Doktorafhandling: Klimajournalister vælger de kilder, der bekræfter deres vinkel
Er klimaet ved at forandre sig uopretteligt med voldsomme og ekstreme vejrsituationer? Eller er Jorden og klimaet så robust, at klimaet derfor ikke vil forandre sig faretruende?
Svaret på det spørgsmål vil sandsynligvis lyde ret forskelligt afhængig af, om man spørger en læser af Weekendavisen eller Dagbladet Information.
Grundtonen i de to avisers dækning af klimaforskningen er nemlig meget forskellig. Det viser en ny doktorafhandling ’Klimaet på dagsordenen – Dansk klimadebat 1988-2012’ af Oluf Danielsen fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved Roskilde Universitet.
Oluf Danielsen påviser i sin gennemgang af artiklerne, at Informations tilgang er karakteriseret ved en bekymret grundtone om, at klimaet kan forandre sig uopretteligt med ekstreme vejrsituationer – med oversvømmelser, bl.a. på grund af afsmeltning af isen og stigninger af havet, eller kraftig tørke med skovbrande. Weekendavisens tilgang er derimod mere optimistisk: Naturlige klimaforandringer har altid fundet sted, bl.a. forårsaget af ændringer i Solens udstråling af energi, så Jorden og klimaet skal nok klare sig, fornemmer man.
”Information gengiver klimaforskernes opfattelser, mens Weekendavisen omvendt søger andre, naturlige forklaringer, baseret på sol-forskning, som ikke anerkendes af Klimapanelet. Der er også stor forskel på de kilder, medierne vælger – det lader til, at journalisterne vælger de kilder, som de på forhånd ved bekræfter avisens grundtone i klimadækningen,” forklarer Oluf Danielsen.
Tvivlsomme budskaber
I afhandlingen er pressens dækning af de mange klimatopmøder og -konferencer undersøgt i følgende danske, landsdækkende aviser: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, Weekendavisen og Information. De stort set resultatløse forhandlinger er trofast blevet fulgt af journalister fra de nævnte aviser.
Oluf Danielsen har også kigget nærmere på forskningens fremskrivninger af klimaet, som ofte er kompliceret stof:
”Klimaforskningen rummer usikkerheder og konkrete ekstreme vejrsituationer kan ikke henføres til global opvarmning, siger forskerne. Det sætter journalisterne i det dilemma, at ekstreme vejrsituationer rummer mange nyheder, men at vejrfænomenerne ikke fremtræder som effekter af den globale opvarmning. Journalisterne skriver dog ofte om sammenhængen alligevel; fx at havisens udstrækning om sommeren år efter år bliver mindre – selvom det er meget usikkert om det har noget med global opvarmning at gøre,” siger Oluf Danielsen.
Andre klimanyheder bærer ifølge Oluf Danielsen præg af, at nogle journalister lader forskere med tvivlsomme budskaber komme til orde:
”Journalisterne citerer fx forskere, der påpeger, at opvarmningen skyldes naturlige variationer i det globale klima forårsaget af bl.a. variationer på Solen; til trods for at den slags forskningsresultater er blevet tilbagevist af det store flertal af klimaforskere,” påpeger han.
Oluf Danielsen har nogle konkrete forslag til, hvordan journalisterne kan forbedre deres klimadækning og komme udover blot at referere resultaterne fra den nyeste klimaforskning eller begivenheder uden konkrete resultater: ”Journalisterne kunne i højere grad påpege og udstille forskellen på, hvad der siges som led i klimaforhandlingerne, og hvordan der handles,” lyder en af opfordringerne fra forskeren.
Om afhandlingen:
Afhandlingen tager udgangspunkt i FN’s Klimapanel, der er en forsamling af forskere fra mange lande. Klimapanelet har udsendt fem store rapporter om den globale opvarmning. Det mere jordnære spørgsmål i afhandlingen har derfor været at undersøge, hvordan den danske presse har behandlet, eller vinklet som det hedder i journalistverdenen, de mange informationer, som er blevet præsenteret for læserne i landsdækkende, danske aviser.
Oluf Danielsen forsvarer sin doktorafhandling på Roskilde Universitet fredag den 6. marts 2015 kl. 13.00 i Biografen, bygning 41.1 Han bliver dermed den første i landet, der opnår en doktorgrad i kommunikation (dr.comm.).