Garbi Schmidt: ”Det er påfaldende for mig, hvor lidt historiske erfaringer fylder i nutiden”
Hvor oplever du, at du har gjort den største forskel med din forskning?
- I 2015 udgav jeg en bog om Nørrebros indvandringshistorie på baggrund af min doktordisputats, og den oplever jeg faktisk har gjort en stor forskel. Dels bliver der stadig refereret til den i forskningskredse, dels har den ført til, at jeg holder foredrag og laver guidede ture på Nørrebro. Jeg tager folk rundt og viser dem området, fortæller om indvandringens historie set fra Nørrebro og giver dem en oplevelse af, hvilken betydning den har haft. Og det virker – man får virkelig en god dialog omkring, hvad historien kan lære os.
- Det er nogle gange påfaldende for mig, hvor lidt historiske erfaringer fylder i nutiden. For tiden bliver der fx talt meget om de mange ukrainske flygtninge, der kan komme til Danmark, men det er jo ikke første gang, vi har haft store flygtningestrømme herhjemme. Efter 2. verdenskrig tog vi imod ca. 250.000 tyske krigsflygtninge mere eller mindre på en gang. Men der er ekstremt videnshul omkring, hvordan flygtningegrupper er blevet håndteret gennem historien, og hvordan indvandring har påvirket det land, vi alle er en del af – kulturelt, arkitektonisk, socialt og på alle mulige andre måder. På den måde synes jeg, at det, jeg laver, har stor offentlig relevans, for det er vigtigt at kende baggrunden for det samfund, vi har i dag.
- Min forskning har givet mig et udvidet perspektiv på overgangen mellem indvandring og religion, og på nogle af de debatter, der er oppe i tiden. Så det giver god mening for mig at bevæge mig i det felt.
Hvorfor har du valgt at forske på Roskilde Universitet?
- Nogle gange er man jo bare heldig, at den rigtige stilling kommer på det rigtige tidspunkt, og det gjorde den for mig, da jeg kom til RUC i 2011. Jeg synes, jeg passer rigtigt godt ind i det fag, der hedder Kultur- og Sprogmødestudier. Alt det, jeg beskæftiger mig med, er indrammet i det fagområde, og det er også vigtigt for mig, at vi har det globale udsyn med. Vi arbejder med transnationale perspektiver og forskellige typer af ulighed og magt, for kulturmøder er jo ikke altid søde og rare, men kan også være konfliktfyldte.
- Og så kan jeg rigtigt godt lide min studerende og projektarbejdsformen! Jeg synes, det er så fint, at vi har den her mulighed for mentorskab, hvor jeg sammen med en gruppe studerende kan gå i dybden med et spørgsmål, og bruge min viden til at vejlede dem i at skrive en akademisk tekst. Det er sjovt arbejde, for de studerende kommer med andre blikke og forståelser af verden, som er enormt spændende, og som også kan inspirere mit eget arbejde.
"Jeg synes, det er så fint, at vi har den her mulighed for mentorskab, hvor jeg sammen med en gruppe studerende kan gå i dybden med et spørgsmål, og bruge min viden til at vejlede dem i at skrive en akademisk tekst."
Hvad ønsker du for Roskilde Universitet i anledning af 50-årsjubilæet?
- Jeg synes, at omverdenen ofte kigger på Roskilde Universitet som en tidsboble, der ikke har forandret sig i 50 år – men det har vi, og det skal vi selvfølgelig også. Samtidig holder RUC fast i projektarbejdet og gruppearbejdet som et vigtigt element. Det er faktisk en vanvittig svær opgave, vi stiller de studerende at arbejde sammen på den måde, men det giver mening. Så jeg vil ønske, at RUC også fremover holder fast i den studieform, hvilken vej de politiske vinde end måtte blæse.
- En ting jeg kan savne er, at de studerende fik mere tid til at udbygge og gerne udgive deres projekter. Vores studerende laver forskning, og det bør vi anerkende, og i højere grad hjælpe de gode projekter videre via kronikker, podcast, akademiske artikler eller hvad det nu kan være. Der bliver produceret så meget vigtig og samfundsrelevant viden, der faktisk går tabt, fordi vi hurtigt er videre til det næste. Tid er generelt en ufattelig vigtig faktor i akademisk arbejde, både for studerende og forskere, og fordybelsen er en vigtig ressource, som vi skal kæmpe for at få mere af. Det er mit andet ønske til fødselaren.
Kort om Garbi Schmidt:
- Forsker i indvandring, ofte med et historisk perspektiv. Har skrevet doktordisputats på Roskilde Universitet om Nørrebros indvandringshistorie, og har lige udgivet bogen ’Den første ghetto’.
- Skrev en ph.d. i islamologi ved Lunds Universitet i Sverige om muslimske indvandrer-grupperinger i Chicago, og det lagde sporet. Senere arbejdede hun i mange år på SFI, hvor hun beskæftigede sig særligt med indvandring.