Er populisme og folkelighed det samme?

Populisme er et begreb, som ofte dukker op i den politiske debat både i Danmark og i udlandet, og ofte bliver det brugt nedsættende om politiske bevægelser, som erklærer sig som folkets repræsentanter i et modsætningsforhold til en eksisterende elite.

Men hvor går grænsen mellem populisme og folkelighed, der i modsætning til populisme ses som noget positivt? Begge begreber udspringer af ordet ’folk’, og der er ikke en entydig videnskabelig skelnen mellem de to fænomener.

Det vil lektor Allan Dreyer Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet undersøge i et treårigt forskningsprojekt, som har fået en bevilling på 2,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

”Populisme betyder egentlig ’at holde af folket’ på latin, men i Danmark og resten af Europa bliver det brugt negativt. Det er i sig selv paradoksalt, at det i et demokrati er negativt at kunne lide folket, men hvis vi kigger ud over Europas grænser, i for eksempel Sydamerika, har populisme en helt anden betydning. Det er derfor meget interessant at undersøge, hvordan begreber som populisme og folkelighed bruges i de politiske debatter, og hvor den brug stammer fra historisk,” siger Allan Dreyer Hansen.

Til at belyse populisme-begrebet vil RUC-forskeren og hans hold lave en sammenlignende analyse mellem to danske partier, som hver har brugt ’folket’ i deres retorik.

Det ene parti er Socialdemokratiet, der gik fra at være et klasseparti, der i første omgang kæmpede for arbejderklassen, til at ændre sig til et egentligt folkeparti. En proces der kulminerede med det politiske program ’Danmark for Folket’ fra midten af 1930’erne. Det folk, hvis interesser Socialdemokratiet ville kæmpe for, var den almindelige mand og kvinde, som stod i modsætning til en kapitalistisk elite, men også til for eksempel godsejere.

Det andet parti i analysen er Dansk Folkeparti, hvor forskerne vil undersøge partiet fra dets etablering i 1995 til i dag. Når Dansk Folkeparti taler om folket, drejer det sig i højere grad om et nationalt folk, hvis interesser er i konflikt med en kulturradikal elite, EU og ’fremmede’.

Gruppen af forskere vil analysere taler og andet materiale, dykke ned i arkiver og gennemføre interviews for at undersøge, hvordan ’folket’ fremstilles, og afklare, hvad ’folkelighed’ og ’populisme’ har været i en dansk, historisk kontekst fra Grundlovens indførsel i 1849 til i dag.
Det bliver undersøgt dels i forhold til det klassiske politisk-økonomiske spektrum mellem højre og venstre og dels i forhold til forskellige aspekter af demokrati i form af folkesuverænitet, deltagelse og aktivisme i folket og in- og eksklusion af dem, der ikke hører til ’folket’.