| Tæt på videnskaben

Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om få år

En mulig løsning på udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked kan være at sænke arbejdstiden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.
Arbejdsmarkedsforsker og professor Bent Greve
"Mit bud er, at vi er nødt til at sænke arbejdstiden gradvist over de næste 15-20 år," siger Bent Greve. Foto: Uffe Weng

Den teknologiske udvikling kommer med lynets hast og vil inden for få år have betydning for de jobfunktioner, der er på arbejdsmarkedet.

Halvdelen af de jobfunktioner, vi kender i dag, vil være væk om 10-15 år. Det betyder ikke nødvendigvis, at der vil være halvt så mange jobs sammenlignet med i dag. Men det betyder, at mange mennesker skal finde en anden type job end tidligere, mener arbejdsmarkedsforsker ved RUC Bent Greve.

I hans nye bog ’Technology and the Future of Work’ påpeger han bl.a., at enhver type af job, der kan splittes op i små gentagende enheder, vil kunne automatiseres. I det omfang man kan få it til at udføre en opgave, så behøver man ikke i samme grad, som vi har været vant til, at have mennesker til at sidde og udføre de samme opgaver.

»Det er klart, at klogt anvendt teknologi kan frigøre ressourcer til andet arbejde, men i nogen tilfælde vil risikoen være, at det bliver til intet arbejde,« siger han.

Robotter vil overtage de klassiske jobs på lager, i butik og hoteller, og det er dem med de korteste uddannelser og de ufaglærte, der vil blive hårdest ramt, forudsiger forskeren.  

»Der er meget, der tyder på, at det, man tidligere kaldte gøgeunge-effekten, stadig gør sig gældende. Dem, der har mindst uddannelse, har nemmere ved at blive skubbet ud af reden – end dem, der har mere uddannelse. Dem med længere uddannelse kan skubbe de andre ud,« siger han.
 

De højtuddannede går ikke fri

Men det er ikke kun de ufaglærte og dem med begrænset uddannelse, hvis jobfunktion vil komme i fare. Det involverer også folk med en høj uddannelse.

F.eks. var det tidligere jurister, man fik til at undersøge den juridiske situation på et givent område for at finde frem til det bedste svar på bestemte juridiske spørgsmål.

»Den proces vil vi i fremtiden se en computer håndtere hurtigere og mere præcist, hvis den bliver fodret med de rette oplysninger. Den kan lagre alle dokumenter og kan søge på tværs af dokumenterne i en langt større hast, end advokater og fuldmægtige kan,« siger Bent Greve.   

Læs flere artikler fra Rubrik

Også inden for medicinområdet vil folk i højere grad selvmedicinere sig og anvende genoptræningsprogrammer til sig selv. På dette område vil man også undersøge, om man kan tage brug af andre metoder, der er billigere og bedre, for såvel samfund som for den enkelte borger.

Det betyder, at de højtuddannede i større udstrækning end tidligere vil have brug for at få både efter- og videreuddannelse for at være i stand til at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. De skal ikke kun have nogle klassiske faglige kompetencer, men f.eks. også have digital og teknologisk forståelse.

»Det kommer til at være nogle andre kompetencer, som man får brug for, for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked,« siger Bent Greve.
 

Polarisering i samfundet

Ændringerne i fremtidens jobfunktioner kan få store konsekvenser for velfærdssamfundet, forudser han:

»Hvis vi ikke skal risikere, at polariseringen i samfundet bliver større, er der behov for at overveje, hvilken levestandard folk faktisk skal have, og hvordan vi finansierer det. Men evnen til at finansiere det bliver vanskeligere, hvis en stadig større gruppe af personer mere eller mindre permanent står uden for arbejdsmarkedet,« siger Bent Greve.

Polariseringen kommer til at stå mellem dem, som er en del af arbejdsmarkedets kernetropper, og dem, som er udenfor, mener forskeren:

»Den økonomiske ulighed i samfundet risikerer at være markant voksende i de kommende år. Stigende økonomisk ulighed giver et pres på den måde, samfundet fungerer på, og herunder eksempelvis på de offentlige sundhedsudgifter,« siger Bent Greve, der vurderer, at velfærdsstaten ikke er klar til disse udfordringer:

»Der er flere grunde til, at vi ikke er rustet til det. Dels er det formentlig mere markante forandringer, end vi har set tidligere. Og dels er de så store og kommer med så stor hast, at vi ikke helt har kunnet forudse det,« lyder det fra forskeren.  
 

Vi skal arbejde færre timer 

I bogen ’Technology and the Future of Work’ kommer Bent Greve med en række forslag til, hvordan vi skal tackle udfordringerne på arbejdsmarkedet:

»Vi skal formentlig erkende, at vi ikke skal arbejde så meget, som vi gør i dag. Der er ikke brug for, at vi alle skal arbejde 37 timer om ugen. Vi bliver nødt til gradvist at sænke arbejdstiden. Det er ikke noget, vi kan gøre hurtigt. Det tager tid,« siger forskeren og fortsætter:

»Vi kommer ikke til at have mangel på arbejdskraft i de kommende år. Der vil fortsat være et mindre overudbud af arbejdskraft, men det kan vokse i takt med den teknologiske udvikling. Vi skal tænke på, hvordan vi kan fordele arbejdet bedre, end vi gør i dag, fordi der kommer de her teknologiske forandringer. Mit bud er, at vi er nødt til at sænke arbejdstiden gradvist over de næste 15-20 år,« slutter han.

Bent Greve underviser på Socialvidenskab og Politik og Administration ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv - bl.a. på kurser om velfærdsstatens udfordringer.