| Nyhed

Debat: Universiteterne skal hjælpe flere unge til at være mønsterbrydere

Polariseringskrisen er også universiteternes ansvar. Et nyt optagelsessystem, hvor karaktererne ikke længere er i centrum, kan skabe mere lige muligheder. Der skal være plads til at se på motivationen, når der optages studerende, skriver Hanne Leth Andersen i Politiken.
Hanne Leth Andersen
Hanne Leth Andersen. Foto: Uffe Weng.


Debatindlæg bragt i Politiken 26. marts 2018.


De unge fra Bavnehøj Skole i Københavns Sydhavn, som Politiken skrev om i sidste uge, er ringere stillet end børn fra Hellerup.

»Hvis man ser på to mennesker med samme færdigheder og samme karakterer, der ligner hinanden fuldstændig, så slår familiebaggrund stadig rigtig voldsomt igennem«, siger sociolog Kristian Bernt Karlson til avisen.

Desværre har han ret, og han bakkes blandt andet op af økonom og forskningschef Jan Rose Skaksen. I kølvandet på Rockwoolfondens nye rapport om uddannelse konkluderede han nøgternt, at det er tre karakterer værd at have forældre med en lang videregående uddannelse.

At forældrenes akademikerbaggrund er 3 karakterpoint værd, betyder helt konkret, at for de børn, der har et karaktergennemsnit i gymnasiet mellem 6 og 7,9, og hvis forældre har en lang videregående uddannelse, er det stort set den samme andel, der får en lang videregående uddannelse, som for børn med over 10 i gennemsnit, men hvis forældre kun har en grundskoleeksamen. Forældrenes uddannelse betyder altså mindst lige så meget som karaktererne.

Og det er faktisk værre endnu, for forskning viser, at undervisere er tilbøjelige til at give højere karakterer til dem, der ligner dem selv. Det gælder i gymnasiet, men også i folkeskolen, hvor talentet for matematik hos en 6. klasse-dreng, der larmer i timerne og har svært ved at sidde stille, let overses. Så forskellen, som Jan Rose Skaksen taler om, er reelt endnu større. Hvorfor betyder forældrenes uddannelsesniveau stadig så meget for gymnasieelevernes fremtid i et land, hvor vi ellers er kendt for at være gode til at skabe lighed sammenlignet med mange andre lande.

Hvorfor er det stadig så svært at bryde den sociale arv?
(fortsættes under billedet)
 

forelaesning
Arkivfoto.