Forsker finder ny metode til at opdage lymfekræft tidligt

Forestil dig, at du kan gå til lægen og ved hjælp af en simpel blodprøve kan få at vide, om du inden for et par år vil udvikle kræft - og dermed kan sættes i behandling med det samme.

Dette vil måske i fremtiden blive et helt almindeligt scenarie.

Ph.d.-studerende fra Roskilde Universitet Steffen Jørgensen har fundet ud af, at lymfekræft-patienter med en ny metode kan diagnosticeres og dermed sættes i behandling op til halvandet år tidligere end i dag.

Opdagelsen kan betyde forskellen på liv og død for patienter med lymfekræft, som er en aggressiv kræftform. Måske kan opdagelsen på sigt også anvendes i forbindelse med de mere hyppige kræftformer som fx brystkræft og prostatakræft.

Unik biobank

Steffen Jørgensen har i sin forskning gjort brug af biobanksprøver fra Det Danske Bloddonorstudie, der er en undersøgelse på raske bloddonorer, som har givet tilladelse til, at deres blod kan fryses ned og gemmes. Steffen Jørgensen fortæller, at biobanken giver forskere en enestående mulighed for at sammenholde blodprøverne med udviklingen af sygdomme.

»Vi ved, at disse personer, der jo er raske, når de afgiver prøverne, ligesom alle andre senere vil udvikle sygdomme, og nogle af dem vil udvikle forskellige former for kræft,« siger Steffen Jørgensen.

Nogle af donorerne viste sig at udvikle lymfekræft, og her har Steffen Jørgensen kigget på patienternes blod fra før de blev syge og påvist, at man kan finde klare tegn på, at donoren senere ville udvikle lymfekræft. Konkret har han kigget på plasmaet, som er blod, hvor hvide og røde blodlegemer er fjernet, og studeret det såkaldte mikro-RNA. Her har han kigget på en lang række såkaldte biomarkører, som er forskellige værdier i blodet, som markerer, om man er syg eller rask.

»Vi kunne se en ændring i de her biomarkører et år til halvandet, før sygdommen blev konstateret. Vi har kigget på 20 forskellige biomarkører og fundet et klart mønster for, hvilke værdier i blodet der går op, og hvilke der går ned hos personer, der senere vil udvikle lymfekræft,« fortæller Steffen Jørgensen.

Lymfekræft opdages i dag ofte sent, da symptomerne er vage og desuden ligner symptomer på andre sygdomme.

»Det ultimative er, at man kan gå til lægen med usikre tegn på lymfeknudekræft som fx træthed og vægttab og få taget en blodprøve og få rejst mistanken med det samme. Det giver mulighed for at igangsætte behandlingen tidligt, og det kan øge patientens chancer for overlevelse,« forklarer Steffen Jørgensen, der blev lidt overrasket over undersøgelsens resultat:

»Jeg havde ikke regnet med at se et så tydeligt mønster,« fortæller han.

Ønskescenariet for Steffen Jørgensen er, at man på sigt kan bruge metoden i forbindelse med mere hyppige kræftformer som brystkræft, lungekræft og prostatakræft.

Ph.d.-projektet er samfinansieret mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet.

Fakta

Om lymfeknudekræft:

332 mennesker dør hvert år af lymfeknudekræft, som i folkemunde kaldes lymfekræft, i Danmark. Symptomerne på lymfekræft kan ligne symptomerne ved en række andre sygdomme, og sygdommen opdages derfor ofte sent i forløbet. Det mest almindelige symptom på lymfekræft er hævede lymfeknuder, som ikke er ømme. De er mest synlige på halsen, i armhulerne og lyskerne. Hævede lymfeknuder bliver ofte opdaget tilfældigt og er sjældent forbundet med smerter.

Hvis lymfekræften opdages sent, vil den ofte være på et aggressivt stadie. For de aggressive former for lymfekræft er sandsynligheden for at være i live fem år efter diagnosen ca. 60 procent.

I langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til lymfekræft.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Hvad er RNA?

RNA er en forkortelse for ribonukleinsyre og har ligesom DNA forskellige funktioner i cellen. De fleste organismers arvemateriale er baseret på DNA, men visse vira bruger RNA i stedet. Denne type virus – såkaldt retrovirus - laver en baglæns (revers) kopiering af RNA til DNA. De retrovira, der har størst betydning for mennesker, kan forårsage hiv og lymfekræft.

Om projektet:

Steffen Jørgensens projekt er blevet udført i samarbejde mellem Blodbanken på Næstved Sygehus ved overlæge Ole Birger Vesterager Pedersen og overlæge Keld Homburg og Roskilde Universitets Institut for Natur Systemer og Modeller ved professor Jesper Troelsen. Ph.d.-projektet er samfinansieret mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet.