Europæisk gældskrise har samlet folk på tværs af grænser

”Vi er alle grækere nu.”

Dette og lignende budskaber har prydet skilte, grafikker og bannere på tværs af Europa som en solidaritetserklæring til det græske folk oven på den gældskrise, som Grækenland – og siden hen andre europæiske lande – har oplevet i kølvandet på finanskrisen i 2007-2008.

I Danmark har bl.a. den faglige hovedorganisation LO erklæret sin sympati med budskabet om, at den græske befolkning ikke kan bære byrderne alene.

Tidligere har sociale bevægelser primært mobiliseret inden for et lands grænse og beskæftiget sig med nationale problemstillinger, men lektor Sevasti Chatzopoulou fra Roskilde Universitet har forsket i et ændret reaktionsmønster i forbindelse med den europæiske gældskrise.

Krisen skabte en mulighed for social mobilisering og handling, fordi EU-institutionerne forsøgte at håndtere krisen ved ikke bare at beslutte, men også udføre sparepolitikker, hvilket tidligere udelukkende var forbeholdt de nationale regeringer.

”Vi observerede en interessant forskel i forhold til tidligere, for de sociale bevægelser begyndte at samarbejde på en mere organiseret måde hen over grænser. De transnationale bevægelser involverer mennesker og grupper, som har rødder i en national kontekst, men som agerer på tværs af grænser,” konstaterer Sevasti Chatzopoulou.

Sociale bevægelser på tværs af Europa har fået et fællesskab, fordi de står over for de samme problemer, der har brug for en fælles løsning. Og genstanden for deres protester er ikke længere bare national som eksempelvis en regering, men kan være overstatslig som EUs forskellige institutioner. Bevægelserne udvikler netværk, hvor de kan udveksle informationer, viden, erfaringer, lære fra hinanden og formulere fælles budskaber og målsætninger.

Så selv om visse iagttagere har spekuleret i, at EU kunne være ved at gå i opløsning, har udviklingen en samlende effekt på andre områder.
 

Demokratisk underskud

Den europæiske gældskrise brød for alvor ud i 2009, hvor Grækenlands økonomi led alvorligt, og siden ramte den lande som Irland, Portugal, Spanien, Cypern og Italien.

Den økonomiske krise fik EU til at reagere, og fra 2010 trådte den såkaldte trojka bestående af Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond ind for at dæmme op for krisen. Trojkaen dikterede forskellige økonomiske stramninger i flere af de kriseramte lande, hvis disse lande skulle have hjælpepakker fra EU. Siden er trojkaen blevet udvidet til en kvartet, der også involverer den europæiske redningsfond, European Stability Mechanism (ESM).
Både beslutninger og udførelsen af stramninger blev flyttet fra de nationale regeringer og over til de overstatslige institutioner, hvilket ikke var så udbredt tidligere, og det har været en udløsende faktor for de transnationale sociale bevægelser.

”EU blev ikke bare en vigtig aktør i beslutningsprocessen, men også i udførelsen af politik, og de transnationale sociale bevægelser er en reaktion på de transnationale aktørers handlinger. Aktørerne i disse overstatslige institutioner er ikke demokratisk valgte, de er udpegede,” forklarer Sevasti Chatzopoulou.

Udviklingen har fået folk til at protestere over stramninger og et demokratisk underskud i EU-systemet.

”Det demokratiske underskud er ikke et nyt spørgsmål, men nu er det blevet mere konkret og har fået et mere transnationalt perspektiv,” konstaterer lektoren.
 

En ny identitetsfølelse

Tidligere har forskelle i sprog og kulturer været barrierer, men dem har de sociale bevægelser nu formået at bryde ned, så man har fået fælles identitetsfølelse, så demonstranter fra Spanien er begyndt at tale om forholdene i Grækenland og omvendt.

”Man taler ikke længere kun om sig selv som grækere, spaniere eller italienere. Man taler om sig selv som et europæisk folk, der står over for præcis de samme problemer uanset, hvor man bor. De fælles problemer får folk til at føle sig mere ens i stedet for at fokusere på forskelle.  Dette fællesskab er dog ikke lige stærkt mellem folk fra alle medlemsstater, men i højere grad mellem folk fra lande, der har været hårdest ramt af krisen som eksempelvis Grækenland, Spanien og Italien,” siger Sevasti Chatzopoulou.

At problemer og overstatslige institutioner strækker sig over grænser, giver de sociale bevægelser en anledning til at gøre det samme, og som noget nyt gør teknologien det nemt at kommunikere på tværs af lande. Mange bevægelser bliver mobiliseret gennem eksempelvis Facebook og andre sociale medier.

Det fælles mål har – i hvert fald for en periode – samlet folk på tværs af politiske skel.

”Da det startede, var det faktisk folk fra forskellige politiske baggrunde, men i processen er der sket en tydeligere opdeling mellem højre- og venstreorienterede,” fortæller Sevasti Chatzopoulou.
 

Har skabt opmærksomhed

Gennem demonstrationer, møder, plakater og kunst har de sociale bevægelser forsøgt at råbe de ansvarlige EU-organisationer op og få dem til at ændre kurs. Selvom målet måske ikke er nået til fulde, har de transnationale bevægelser alligevel haft en effekt.

”Effekten har måske ikke været så stor endnu, men efter min mening har de formået at skabe opmærksomhed og dialog, og det har været meget vigtigt. De har spillet en væsentlig rolle i at skabe en anderledes diskurs i om demokrati i Europa, hvor man er begyndt at tale om at reformere EU og finde fælles, demokratiske løsninger,” konkluderer Sevasti Chatzopoulou.

Hun understreger, at de sociale transnationale bevægelser ikke nødvendigvis ønsker et nedlagt EU, men i højere grad ønsker et reformeret EU.

Sevasti Chatzopoulou, lektor i European Bureaucratic Politics på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Underviser og er ansvarlig for forskellige kurser f.eks. på International Studies, EU Governance, International Public Administration and Politics, The International Civil Servant og Europeanisation and Globalisation.

Fakta

Tre transnationale bevægelser

Blockupy opstod blandt tyske græsrødder i 2012 og kritiserer de sparepolitikker, som blandt andet Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har stået for. Bevægelsen har blandt andet forbindelse til det tyske venstreorienterede parti Die Linke.

Alter Summit er en række alternative topmøder, hvor bevægelser og organisationer mødes og diskuterer, hvordan Europa skal formes.

European Trade Union Confederation (ETUC) er en stor europæisk faglig sammenslutning, der fungerer som paraply for en række nationale fagforbund. Det er en slags europæisk pendant til danske LO, som da også er medlem af ETUC.