Et hav af plast - Hvad fire års forskning i plast og mikroplast har lært os

Vi har undersøgt plastforurening og mikroplast i danske farvande. Her er, hvad vi fandt ud af, skriver Nanna B. Hartmann, seniorforsker ved Danmarks Tekniske universitet, Kristian Syberg, lektor ved Roskilde Universitet, og Jes Vollertsen, professor ved Aalborg Universitet, i en artikel i Forskerzonen.
Foto: Colourbox

 

Denne artikel har været bragt i Forskerzonen d. 25. december 2022. Det er første artikel i en artikelserie på Forskerzonen.

Plastforurening er et globalt miljøproblem. Ikke bare af æstetiske grunde, men også på grund af hvad det gør ved dyrelivet.

Opgørelser har vist, at cirka 2.100 arter alene i det marine miljø har interaktioner med plastforurening – med mange eksempler på skader til følge; eksempelvis sæler, der filtres ind i gamle fiskenet.

I fire år har vi, en stor gruppe forskere på tværs af universiteter og forskningsenheder, i fællesskab dykket ned under overfladen og undersøgt plastforureningen nærmere.

Vores projekt hedder ’MarinePlastic’ og har haft danske have og forurening fra mikroplast som omdrejningspunkt, med forskere fra både RUC, DTU, Aalborg- og Aarhus Universet samt Nationalmuseet som deltagere.

Nu er projektet ved sin ende, hvorfor vi gerne vil gøre status i en serie artikler. Serien handler om alt fra orme og vandlopper over mængderne og typerne af plastik i havene til de store politiske beslutninger om plastikforurening i FN.

I denne introartikel vil vi især gøre to ting:

  1. Stille nogle af de spørgsmål, vi besvarer i de kommende artikler, så du (forhåbentlig) får lyst til at læse med.
  2. Fortælle om nogle af de resultater, der ikke har fået deres egen artikel i serien.


Dét kan du få svar på

Plastforurening generelt, og mikroplastforurening specifikt, har fået mere og mere opmærksomhed det seneste årti.

Dette gælder også i Danmark, hvor de første vurderinger af mikroplast i miljøet blev offentliggjort tilbage i 2015.

På den baggrund bevilligede Velux Fonden 20 millioner til et fireårigt projekt, der skulle undersøge kilder, forekomst, skæbne og effekter af plastforurening, samt hvad vi som samfund kan gøre ved dette voksende miljøproblem.

Her kommer et lille udpluk af de spørgsmål, vi har stillet, som du kan få svar på de kommende dage og uger:

  • Hvordan påvirker mikroplast miljøet?
  • Hvor længe tager nedbrydningen af plast i miljøet? Det undersøgte vi over to år. Ét engangsplastprodukt, der findes i flertallet af danske hjem, nedbrydes langt hurtigere end andre.
  • Vandlopper forveksler mikroplast med plankton, æder det, bliver selv ædt og fører derved mikroplast op gennem fødekæden, lyder en hypotese. Er den rigtig? Vi testede den.
  • Hvilke typer plast ender som affald på de danske strande? Og er der forskel mellem by- og mere afsides liggende strande?


Fire flagskibsprojekter

Projektet har været et tæt samarbejde på tværs af universiteter og organisationer – noget, som ikke altid er let inden for det akademiske arbejde.

Hvert år har MarinePlastic-projektet haft et såkaldt ’flagskib’, et større samarbejde på tværs af partnere og arbejdsgrupper om et bestemt tema:

  1. Masseeksperimentet 2019
  2. Togt med forskningsskibet Dana
  3. Undersøgelser af mikroplastens påvirkning i havmiljøet
  4. En afsluttende konference

Herunder vil vi fortælle mere om hvert flagskib.

 

Serie: Et hav af plast

I fire år har forskere på tværs af institutioner samarbejdet om at undersøge forurening med mikroplast i det danske hav under projektet ‘MarinePlastic’.

Projektet er slut, og det er blevet tid til at gøre status. I denne artikel-serie fortæller forskerne om nogle af de fund, de har gjort i løbet af projektperioden.

Du kan læse om vandloppers vilde evner til at sortere deres mad, globale beslutninger om at reducere plastaffald, børsteorme og cigaretskodder, engangsplast i køkkenskuffen, plast på danske strande og meget mere.

Hvordan analyserer vi mikroplast?

MarinePlastic projektet har haft stor fokus på at udvikle analytiske metoder.

Bag hver måling af mikroplast i miljøet ligger der et kæmpe arbejde med at udtage prøver, isolere mikroplast partiklerne og endeligt analysere disse i laboratoriet.

Gennem projektet har vi arbejdet med at forbedre metoderne for alle trin i processen. Vi har f.eks. brugt maskinlæring til at behandle data og identificere potentielle mikroplast-partikler.

Positivt fund på havets bund

Effekter blev også undersøgt i et mesokosmos-studie i efteråret 2021, og det var projektets tredje flagskib.

Meget kort fortalt er et mesokosmos en serie af store, cylinderformede beholdere (dem vi brugte var på 2.000 liter hver) fyldt med naturligt havvand og med sediment på bunden.

Et mesokosmos simulerer et naturligt havmiljø, hvor det er muligt at foretage undersøgelser under mere kontrollerede forhold.

Vi kunne altså tilsætte en kendt mængde mikroplast til hver beholder sammen med kendte koncentrationer af vand- og sedimentlevende dyr.

I vores undersøgelse blev der hverken observeret effekter på organismer i vandsøjlen eller på havbunden i forhold til overlevelse eller sammensætning af populationer, hvilket også må siges at være et positivt fund.

Fundene fra mesokosmos-undersøgelserne er endnu ikke udgivet i videnskabelige tidsskrifter, men generelt viser vores resultater begrænsede (eller ingen) negative effekter af mikroplast på dyr i vand og på havbunden.