| Tæt på videnskaben

Digitale vidnesbyrd har potentiale – men hvor stort?

Intentionen med borgerdrevet valgobservation er at bidrage til gennemsigtighed og fredeligt demokrati, men det er ikke et redskab uden barrierer, viser forskning fra RUC-lektor Norbert Wildermuth.
iHub - Shutterstock
Ushahidi er blandt andet engageret i iHub, som er et kontorfællesskab i Nairobi for iværksættere, teknologivirksomheder og lignende. Og iHub er et eksempel på den markante teknologiske vækst, som Kenya oplever i disse år. Foto: Shutterstock

 

I forlængelse af et valg i december 2007 blev Kenya kastet ud i en periode med politisk vold, der kostede flere hundrede mennesker livet. Som en reaktion på volden gik en lille gruppe kenyanske iværksættere og aktivister sammen og oprettede den digitale platform Ushahidi, hvor borgere kunne indberette og dermed bidrage til kortlægning af voldsepisoder.

Siden har den bagvedliggende nonprofit-teknologivirksomhed og platformen, der begge hedder Ushahidi, vokset sig større, og open source-platformen er blevet brugt til borgerdreven dokumentation af alt fra valgobservation til overvågning af naturkatastrofer.

Lektor Norbert Wildermuth fra Roskilde Universitet forsker bl.a. i it-faciliteret, borgerdreven valgobservation og i særdeleshed Ushahidi. Han har fulgt en folkeafstemning om en ny forfatning i 2010 og præsidentvalg i 2013 og 2017 i Kenya.

Både i danske og udenlandske medier er Ushahidi blevet brugt som eksempel både på en markant teknologisk udvikling i Afrika og på fredskabende initiativer, men selvom borgerdrevet valgobservation har potentiale, så er effekten nok blevet malet i et lidt for positivt skær, mener Norbert Wildermuth. Han peger på, at teknologien har visse udfordringer, og at den samlede effekt er svær at måle.

»Hvis formålet er at opnå fredelige valg og gennemsigtighed, og det så bliver et fredeligt valg, har systemet så haft succes? Hvordan måler man det? Desuden har Ushahidi svært ved at specificere, hvem der har brugt oplysningerne,« siger Norbert Wildermuth.

Potentiel præventiv effekt
Til at starte med var Ushahidi-platformen en hjemmeside med en database med borgeres indberetninger og et kort, hvor indberetninger om bl.a. vold og valgsvindel blev plottet ind. Indberetningerne kom via e-mail eller sms. Siden er softwaren blevet udviklet og opdateret og ligger frit tilgængelig, så andre har mulighed for at bruge det til at indsamle og generere dokumentation. På den måde er den borgerdrevne informationsindsamling blevet spredt til flere forskellige kontinenter og til flere forskellige emner.

Når EU eller andre internationale aktører sender valgobservatører til et land for at overvåge, at valghandlingerne går korrekt til, er det et mindre antal valgobservatører, som er sendt afsted. Men med en platform som eksempelvis Ushahidi kan alle landets borgere i princippet fungere som valgobservatør. Indberetningerne bliver suppleret og sammenholdt med indberetninger fra et trænet observatørkorps og opdateringer på sociale medier.

»Det kan være et samlingssted, hvor man samler informationer ét sted, og hvor journalister og civilorganisationer orienterer sig. Det kan måske også have en præventiv virkning, ligesom overvågningskameraer i supermarkedet, for magthavere tør måske ikke prøve at snyde, når der potentielt er observatører over det hele,« siger Norbert Wildermuth.

I Kenya har Norbert Wildermuth bemærket, at præsident Uhuru Kenyatta også har indirekte gavn af Ushahidis system i forbindelse med valget i 2017, selvom det potentielt er ham som magthaver, der bliver kontrolleret.

 

Kenya - valg - Shutterstock
Seneste valg til præsidentposten i Kenya var i august 2017, hvor Uhuru Kenyatta blev genvalgt. Foto: Shutterstock

Ushahidi

Ushahidi betyder ’vidnesbyrd’ på Swahili.

Platformen er open source og er bl.a. blevet brugt til at dokumentere vidt forskellige ting lige fra jordskælv i Haiti over skovbrande i Italien til valgobservation i bl.a. USA, Thailand, Honduras  og Uganda.

Ifølge Ushahidi selv er deres software blevet brugt mere end 150.000 gange i over 160 lande og har indsamlet over 30 millioner indrapporteringer fra borgere.