samarbejdet mellem forældre og personale er særligt vanskeligt – med fokus på oplevelser og mulige løsninger.

Danmark Frie Forskningsfond har bevilget 4.386.657 kr. til projektet.