Frivillige sociale foreninger får god støtte - men det kan blive endnu bedre
I Danmark har vi en lang tradition for, at det offentlige bidrager til at understøtte og udvikle den frivillige sektor. I øjeblikket varetages denne opgave på det sociale område af fem nationale aktører. Det gælder Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Fonden for Socialt Ansvar, Frivilligrådet, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark) og Socialstyrelsen, der alle på hver deres måde understøtter de frivillige og taler deres sag.
- Det at starte og drive frivillige sociale foreninger er en stor kunst, som kræver masser af tid, viden, kompetencer og ikke mindst engagement. De fem nationale aktører på frivilligområdet spiller en helt central rolle i kapacitetsopbygningen i foreningerne, fx ved at rådgive, afholde kurser, facilitere netværk osv., forklarer Helle Hygum Espersen, der er civilsamfundsforsker i VIVE.
Ikke alle får lige stor gavn af støtten
Selvom de nationale aktører bidrager med uundværlig støtte, så er der nogle frivillige sociale aktører, som får mere glæde af den end andre. Især mindre foreninger og foreninger, der ikke har en traditionel foreningsstruktur, føler sig ikke altid klædt på til opgaven.
- Foreningerne skal i dag opfylde mange krav om dokumentation og effektmåling, når de søger økonomisk støtte. Det kan være svært for foreninger, der ikke har stor kapacitet og en fast struktur, at opfylde disse krav. Desuden er der fare for, at det går ud over mangfoldigheden og inklusionen af socialt udsatte i foreningerne, når der i stigende grad lægges op til ensretning, målstyring og professionalisering, siger Linda Lundgaard Andersen, der er professor på RUC.
Støtten fra de nationale aktører bør særligt rumme tre hensyn:
Der er ingen simpel opskrift på, hvordan de nationale aktører skal understøtte mangfoldigheden af frivillige sociale organisationsformer. Deres støtte bør dog imødekomme disse tre hensyn:
Sikre mangfoldighed
Den frivillige sociale verden skal imødekomme en mangfoldighed af menneskers engagement og behov. For at sikre denne pluralisme, er der behov for, at de nationale aktører i højere grad understøtter varierende organiseringsformer og borgernes forskellige engagement. Mangfoldigheden er derfor en væsentlig del af den frivillige sociale sektor. Det frivillige sociale arbejde har typisk to hovedfunktioner. For det første er der den inkluderende funktion, der modvirker sociale forskelle i samfundet. Og for det andet er der den demokratiske funktion, der medierer mellem borgerne og staten. Undersøgelsen viser, at begge funktioner er under pres.
Understøtte styringsmæssige rammevilkår
Den midlertidige finansieringsstruktur sætter frivillige sociale aktører under pres, da både staten og fonde stiller krav om, at foreningerne opfylder bestemte mål, leverer dokumentation og måler på effekten. De omfattende procedurer favoriserer de store frivillige sociale aktører, der er mere professionaliserede og har flere kræfter at spille med.
Der er derfor et behov for, at de fem nationale aktører styrker de små og mellemstore frivillige sociale aktører og de organiseringer, der har fokus på aktiviteter og deltagelse frem for på specifikke mål og målgrupper. Denne understøttelse bør have et fokus på, hvordan foreningerne både kan arbejde med at leve op til de formelle krav og samtidig sikre demokratisk deltagelse og indflydelse for varierede grupper af borgere. Sidst, men ikke mindst, har de frivillige foreninger brug for støtte til lokal tilpasning og styrkelse af lokalt engagement, som ofte bliver udfordret af de styringsmæssige rammevilkår og krav fra finansieringskilder.
Understøtte kapacitetsopbygning
Det frivillige engagement er i stigende omfang præget af ad hoc-engagement og mere løs tilknytning, også uden om de traditionelle foreningsstrukturer. Det gør det vanskeligt for foreningerne at rekruttere stabile frivillige til bl.a. bestyrelsesposter og at rumme nye former for frivillige i de eksisterende strukturer. Desuden har mange foreninger udfordringer med at inkludere socialt udsatte som ligeværdige deltagere i frivilligmiljøet frem for som modtagere af indsatser.
Flere foreninger efterspørger desuden en styrkelse af lokale netværk, så de kan hente inspiration hos andre lignende foreninger og andre lokale aktører. Undersøgelsen påpeger også en stigende tendens til mere tværsektorielt samarbejde, særligt med kommunerne. De fem nationale aktører har allerede fokus på at understøtte disse samarbejder, men både kommuner og frivillige sociale aktører udtrykker stor usikkerhed og efterspørger mere understøttelse.
Mere information
Læs hele rapporten 'Understøttelse og udvikling af det frivillige sociale arbejde' hos VIVE.