Forskere gør dialogen mellem sygeplejersker og patienter bedre

For ikke så lang tid siden snakkede man om dialog, videndeling og borger-/medarbejderinddragelse. Borgere, patienter og ansatte skulle inddrages i beslutningsprocessen om alt fra byfornyelse til boligsociale indsatser og planlægning af egne behandlingsforløb. Nu skulle vi alle sammen være med til at træffe beslutninger.

Det nye buzzword anno 2018 er ’samskabelse’. Eksempelvis skal sygeplejersker i 'Aktiv Patientstøtte'-projektet, Region Sjælland, ikke diktere patientforløbet eller blot være i dialog med patienterne.
Patienterne skal heller ikke bare patientinddrages. I stedet skal de være med til at samskabe deres eget forløb i relation til håndteringen af sygdom.

Det lyder jo umiddelbart flot, men hvordan fungerer det i virkeligheden, og kan sygeplejersker på den ene side være lydhøre og inddragende i relation til patienternes input, når de samtidig skal agere professionelt ud fra deres faglige erfaring og viden? Og hvis det er muligt, hvilken værktøjskasse skal de så gribe fat i for at samskabe bedst? Det sætter forskere fra Roskilde Universitet under lup.

»Vores projekt handler om først at forstå processen og de spændinger, som der kan være, når folk indgår i en samskabelsesproces med forskellige forudsætninger. Sygeplejerskerne har den faglige viden, mens patienterne kender dem selv og deres eget sygdomsfor- løb bedst. Det skal gerne gøre, at de kan skabe det bedste patientforløb sammen. Når vi først har forstået samskabelsesprocessen i praksis, kan vi skabe bedre dialogiske værktøjer og forbedre syge- plejerskernes kommunikation med patienterne,« fortæller Louise Phillips, der er forsker ved Roskilde Universitet.

Der er fare for, at samskabelse bliver brugt som manipulation, men sådan skal det ikke være

Louise Phillips står bag forskningsprojektet sammen med sin kollega postdoc Michael Scheffmann-Petersen i samarbejde med Region Sjællands koncernenhed ’Produktion, Forskning og Innovation’ (PFI), som bl.a. har til formål at sikre, at flere patienter oplever en høj grad af kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet.
 

Magt altid til stede

I Danmark er samskabelse et plusord. Det lyder demokratisk og inkluderende, men man kan også hurtigt blive blind over for problemer og spændinger. Realiteten er, at nogle perspektiver dominerer samskabelsen, mens andre bliver udelukket fra at have indflydelse. I værste fald bliver samskabelsen en legitimering af et forudbestemt udfald, og inddragelsen er udelukkende for syns skyld – en illusion, hvor borgere, patienter eller medarbejdere blot har stået på sidelinjen og kigget på, mens andre har dikteret slagets gang.

Det er også en illusion, at man kan fjerne de faktorer, som skaber spændinger og uligevægt i en samskabelsesproces. Magt er altid til stede, påpeger Louise Phillips. Nogle former for viden vægter tungere end andre, og så kan skabelsen af eksempelvis en patients behandlingsforløb blive udelukkende baseret på lægens faglighed og 20 år i sygehusvæsnet og ikke på patientens erfaring med eget sygdomsforløb.

»Der er fare for, at samskabelse bliver brugt som manipulation, men sådan skal det ikke være. I stedet for bare at overbevise patienterne om, at de skal tage den ene eller anden medicin eller dyrke mere motion, kan sygeplejerskerne inddrage patienternes erfaring med deres egen sygdom i behandlingsplanlægningen, så den bliver bedre,« siger Louise Phillips.
 

Sygeplejersker skal indtage flere roller

I deres forskning har Louise Phillips og Michael Scheffmann-Petersen arbejdet sammen med sygeplejersker fra Aktiv Patient Støtte-projektet for at finde frem til, hvornår og hvordan samskabelsen fungerer eller støder ind i problemer, når patienter møder sundhedspersonalet. Forskerne og sygeplejerskerne har bl.a. fundet frem til, at sygeplejerskerne ofte indtager tre forskellige roller over for patienterne, og at forholdet mellem disse tre roller har indflydelse på samskabelsesforløbet. Rollerne er:

• Den nysgerrige rolle, hvor sygeplejersken spørger ind til patientens sygdom og liv
• Den empatiske rolle, hvor sygeplejersken viser empati og giver støtte
• Den løsnings- og sparringsorienterede rolle, hvor sygeplejersken inviterer til samarbejde om at finde frem til den bedste løsning for patienten.

»Et af vores vigtigste resultater er, at sygeplejerskerne i vores workshops har fået en øget refleksion over og forståelse for, hvordan de indtager og skifter mellem disse forskellige roller, og hvilken betydning det har for samskabelsesprocessen,« fortæller Louise Phillips.

Indtager sygeplejersken den ene rolle for meget i forhold til den enkelte patient, kan tingene falde på gulvet. Louise Phillips eksemplificerer det med en situation fra den virkelige verden, hvor en patient havde haft et generelt dårligt forløb med en læge, men en dag havde haft en positiv oplevelse. En sygeplejerske spurgte gentagne gange ind til, hvad der havde været anderledes ved den positive oplevelse, så både hun og patienten kunne lære af episoden. Sygeplejersken indtog altså udelukkende den nysgerrige rolle og glemte alt om de empatiske og løsningsorienterede roller. På et tidspunkt blev patienten så træt af de mange spørgsmål, at patienten endte med at blive sur, og det ødelagde samtalen og samskabelsen.

»Vi analyserede på, hvordan de forskellige roller påvirkede samtalen med patienten, og hvordan skiftet mellem de forskellige roller er med til at skabe god samskabelse mellem sundhedspersonale og patient. Det er ikke en ’one size fits all’-løsning, men bevidstgørelsen om de forskellige roller giver sygeplejerskerne nogle dialogiske værktøjer, så de bliver bedre til at indgå i dialogen med patienterne,« forklarer Louise Phillips.
 

Forskningen er i sig selv også samskabelse

Selve forskningsprojektet er også bygget op på det samme stillads, som projektet drejer sig om. Det vil sige, at forskerne ikke agerer alvidende, men i stedet indgår i en samskabelsesproces med sygeplejerskerne. Sammen finder de frem til nye erkendelser, som forhåbentlig munder ud i en model for, hvordan man kan facilitere gode samskabelsesprocesser fremadrettet.

»Her analyserer vi også på de spændinger, der opstår i processen mellem vores forsøg på både at åbne op for sygeplejerskernes bidrag til skabelsen af disse værktøjer og vores egne forskningsprincipper og behov for at styre processen. Denne analyse giver indsigt i samskabelse i forskningssamarbejder – en indsigt, vi håber på at bruge til at gøre praksis bedre,« siger Louise Phillips.

Artiklen er udgivet i Rubrik #14, 2018.

Fakta om ny bog:

Louise Phillips og Michael Scheffmann-Petersen har sammen med kollegaer i forskningsgruppen Dialogisk Kommunikation på Roskilde Universitet været med til at skrive bogen ’Dialog og Samskabelse: Metoder til en refleksiv praksis’, som bliver udgivet i november 2018 på Akademisk Forlag. Bogen er tiltænkt personer, der arbejder i praksis med samskabelse, eksempelvis i kommunerne eller regionerne.