Debatindlæg: Universiteterne spiller en central rolle i den grønne omstilling
Debatindlæg bragt i Altinget d. 11. december 2024.
Verdens ledere har netop afsluttet COP29 i Baku, hvor behovet for en hurtig og retfærdig grøn omstilling blev tydeligere end nogensinde.
Aftalen om at øge klimafinansieringen til 300 milliarder dollars årligt fra 2035 er et skridt i den rigtige retning, men ifølge alle eksperter langt fra nok til at løse klimakrisens store udfordringer.
Her spiller universiteterne en afgørende rolle.
Vi skal ikke blot udvikle viden som baggrund for politisk handling og samfundsindretning, og nye teknologiske og adfærdsmæssige løsninger.
Vi skal i høj grad også uddanne nuværende og kommende generationer til at tænke innovativt, handle ansvarligt og samarbejde på tværs af fag og sektorer for en bæredygtig fremtid.
På Unesco's 42. generalkonference i Paris var det da også målsætningen at fremme uddannelse i globalt medborgerskab og uddannelse i klimaforandringer.
Unesco understreger løbende behovet for at uddanne selvstændige, kritisk tænkende og handlekraftige unge.
Der er behov for at udvikle menneskers traditionelle tankemønstre, og ikke mindst blive i stand til at handle på tværs af faggrænser og indse, at vi alle er globale medborgere i stor gensidig afhængighed.
Mange unge reagerer på de mere og mere tydelige effekter af klimakrisen uden tilstrækkelig politisk handling.
Desværre mener mange af dem ikke, at der er mere at gøre.
Ifølge The Lancet har 65 procent af de unge i dag en form for handlingslammelse, når det gælder klima, og her har alle videregående uddannelser et stort og vigtigt ansvar.
De unges engagement kan gøres til en drivkraft, hvis vi viser, at det nytter noget.
På Roskilde Universitet arbejder vi tværfagligt med klima og miljø.
Gennem problemorienteret læring får de studerende mulighed for gennem forskellige fag og metoder at specialisere sig i for eksempel nye energiløsninger, miljøvenlige transportformer i turistindustrien eller kriseadfærd.
Studenterrådet på Roskilde Universitet er sammen med rektoratet i gang med at skabe et "Grønt fællesskab" som skal være et rum for vidensdeling og dialog om klima og miljø på tværs af fag og hovedområder.
Vi inviterer spændende debattører og klimaaktører ind i et fælles rum og følger op med workshops og samtaler om klimaet og uddannelserne.
Men vi vil gerne gøre meget mere.
Heldigvis er både Det Grønne Forskernetværk og mange andre af hverdagens undervisere og uddannelsesansvarlige dybt optagede af at udvikle deres fag, så de kan forholde sig tværfagligt og anvendelsesorienteret til de mere og mere komplekse udfordringer, som verdens ledere anerkendte i Baku.
Universitetet har en unik mulighed for at samle forskning, studerende og civilsamfund for at være med til at løse udfordringerne, men det kræver forskningstid og ressourcer til udvikling.
Det er derfor meget positivt at der findes midler på Finansloven til sådanne udviklinger, men der er brug for mere, og helst som basismidler, så universiteterne får en højere grad af budgetsikkerhed at handle inden for.
For at sikre succes i den grønne omstilling er der også brug for øget samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og politikere.
Her er konkrete forsknings- og studenterprojekter en god vej frem, og regeringens dagsorden om at bringe uddannelse og arbejdsliv tættere sammen kan fungere på det her område, hvis rammerne gøres mere fleksible, for eksempel for erhvervskandidater.
Danmark kan fastholde sin førerposition på klimaområdet ved at styrke forskningsmiljøerne og give de studerende muligheder for at omsætte viden til praksis.
COP29 og andre internationale klimamøder viser et kæmpe behov for både teknologisk innovation, mere bæredygtige livsformer og social retfærdighed i udviklingen.
Heldigvis kan og vil universiteterne gøre en forskel, både med forskning og uddannelse.
Jeg håber, det giver de studerende en oplevelse af at kunne gøre en reel forskel på et område, hvor det er farligt at miste modet.