Forsker skal undersøge domstolenes brug af inddragelse af statsborgerskab

Det er blevet mere almindeligt, at domstolene fratager dømte danskeres statsborgerskab i forbindelse med strafudmålingen i terrorsager. Før 2016 var der ingen danskere, der fik frataget deres statsborgerskab i forbindelse med terror, men siden da er domstolene begyndt at inddrage statsborgerskab for de fleste, som har et pas udover det danske. 

”Vi har set en markant ændring i praksis. I 20 år har det været juridisk muligt at inddrage et statsborgerskab i forbindelse med terror, men før 2016 skete det ikke. Siden er det blevet så almindeligt, at domstolene i dag tager statsborgskabet stort set hver gang, der er mulighed for det. Det vil sige, når den dømte har flere statsborgskaber end kun det danske,” forklarer Kerstin Carlson, som er lektor i international lovgivning ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Kerstin Carlson har netop modtaget en forskningsbevilling fra det Nordiske Samarbejdsråd for Kriminologi. I projektet skal hun undersøge, hvad der ligger til grund for de mange fratagelser af statsborgerskab.

”Domstolene gjorde det ikke til normal praksis at inddrage statsborgerskab før for otte-ni år siden. Det skete blandt andet efter en sag mod den såkaldte ’boghandler fra Brønshøj,’ der fik frataget sit danske statsborgerskab, og i årene efter skete der et skift,” siger hun.

Gentænkning af tilknytning

Kerstin Carlson forklarer, at skærpningen blandt andet betød, at man inddrog pas fra nogle teenagere, som havde forsøgt at komme til Syrien for at støtte Islamisk Stat. Og spørgsmålet om personernes binding til Danmark i sager, der involverer terror, har været afgørende for den ændrede praksis. 

”Siden 2016 har domstolene lagt vægt på tilknytningen til et land som belæg for dommene. Men hvordan definerer vi tilknytning og danskhed? Det står ikke klart. Jeg mener, det er overraskende, at man for eksempel i en terrorsag har vurderet, at en ung mand med en tunesisk far – som kun havde været i Tunesien én gang – skulle have frataget sit danske statsborgerskab på grund af sin islamiske tro, idet Højesteret mente, at det bandt ham tættere til Tunesien end til Danmark,” siger hun.

Kerstin Carlson påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har godkendt de danske domstoles praksis, men at der netop er kommet en ny dom fra Højesteret, som kan betyde en ændring på området. 

”Den nye højesteretsdom fra marts 2023 bestrider den nuværende tilgang. Domstolen fandt, at en person med dobbelt statsborgerskab ikke havde nok tilknytning til det andet land, og at hun derfor ikke burde miste sit danske pas. Det bliver spændende at se, hvad der sker efter denne dom,” siger hun.

Kerstin Carlson fortæller, at Det Europæiske Råd har anbefalet medlemslandene, at de som udgangspunkt ikke bør fratage statsborgerskab. Rådet ser det samtidig som problematisk, at man i høj grad benytter praksissen i forbindelse med sager, der involverer terror og bandekriminalitet uden at tage højde for den enkeltes tilknytning til landet.

”Som det er nu, går Danmark enegang på området. Men det kunne sagtens tænkes, at andre europæiske lande ville følge vores eksempel. Derfor er det interessant at se på, hvad dommere og advokater lagde til grund, da praksis ændrede sig for otte-ni år siden, og det er det, jeg nu skal forske i,” slutter hun.