Geografistuderende på feltarbejde i virkeligheden i Rødbyhavn
Femern-forbindelsen skal binde Danmark og Tyskland sammen via en tunnel, men hvilken betydning har det kæmpemæssige byggeri for lokalsamfundet i og omkring Rødbyhavn?
Som afslutning på kurset ’Geografi i praksis’ har 16 geografistuderende fra Roskilde Universitet været på et tre dage langt feltkursus i området ved det store byggeri for at undersøge perspektiver for bl.a. det lokale erhverv, kystsikring og turisme. De studerende havde base i det nyetablerede Femern Videns- og Læringscenter, som Roskilde Universitet er en del af.
De studerende var inddelt i fire grupper, der hver fik en problemstilling fra området.
En af de studerende var Mads Marquard Hansen, og hans gruppe arbejdede med samspillet mellem lokalmiljøet og byggepladsen. Gruppen kortlagde det lokale erhvervsliv og undersøgte, hvilken kontakt arbejderne fra byggepladsen og forretningslivet har med hinanden. De studerende interviewede bl.a. lokale erhvervsdrivende som blomsterhandleren og pizzeriaer, ligesom de undersøgte, at arbejderne er indkvarteret i den såkaldte tunnelby på byggepladsen, hvor der er købmand og andre fællesfaciliteter.
”Nogle af de erhvervsdrivende mener, det er dejligt med byggepladsen, fordi de kan mærke en større handelsaktivitet. Men vi kom også frem til, at en stor del af den handel er begrænset til muligheder for takeaway-mad og almindelige indkøb i supermarkedet. De midlertidige arbejdere på byggepladsen bliver ikke rigtigt inkorporeret i lokalsamfundet, fordi man har skabt tunnelbyen inde på byggepladsen. Det skaber en distance til Rødbyhavn som lokalsamfund,” fortæller Mads Marquard Hansen.
De studerende bemærkede også, at der er en del bygninger, som står tomme i Rødbyhavn, og gruppens løsningsforslag er at istandsætte nogle af de tomme bygninger, så tunnelarbejderne kan bo der midlertidigt og på den måde blive en større del af lokalsamfundet.
”Lolland Kommune vil gerne øge turismen i fremtiden i forbindelse med, at Femern-forbindelsen åbner. Det er en gylden mulighed for at tage for eksempel et gammelt, tomt hotel og bruge nogle penge på at istandsætte det, selvom det selvfølgelig godt kan være dyrt. Så indkvarterer man noget af arbejdskraften fra byggepladsen her til at starte med, og så kan bygningen måske bagefter laves til vandrehjem eller en anden form for indkvartering, så man kan øge overnatningskapaciteten i flugt med kommunens strategi,” siger Mads Marquard Hansen.
De studerendes besøg er – ligesom videns- og læringscentret – en del af projektet Femern Fyrtårn, hvor regionale aktører er gået sammen om et erhvervsfyrtårn for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen.
Udfordrer de normale tilstande
Feltkurset sluttede med en præsentation, hvor de studerende skulle fremlægge deres observationer og forslag til løsninger for et panel. Med i panelet var chefkonsulent Mette Boje Madsen fra Lolland Kommune, der i begyndelsen af forløbets tre dage havde givet de studerende et oplæg om lokalområdet og de problemstillinger, som de skulle arbejde videre med.
”De studerende har nået meget på tre dage, og jeg synes også, at de meget nuanceret og direkte fortæller, hvad de oplever. De er meget på et visionsplan. Det er rigtigt spændende. Hvis man skulle arbejde videre med det, kunne jeg godt tænke mig, at de arbejder videre med, hvad der så skal til for, at deres visioner kan lykkes”, siger Mette Boje Madsen.
Udviklingschef i Region Sjælland Thomas Aarup Larsen, der også var en del af panelet, glæder sig over at få nogle friske øjne på området.
