Grønne forskningsbevillinger til Roskilde Universitet
Danmarks Frie Forskningsfond finansierer fri forskning for godt 1,5 milliarder kroner årligt. Fem projekter fra Roskilde Universitet er netop blevet tildelt små tre millioner hver til projekter inden for klima- og bæredygtighed.
Green Vocational Education and Training in the Fehmarnbelt-project (GREENVET)
Professor Martin Bæk Carstensen har fået støtte til at studere grøn omstilling af uddannelser. Helt konkret vil han fokusere på Femern-projektet, som er Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt, hvor en ambitiøs bæredygtighedsdagsorden og uddannelsen af faglærte udgør et centralt element.
”Der er bred enighed om, at faglærte spiller en vigtig rolle i omstillingen til en bæredygtig økonomi. En central udfordring er at definere, hvilke kompetencer der bliver brug for i en bæredygtig fremtid. For det første fordi det er svært at vide, hvilke konkrete kompetencebehov der er i en økonomi, vi kun aner konturerne af,” fortæller Martin Bæk Carstensen.
Energy Labelling Websites
Maja Hanne Kirkeby vil undersøge energimærker til softwaremoduler. Energimærker vil gøre det muligt for it-organisationer at målrette og reducere deres softwares energifodaftryk. Som et casestudie vil forskerne bruge WordPress – en webbaseret softwareløsning, der gør det muligt at lave hjemmesider uden at kode. Da WordPress driver 30-40 procent af verdens hjemmesider, er deres energiforbrug betydeligt.
”Projektet er vigtigt, da software er estimeret til at bruge omkring seks procent af verdens elektricitet, og det vil stige i fremtiden. Energimærkninger er meget effektive i almindelige hushold, og det er derfor oplagt at bruge samme metode inden for software. Vi vil lave de første energimærkninger inden for webbaseret software. De skal indikere, hvor meget energi der bruges i verden, når vi besøger en hjemmeside,” fortæller Maja Hanne Kirkeby.
Just transition in meat production (JUSTMEAT)
Lektor Laura Christine Horn vil med JUSTMEAT-projektet undersøge, hvordan den grønne omstilling udfoldes i den danske kødindustri. JUSTMEAT undersøger og kommer med mulige løsninger på, hvordan vi som samfund håndterer konsekvenserne af, at jobs i fødevareproduktion står foran en stor forandring bl.a. i forbindelse med grønne omstillingsprocesser, og hvordan fagforeninger og arbejdsgiverforeninger positionerer sig selv i dagsordenen. Ved at zoome ind på værdiskabelsen i kødindustrien undersøger JUSTMEAT den danske models robusthed i forhold til at møde udfordringerne ved den grønne omstilling.
”Det første skridt i projektet er at række ud til forskellige samarbejdspartner. Projektet har fokus på Den danske model, så der er vigtigt, at vi er i kontakt med folk fra fagforeninger, industrien, og staten. Vi har brug for en grøn omstilling af kødproduktionen i Danmark. Det betyder store udfordringer – ikke kun for producenter men også for folk, der arbejder i landbruget og kødindustrien. Den grønne omstilling skal være en retfærdig omstilling. Men der findes ingen nemme løsninger,” fortæller Laura Christine Horn.
How to Decarbonize States as Investors and Owners? (DECARB)
Lektor Milan Babic vil med DECARB-projektet udvikle en database, der kortlægger investeringsprofilerne for stater som ejere af olie- og gasproduktion. Projektet vil undersøge, i hvilket omfang politik og relationer mellem stater, virksomheder og den politiske elite hæmmer eller fremmer den grønne dagsorden. Ved at kombinere kvalitativ og kvantitativ viden vil DECARB-projektet levere et sæt konkrete anbefalinger til, hvordan stater kan blive mere grønne ejere og investorer.
”Projektet er vigtigt for at finde hurtige, praktiske og retfærdige strategier for dekarbonisering af statsligt ejerskab. I dag ejer og kontrollerer stater størstedelen af olie- og gasudvinding, produktion og investeringer gennem statsejede virksomheder og andre organer. Hvis vi vil have en fair chance for at bekæmpe klimaforandringer, skal vi have alle hænder på dæk, og her kan statsligt ejerskab spille en nøglerolle,” fortæller Milan Babic.
Children’s green transition citizenship
Professor Hanne Warming vil undersøge børns oplevelser, læring og måder at forholde sig til klimakrisen. International forskning viser nemlig, at børn i høj grad påvirkes negativt af, hvordan medierne portrætterer klimakrisen, mens de i mindre grad påvirkes af undervisning om emnet i skolen. Konsekvensen kan være mistrivsel (klima-angst), og at de mister tillid og motivation for grøn omstilling, herunder for at uddanne sig inden for feltet.
Der er brug for forskning om engagerende og motiverende undervisning, der kan give børnene håb samt motivere og kvalificere dem i forhold til grøn omstilling.
I dette projekt følger forskerne børn fra fire skoler, der har forskellige tilgange til undervisning i klima og grøn omstilling. Det vil blandt andet inkludere workshops med børnene, fokusgruppeinterview med lærere, forældre og andre interessenter.