| Nyhed

EliteForsk-rejsestipendier til to ph.d.-studerende fra RUC

De to ph.d.-studerende fra Roskilde Universitet, Cecilie Petersen og Snorre Frid-Nielsen, modtager EliteForsk-rejsestipendier til forskningsprojekter om henholdsvis biodiversitet i Østersøen og individuelt tilpassede jobanbefalinger på arbejdsmarkedet.
RUC - Bygning 25 - Lisbeth Holten
Formålet med EliteForsk-rejsestipendierne er, at de ph.d.-studerende kan rejse ud i verden og dygtiggøre sig ved nogle af verdens bedste forskningsmiljøer. Foto: Lisbeth Holten

 

Uddannelses- og Forskningsministeriet har uddelt de såkaldte EliteForsk-rejsestipendier, og to af dem gik til ph.d.-studerende fra Roskilde Universitet.

Cecilie Petersen og Snorre Frid-Nielsen modtager rejsestipendier på 200.000 kroner hver, og formålet med stipendierne er, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan få længerevarende studieophold ved de bedste forskningsmiljøer i verden.

Nøgle til ny forståelse af biodiversitet i havmiljøer
I sit ph.d.-projekt forsker Cecilie Petersen i koblinger mellem biodiversitet i arter og dyresamfund hos hvirvelløse havbundsdyr som for eksempel muslinger, børsteorme og krebsdyr i kystnære økosystemer i Østersøen.

Cecilie Petersens forskning kan bane vejen for en dybere forståelse af biodiversitet i havet. Hun vil som den første belyse de dynamikker, der findes mellem diversiteten i de forskellige arter i et dyresamfund og inden for hver enkelt art i et større sammenhængende marint økosystem. Diversiteten på begge niveauer er påvirket af ændringer i økosystemet fra for eksempel miljøfaktorer, biologiske faktorer og menneskeskabte forstyrrelser. Ved at undersøge diversiteten på de forskellige niveauer, og hvilke faktorer der påvirker dem, vil hun kunne kaste nyt lys over marine økosystemer og potentielt bane vejen for bedre naturbeskyttelse i fremtiden.

Østersøen er med sit helt unikke miljø og sin relativt unge geologiske alder en ideel model for undersøgelsen, for forskere kan næsten følge udviklingen i økosystemets arter, mens den sker. De fleste havdyr i Østersøen har bevæget sig fra saltvand og ind i et område, hvor vandet bliver mere og mere fersk. Dette er meget hårdt fysiologisk, og arterne har gennem tusinder af år flyttet sig langt fra deres oprindelige populationer. Da mange arter ikke klarer skærene, er det antagelsen, at diversiteten vil falde, jo længere mod nord i Østersøen, man befinder sig. En antagelse der understøttes af de allerførste, spæde data.

Cecilie Petersen har været hele Østersøen rundt for at indsamle dyr og måle på miljøfaktorerne i en række kystnære økosystemer - fra den Botniske Bugt til grænsen af Nordsøen. Hun har udvalgt tre steder, hun vil genbesøge regelmæssigt gennem to år for at kortlægge variation i dyrelivet henover årstiderne. Nu skal hun i laboratoriet for at måle på arternes molekylære diversitet. Det vil ske på University of Jyväskylä i Finland, da Cecilie Petersens ph.d.-studie er en dobbeltgrad, hvor hun på lige fod er indskrevet på Roskilde Universitet og på University of Jyväskylä.

”Mit projekt er unikt, da jeg arbejder i krydsfeltet mellem den klassiske biologi og nye skelsættende molekylære teknikker. Stipendiet giver mig langt bedre muligheder for at være en del af stærke fagmiljøer i både Danmark og Finland. Konkret betyder det, at jeg får optimale muligheder for at arbejde sammen med førende eksperter inden for både klassisk økologi og molekylærbiologi. Desuden får jeg mulighed for at formidle min forskning på internationale konferencer inden for mit felt. Alt sammen noget der vil berige og styrke min forskning,” siger Cecilie Petersen.

Anbefalinger tilpasset den enkelte jobsøgende
Automatisering og demografiske ændringer forandrer det danske arbejdsmarked, og derfor kan der være behov for nye muligheder inden for jobsøgning.

I projektet ’Behavioral public policy, big data and algorithms in the Danish labor market’ forsker Snorre Frid-Nielsen i at udvikle evidensbaserede løsninger for jobsøgende borgere, så løsningerne er i overensstemmelse med borgernes individuelle behov. Han bruger maskinlæringsalgoritmer, store mængder af data om det danske arbejdsmarked i perioden fra 2008 til 2016 og adfærdsteori til at opdage nye mønstre i arbejdsmarkedsmobilitet.

Snorre Frid-Nielsen arbejder med det, man kalder ’recommender systems’, som man blandt andet kender fra streamingtjenester som Netflix og Spotify, hvor systemerne anbefaler film eller musik, som passer til den enkelte brugers adfærd og behov. På samme måde vil Snorre Frid-Nielsen udvikle løsninger, hvor der bliver genereret personliggjorte og opdaterede anbefalinger til relevante stillinger og brancher på baggrund af borgere, som ligner hinanden i deres arbejdshistorik, uddannelse og demografiske egenskaber. Adfærdsteori bidrager til arbejdet med en mere realistisk forståelse af menneskelig handling, hvilket gør det lettere at understøtte den måde, individer træffer beslutninger.

Hidtil har ’recommender systems’ på arbejdsmarkedet handlet om at sammenligne de jobsøgendes cv’er med jobannoncer, men målet med Snorre Frid-Nielsens projekt er at skabe rammen om mere effektive og smidige overgange på arbejdsmarkedet.

Snorre Frid-Nielsen vil først og fremmest benytte stipendiet til et længere ophold på University of California, San Diego, hvor han skal være ’visiting scholar’ hos universitetets School of Global Policy and Strategy.

”Opholdet vil have stor betydning for mit projekt, da jeg vil få masser af muligheder for faglig sparring med førende forskere inden for både arbejdsmarkedspolitik og datalogi. Stipendiet vil også give mig mulighed for at deltage i flere kurser og konferencer, hvilket er særligt væsentligt inden for maskinlæring, da feltet udvikler sig i et lynhurtigt tempo,” siger Snorre Frid-Nielsen.