| Nyhed

Dekan: Coronakrisen udfordrer de ”fornuftige” uddannelsesvalg

Krisen har vist, at den fremtidige løsning på vores aktuelle problemer forhåbentlig er medicinsk, men at det, vi har brug for her og nu, er kommunikation og dyb viden om menneskers adfærd, og hvordan den kan påvirkes.
Dekan Julie Sommerlund
Løsningen på fremtidige problemer er også kommunikation og dyb viden om menneskelig adfærd, mener dekan Julie Sommerlund. Foto: Dejan Obretkovic

Indlægget har været bragt som debatindlæg i Kristeligt Dagblad d. 18. juni 2020.

Ansøgningsfristen for kommende universitetsstuderende nærmer sig. I år betyder coronakrisen, at vi med stor sandsynlighed står over for et vendepunkt, og meget kan blive anderledes, end det var bare sidste år.

I mange år er de studerende blevet opfordret til at foretage rationelle uddannelsesvalg. Man har forsøgt at guide dem i retning af uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder og høj livsløn.

Man har også anlagt forskellige strukturelle greb, som skulle føre de studerende i en fornuftig og fremtidssikret retning – dimensioneringslofter og uddannelseslofter, for at nævne de mest kendte og omdiskuterede. De studerende har i det store hele rettet ind og er gået efter gode karakterer og prestigefyldte uddannelser med sikre karrierer og store lønningsposer. Til gengæld har ”Generation præstation” været præget af mistrivsel, ensomhed og angst. Det er jo også en slags pris at betale.

Nu har coronakrisen gjort det lysende klart for os alle, også de unge, at meningen med livet ikke – alene – er materiel, og at fremtiden dårligt kan forudses. Man kan bede de unge være nok så fornuftige og forsøge at få dem til at uddanne sig til områder, hvor de er sikret beskæftigelse.

Men så kommer der pludselig en pandemi – eller måske noget andet næste gang – og viser med al ønskelig tydelighed, at intet kan forudsiges sikkert.

Det har vi alle altid vidst en gang imellem, men nu er det blevet en fælles og samtidig dyb erkendelse og en viden, som udgør vores fysiske virkelighed.

Og hvordan uddanner man sig ”sikkert” i lyset af den erkendelse? Krisen trækker tæppet væk under ”Generation præstation”, en generation, hvis præstationsiver i høj grad har været formet af generationerne før dem og deres forventninger.

Der er gode chancer for, at uddannelser, der lover kritisk, identitetsmæssig og kulturel forståelse, vil appellere mere til de unge efter coronakrisen. Der er allerede små tegn, og for eksempel har små sproguddannelser på Københavns Universitet set en fordobling af ansøgere på kvote 2 i forhold til sidste år.

Det store skift i uddannelsesretorikken og opsplitningen i ”nyttige” og ”unyttige” uddannelser tog rigtig fart i begyndelsen af 2010’erne og kulminerede i 2014, da uddannelsesdimensioneringen blev indført, fordi vi ”ikke skal uddanne til arbejdsløshed”, som det hed.

Skiftende ministre på området har brugt vendinger som ”uddannelser og job skal matches” og ”uddannelser skal matche samfundets behov”.

Også nu, hvor uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) overvejer at udbyde flere uddannelsespladser, hører vi noget lignende. Men krisen har vist, at samfundets fremtidige behov er ukendte, og at den mekanistiske sammenhæng mellem historiske samfundsbehov, unges uddannelsesvalg og fremtidig materiel velstand for samfund og individ ikke er så nem at finde, som vi har fortalt hinanden og de unge.

Helt konkret har krisen for eksempel vist, at den fremtidige løsning på vores aktuelle problemer forhåbentlig er medicinsk, men at det, vi har brug for her og nu, er kommunikation og dyb viden om menneskers adfærd, og hvordan den kan påvirkes.

Nu har coronakrisen gjort det lysende klart for os alle, også de unge, at meningen med livet ikke – alene – er materiel, og at fremtiden dårligt kan forudses.

Retorikken om ”nyttige” og ”unyttige” fag er med et blevet forældet eller i hvert fald problematiseret, og fag, der længe har været omtalt som unyttige, er nu meget nyttige.

Særligt de humanistiske fag er ofte blevet beskyldt for at være verdensfjerne og unyttige, og denne krise er endnu en god grund til at gentænke den opfattelse.

Samtidig er fag, som har været omtalt som fornuftige, pludselig blevet meget skrøbelige. Hvem havde forudset en situation, hvor det var sårbart at have en karriere i luftfart?

Vi må alle erkende, at det er svært at spå om fremtiden, men ikke umuligt at blive klogere.

 

Mere information

For yderligere information kontakt dekan Julie Sommerlund e-mail: sommerlund@ruc.dk, mobil: 4216 0611