| Tæt på videnskaben

Da islam blev synlig i byrummet

Der er sket en del siden de første muslimer kom til Danmark i 1960’erne, og den debat, der for nylig prægede opførslen af de to nybyggede moskéer i København, var også noget anderledes, end da den grå, løgkuplede bygning blev opført i Hvidovre. Forskere fra RUC har kigget nærmere på debatten dengang og nu.
Lasse Koefoed
Lektor på RUC Lasse Koefoed i moskéen på Vibevej i København.


Da Hvidovre i 1967 fik opført landets første moské, skete det med bred accept fra befolkningen og en nysgerrighed på det eksotiske.

Der er sket en del siden de første muslimer kom til Danmark i 1960’erne, og den debat, der for nylig prægede opførslen af de to nybyggede moskéer i København, var også noget anderledes, end da den grå, løgkuplede bygning blev opført i Hvidovre.

Både opførelsen af moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro og moskéen på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter skabte store konflikter af forskellige grunde.

Mediedækningen af åbningen af moskéerne var intens og overvejende kritisk. Lektor i urbane studier ved RUC Lasse Koefoed har som en del af et nyt forskningsprojekt sammen med to forskerkollegaer været igennem de over 200 hundrede artikler og nyhedsindslag, som indvielserne af de to nye moskéer i København afstedkom.

Forskerne har identificeret tre centrale temaer i mediedækningen af åbningen af moskéen i Rovsingsgade:

»Diskussionerne handlede selvfølgelig om Islams nye synlighed i byrummet i København. Men den kom i høj grad også til at handle om det symbolske – om forskelle i værdier og kultur. I mange af de dagsordensættende aviser var der udtalelser om, at moskeen kunne være en sikkerhedsmæssig trussel for København og derfor skulle overvåges nøje. Der blev formidlet en frygt for radikalisering. Samtidigt udspillede der sig en intens diskussion om moskeens forhold til køn og seksualitet i dagene op til åbningen af moskeen,« fortæller Lasse Koefoed.   

Nordens Mekka
Da Hvidovre fik sin moské i 1967 beskrev Hvidovre Avis bl.a. begivenheden således:

»Verden over bad Muhammadanere i fredags for Hvidovres moské. Gæster fra elleve europæiske lande med Islams øverste i spidsen indviede den første moské i Norden og gjorde dermed Hvidovre til Nordens Mekka. «

Kaliffen besøgte også det lokale rådhus, hvor han blev budt velkommen med følgende ord af Hvidovres borgmester Svend Aagesen:

»Det er jo også ganske usædvanligt for Islam, at man har bygget en moské så højt mod nord. Vi kan kun udtrykke glæde i kommunen over, at moskéen blev opført her. De religiøse modsætninger kan undertiden få følelserne i kog, men her i landet er vi heldigvis meget tolerante. Derfor hilser vi også Islam og den nye moské velkommen!«

Forskellen på modtagelsen af moskéen i Hvidovre og de to nye moskéer i København fortæller os noget om den tid, vi lever i, og hvordan samfundet har ændret sig, påpeger Lasse Koefoed:

”De andre, ’de fremmede’ er i dag et politisk problem, hvor man førhen i højere grad bød dem velkommen. Det kan der være forskellige grunde til. Derudover kan vi se, at mediedagsordenen og den lokale dagsorden synes at være afkoblet, når vi ser på opførelsen af moskéen i Rovsingsgade,« siger Lasse Koefoed.

”Det er også interessant, at medierne i dag i høj grad er med til at sætte en dagsorden, hvor man før hen i højere grad refererede begivenhedernes gang.  Den offentlige debat i medierne kan på den måde få stor betydning for byudviklingsprocesser,« påpeger forskeren.   

Lasse Koefoeds analyser af modtagelsen af moskéerne i København er blevet publiceret i tidsskriftet Social & Cultural Geography i september 2017 og Nordic Journal of Architectual Research i maj 29:1,  2017.

Lasse Koefoed er lektor i urbane studier ved Institut for Mennesker og Teknologi. Han underviser på Geografi og Plan, By og Proces.

 

Indvielse af moskéen i Rovsingsgade d. 19. juni 2014:

»Det interessante var, at naboerne, der boede op til moskéen egentlig var ret indifferente, de gad ikke blande sig i det. Holdningen var: 'Det er fint, der kommer en moské her. Vi lever i en storby, så selvfølgelig skal der være en moské'. Der var også en, der sagde: 'Det skaber kun liv her',« fortæller lektor i urbane studier Lasse Koefoed. 

Han påpeger, at den overvejende positive modtagelse gjaldt både etniske danskere og folk med anden etnisk baggrund:

”Det var overraskende, at der var så stor forskel på den offentlige debat i medierne og modtagelsen i lokalområdet.”

 

Om forskningsprojektet:

Urbanisering og globalisering er uomgængelige processer i det 21. århundrede. Det giver sig bl.a. udslag i utallige tværkulturelle møder på byernes gader og pladser. I forskningsprojektet ‘Paradoxial Spaces: Encountering the Other in public space’, har sammen med Kirsten Simonsen og Maja de Neergaard  fra RUC undersøgt, hvad der konkret sker i mangfoldigheden i tværkulturelle møder i det offentlige rum. Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd og indbefatter fire casestudier:

  1. Tværkulturelle møder i bus 5A
  2. Tværkulturelle møder på festivaller  
  3. Politiets møde med unge på Nørrebro
  4. Åbningen af de første to nybyggede moskéer i København