Debat: Pip i rugekassen

"På RUC er vi ikke bange for målinger, men det er tydeligt, at vi skal være bange for, hvad målinger kan blive brugt til, hvis man er ude i et ideologisk ærinde, og ikke tager samfundsvidenskabelige dyder alvorligt", skriver prorektor og dekan på RUC som svar på Ole P. Kristensens kritik i Berlingske Tidende.
RUC - Bygning 25 - Lisbeth Holten
Roskilde Universitet. Arkivfoto.


Debatindlægget har været bragt i Berlingske Tidende 6. sept. 2020. 

Fhv. statskundskabsprofessor Ole P. Kristensen fortsætter i et opinionsindlæg sit angreb på Roskilde Universitet (RUC).

Denne gang handler det om internationale ranglister, hvor Kristensen ikke så overraskende finder, at hans eget universitet klarer sig godt - og at især Magtens Rugekasse (Statskundskab på AU) klarer sig rigtigt flot. Vi deler hans glæde over Rugekassens markante internationale placering. Til gengæld må vi undre os over hans tilsvining af RUC. Det er vist udtryk for selvfedme, snarere end sund samfundsvidenskabelig metode.

På RUC har vi systematisk oprustet undervisningen i kvantitative metoder på vores samfundsvidenskabelige uddannelser.

Her lærer de studerende at arbejde med kvantitative data, så de ikke bare kan aflæse en tabel, men også forstå metoden bag og forholde sig kritisk til, hvad man kan konkludere ud fra data. Denne kompetence er helt afgørende i en verden, der er besat af måling, indikatorer og ranglister.

Inden man konkluderer noget ud fra ranglisteplaceringer, er det derfor vigtigt at forholde sig kritisk til, hvordan man opnår en specifik placering på ranglisten, hvad den enkelte rangliste måler og vejer og hvordan.

Godt at være gammel, rig og stor

De tre mest populære universitetsranglister er Times Higher Education (THE), Shanghai-ranglisten og QS World University Ranking (QS). RUC valgte i 2016 at søge optagelse i THE. På den rangliste ligger vi nummer 601-800 ud af 1400 rangerede universiteter. Globalt er det stadigvæk kun en brøkdel af universiteterne, der er rangerede på THE, der vokser med omkring ti pct. om året.

THE er konstrueret ud fra data om citationer fra publikationer, indtjening fra industrien, internationalisering, forskning og uddannelse. Ca. en tredjedel af den samlede score kommer fra et omdømmespørgeskema, hvor forskere overalt i verden rangerer top universiteter inden for eget forskningsfelt. Omdømmescorens pålidelighed er dog lav, da alle vil kunne huske top 20 universiteter i verden og score dem højt - uanset om de også performer godt inden for ens eget forskningsfelt - hvorimod mindre universiteter, der er stærke inden for et eller to felter let kan glemmes. Citations-og indtægtsscoren er ligeledes skævvredet mod hhv. universiteter, der hovedsageligt publicerer monodisciplinært, i tidsskrifter, på engelsk og med mange forfattere per publikation.

Den generelle THE rangliste siger derfor mere om universitetets størrelse, alder og faglige sammensætning end om kvaliteten af enkeltstående forsknings- og uddannelsesmiljøer.

Hvis vi vælger at sammenligne hele universiteter, risikerer vi derfor bare at få bekræftet det, vi allerede ved: Det er godt at være gammel, rig og stor - med fokus på naturvidenskab, sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab.

Relevante fagområder

Derfor er det mere retvisende at kigge på rangordningen af de enkelte fagområder, hvor man typisk fokuserer på publicering.

På RUC er vi ikke bange for målinger, men det er tydeligt, at vi skal være bange for, hvad målinger kan blive brugt til, hvis man er ude i et ideologisk ærinde og ikke tager samfundsvidenskabelige dyder alvorligt.

Publicering siger ikke alt om et fagområdes kvalitet, men det er den mest udbredte og anerkendte metode til at kommunikere sine forskningsresultater til andre forskere - og derfor en god indikator for forskningskvalitet.

Men så handler det selvfølgelig om at sammenligne relevante fagområder. Det ville jo være urimeligt at klandre DTU for ikke at være rangeret inden for teologi. Det giver heller ikke mening at klandre RUC for ikke at være rangeret inden for statskundskab.

Så er der gået pip i rugekassen! Vi må kigge på de fagområder, som vi faktisk har. RUC har forvaltning. På Shanghais liste er RUC rangeret som nr. 51-75 i verden inden for »Public Administration«. Det sætter os i samme gruppe som Vrije Universiteit Amsterdam og University of Birmingham og over King's College London.

RUC har også Internationale Udviklingsstudier. På QS er universitetet nr. 51-100 indenfor »Development Studies«, hvilket placerer os i samme gruppe som Imperial College London og Johns Hopkins University.

Vi har samme placering inden for »Social Policy & Administration«, hvilket placerer RUC i gruppe med Cornell University og Duke University.

På RUC er vi ikke bange for målinger, men det er tydeligt, at vi skal være bange for, hvad målinger kan blive brugt til, hvis man er ude i et ideologisk ærinde og ikke tager samfundsvidenskabelige dyder alvorligt.

Vi har oprustet den kvantitative metodeundervisning på samfundsvidenskab.

Derved sikrer vi os, at studerende fra RUC undersøger metoderne bag de data, de behandler og forholder sig kritisk til, og hvilke konklusioner man kan drage af selvsamme. Det forventer vi også af en forhenværende professor i statskundskab.

Mere information

For yderligere information kontakt:

Prorektor Peter Kjær, pkjaer@ruc.dk

Dekan Peter Kragelund, jpk@ruc.dk