”Der vil altid være nogle økonomiske benspænd i disse problemstillinger, men de studerende havde nogle gode observationer. Det gode ved sådan et forløb er, at de studerende bliver klædt på til at komme med nogle bud og ikke er farvede. Jeg og andre er jo farvede af, hvad der er realistisk, for det er det, vi arbejder med. Men de studerende udfordrer de normale tilstande og kommer med nye ideer. Det er rigtig godt,” siger Thomas Aarup Larsen.
Feltarbejde i virkeligheden
Det giver opgaven et særligt perspektiv, at de studerende skal præsentere deres observationer og ideer for et panel af aktører med særligt kendskab til området.
”De tre dage er et ret intensivt forløb. Man vil gerne komme med noget reelt og konkret, når der er inviteret et fint panel med repræsentanter fra kommunen og regionen for at høre på vores tanker. Vores indsamlingsmetode ved at være på stedet gav utroligt meget frem for en ren dokumentanalyse. Det gør, at man kan præsentere, hvordan forskellige ting opleves, for det har vi været ude at prøve i virkeligheden. Det blev taget rigtig godt imod,” siger Mads Marquard Hansen og tilføjer:
”Ved at skulle fremlægge det over for paneldeltagerne føler man også, at man har noget på spil, for man skal vise det for nogle mennesker, som har en aktie i det her. Det er deres levebrød, og de arbejder med de her problemstillinger lokalt,” konstaterer han.
Feltkurset er den afsluttende del af et længere forløb, hvor de studerende har lært forskellige metoder ved at gå ud og afprøve dem i praksis og på den måde finde ud af, hvad de enkelte metoder kan og ikke kan.
”Ud fra sine observationer kan man danne sig nogle indtryk, som kan påvirke det arbejde, man er i gang med, for det bliver mere forståeligt og konkret, fordi det er feltarbejde i virkeligheden,” siger Mads Marquard Hansen.
Flere muligheder i fremtiden
Feltkurset har perspektiver, som rækker ud over det ene besøg i Rødbyhavn, fortæller lektor og underviser Thomas Skou Grindsted.
”Kurset ’Geografi i praksis’ har gennem en årrække besøgt forskellige byer i Region Sjælland. Vi har oplevet, at studerendes resultater er blevet varmt modtaget og er i nogle tilfælde også indgået i senere beslutningsprocesser. Vi som undervisere er nu i en fase, hvor vi kan se flere mulige nye samarbejder på baggrund af, at vi har været på besøg i Rødbyhavn. Det kunne være mere systematiske undervisningsforløb, praktik og specialer, og det kunne være forskningsbaserede samarbejder,” siger han.
Som et regionalfondprojekt under Femern Fyrtårn skal forskere fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet arbejde videre med mange af de samme perspektiver, som de studerende arbejdede med under feltkurset. Projektet, der begynder i januar 2023 og fortsætter frem til sommeren, vil inddrage forskere med forskningserfaring inden for planlægning, turisme og regionaludvikling.
”Vi glæder os meget til at komme i gang med projektet og se, hvordan de studerendes arbejde kan vokse videre inden for rammerne af et forskningsprojekt,” siger lektor og projektansvarlig Thomas Theis Nielsen.
Femern Fyrtårn
Femern Fyrtårn er et af otte danske erhvervsfyrtårne. De regionale fyrtårne samler statslige, regionale og private aktører i et fællesskab om at løfte det regionale og lokale erhverv.
Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen spiller en central rolle for Femern Fyrtårn, hvor vidensinstitutioner, startups og virksomheder skal udvikle og samle løsninger, som vil kunne bruges i fremtidens grønne byggerier og andre store infrastrukturprojekter.
Bag Femern Fyrtårn står videns- og erhvervsklyngerne WE BUILD DENMARK, Odense Robotics, Danmarks Tekniske Universitet, Erhvervshus Sjælland, Femern Belt Development, ZEALAND, Roskilde Universitet, Teknologisk Institut, Business Lolland-Falster og erhvervsskoler.
Erhvervsfyrtårnet er finansieret af REACT-EU-midler.
Foto: Colourbox