Digitale vidnesbyrd har potentiale – men hvor stort?
I forlængelse af et valg i december 2007 blev Kenya kastet ud i en periode med politisk vold, der kostede flere hundrede mennesker livet. Som en reaktion på volden gik en lille gruppe kenyanske iværksættere og aktivister sammen og oprettede den digitale platform Ushahidi, hvor borgere kunne indberette og dermed bidrage til kortlægning af voldsepisoder.
Siden har den bagvedliggende nonprofit-teknologivirksomhed og platformen, der begge hedder Ushahidi, vokset sig større, og open source-platformen er blevet brugt til borgerdreven dokumentation af alt fra valgobservation til overvågning af naturkatastrofer.
Lektor Norbert Wildermuth fra Roskilde Universitet forsker bl.a. i it-faciliteret, borgerdreven valgobservation og i særdeleshed Ushahidi. Han har fulgt en folkeafstemning om en ny forfatning i 2010 og præsidentvalg i 2013 og 2017 i Kenya.
Både i danske og udenlandske medier er Ushahidi blevet brugt som eksempel både på en markant teknologisk udvikling i Afrika og på fredskabende initiativer, men selvom borgerdrevet valgobservation har potentiale, så er effekten nok blevet malet i et lidt for positivt skær, mener Norbert Wildermuth. Han peger på, at teknologien har visse udfordringer, og at den samlede effekt er svær at måle.
»Hvis formålet er at opnå fredelige valg og gennemsigtighed, og det så bliver et fredeligt valg, har systemet så haft succes? Hvordan måler man det? Desuden har Ushahidi svært ved at specificere, hvem der har brugt oplysningerne,« siger Norbert Wildermuth.
Potentiel præventiv effekt
Til at starte med var Ushahidi-platformen en hjemmeside med en database med borgeres indberetninger og et kort, hvor indberetninger om bl.a. vold og valgsvindel blev plottet ind. Indberetningerne kom via e-mail eller sms. Siden er softwaren blevet udviklet og opdateret og ligger frit tilgængelig, så andre har mulighed for at bruge det til at indsamle og generere dokumentation. På den måde er den borgerdrevne informationsindsamling blevet spredt til flere forskellige kontinenter og til flere forskellige emner.
Når EU eller andre internationale aktører sender valgobservatører til et land for at overvåge, at valghandlingerne går korrekt til, er det et mindre antal valgobservatører, som er sendt afsted. Men med en platform som eksempelvis Ushahidi kan alle landets borgere i princippet fungere som valgobservatør. Indberetningerne bliver suppleret og sammenholdt med indberetninger fra et trænet observatørkorps og opdateringer på sociale medier.
»Det kan være et samlingssted, hvor man samler informationer ét sted, og hvor journalister og civilorganisationer orienterer sig. Det kan måske også have en præventiv virkning, ligesom overvågningskameraer i supermarkedet, for magthavere tør måske ikke prøve at snyde, når der potentielt er observatører over det hele,« siger Norbert Wildermuth.
I Kenya har Norbert Wildermuth bemærket, at præsident Uhuru Kenyatta også har indirekte gavn af Ushahidis system i forbindelse med valget i 2017, selvom det potentielt er ham som magthaver, der bliver kontrolleret.
»Regeringskoalitionen kan føle sig bekræftet, hvis uafhængige, borgerdrevne observationer viser samme valgresultat som det officielle. Det er svært at sige, hvor vigtig regeringen synes, at den slags valgobservation er, men de har på ingen måde forsøgt at forhindre det. Jeg tror, at enhver sejrsrig koalition har et stort ønske og behov for at fremstå som legitim. Deltagende valgobservation kan dermed have den positive effekt, at folk, der tidligere har oplevet valgsvindel, i højere grad tror på, at samfundets demokratiske mekanismer og offentlighed forhindrer eller synliggør valgsvindel, fordi de uafhængige valgobservatører bekræfter det officielle resultat,« forklarer forskeren.
Valgsvindel er blevet usynlig
Selvom borgerdreven indsamling af information kan have en positiv effekt, viser Norbert Wildermuths forskning også, at der er visse udfordringer. Det drejer sig bl.a. om at mobilisere folk til at engagere sig og indberette.
»Folk vil gerne engagere sig, hvis det er deres veje, skoler, lokale sundhedsinstitutioner, der bliver ramt, men hvis du beder folk om
at gøre det som idealistisk bidrag til demokrati og en udbygning af samfundet, har du allerede mistet mange, for så kan de ikke se en umiddelbar gevinst. Det kan være svært nok at få folk til at engagere sig politisk i Danmark, men mange mennesker andre steder i verden lever virkelig en overlevelseskamp, og så har de måske ikke rigtigt overskud til at engagere sig,« siger Norbert Wildermuth.
En anden udfordring er, at det kan være svært at følge med den teknologiske udvikling. Tidligere har valgsvindel haft en fysisk karakter, men det ændrer sig.
»Alt er efterhånden digitaliseret, og det kan gøre valgsvindel usynlig. Snyd er ikke længere bare at smide nogle ekstra stemme- sedler eller pille ved en stemmeboks,« fortæller Norbert Wildermuth.
Udviklingen risikerer også at overhale indsamlingen af borgernes indberetninger, fordi teknologien hele tiden bevæger sig.
»Man kan ikke bare lave en applikation og så tro, at man har fundet den endegyldige løsning. Man skal hele tiden udvikle produktet, og hvor det meget handlede om e-mails og sms’er i begyndelsen, så er fokus nu rykket mere over til sociale medier, og nogen vil måske hellere lave en opdatering på et socialt medie end sende en indberetning til Ushahidi,« forklarer RUC-lektoren.
Derudover er indberetningernes troværdighed af afgørende betydning, men hvordan kan man vide, at en indberetning fra en borger er sand. I Ushahidi-systemet forsøger de at verificere ved at krydsreferere fra forskellige kilder, så en enkelt indberetning ikke står alene, men det kræver, at man har sikret en ordentlig verificeringsproces.
Næste skridt for Norbert Wildermuth bliver at finde svar på en række ubesvarede spørgsmål, for der er behov for at forske i, hvad informationerne reelt kan bruges til, og hvem der bruger dem. Der har været en del forskning i borgerdreven informationsindsamling ved enkeltstående begivenheder, men Norbert Wildermuth vil gerne undersøge, hvordan fænomenet ser ud over tid og sammenlignet på tværs af lande og begivenheder.
»Det er et vigtigt emne at forske i, for det kan have stort potentiale, hvordan digitale netværksmedier kan bidrage til politisk forandring,« siger Norbert Wildermuth.
Ushahidi
Ushahidi betyder ’vidnesbyrd’ på Swahili.
Platformen er open source og er bl.a. blevet brugt til at dokumentere vidt forskellige ting lige fra jordskælv i Haiti over skovbrande i Italien til valgobservation i bl.a. USA, Thailand, Honduras og Uganda.
Ifølge Ushahidi selv er deres software blevet brugt mere end 150.000 gange i over 160 lande og har indsamlet over 30 millioner indrapporteringer fra borgere.