COVID-19: Vi aner ikke, hvor mange der har naturlig immunitet
Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 12. december 2021.
Om du er vaccineret eller tidligere har haft corona kan stort set være det samme. I begge tilfælde har du nemlig dannet antistoffer, der binder til virussen og neutraliserer den.
Du er blevet immun.
Som vi især har set med den herskende Deltavariant – og lige nu ser med Omikron – er den immunitet dog ikke 100 procent, omend du bliver mindre syg (det vender vi tilbage til).
Vaccinerede og tidligere smittede er begge med til at få os tættere på den flokimmunitet, der er så vigtig for, at vi kan leve et normalt liv uden en masse restriktioner.
Alligevel tæller vi først og fremmest antallet af vaccinerede.
21 måneder efter, pandemien ramte Danmark, har vi stadig kun et sporadisk indblik i, hvor mange der har aktive antistoffer efter overstået infektion.
Hvorfor tæller vi ikke også dem? Hvorfor tester vi ikke meget mere for antistoffer i blodet? Både om man har antistoffer mod vaccinen, og om man har haft infektion?
Det undrer os – og med denne artikel vil vi slå til lyd for, at vi bør ændre den praksis.
Sådan opnås immunitet
Immunitet kan opnås efter eksponering for en virus eller dele af en virus (som ved nogle vacciner), hvor immunsystemet efter infektionen danner hukommelse mod virussen.
Ved infektion eller vaccination begynder kroppen at producere de antistoffer, der kan neutralisere virussen.
Nogen tid efter infektion vil niveauet af antistoffer falde, men kroppens B-celler husker virussen.
Som nævnt kan man godt blive smittet igen, men man bliver i de tilfælde typisk enten slet ikke syg eller ikke alvorligt syg.
Det skyldes netop, at kroppen 'husker' virussen, hvorfor B-cellerne hurtigt vil begynde produktionen af antistoffer mod virussen og derved effektivt fjerne den – oftest før man bliver syg.
Varighed af immunitet varierer fra sygdom til sygdom. Den kan være livslang, som for gul feber, eller kortvarig, som vi kender det for den almindelige forkølelse.
Hvordan ser varigheden ud for coronavirus?
Det ved vi om immunitet ved naturlig infektion
Mange studier har undersøgt varigheden af immunitet efter naturlig infektion med SARS-CoV-2 (se blandt andet her, her, her, her og her)
Et studie fra USA, som Sundhedsstyrelsen også henviser til, viser, at antistoffer og hukommelses-B-celler kunne måles i op til et år efter infektion. Disse resultater bekræftes af lignende studier, der også måler immun-respons mellem 9 til 11 måneder efter infektion.
Som nævnt falder niveauet af antistoffer efter en overstået infektion/vaccination. Når faren er forbi, er der nemlig ingen grund at producere flere antistoffer, men B-cellerne 'husker'.
Et studie har konkret fundet, at folk med overstået corona-infektion etablerede en stærk respons med langvarig immun-hukommelse efter virussen.
Generelt viser studier, at der overordnet set er en fin respons mod SARS-CoV-2-infektion, og at det er muligt at spore immunitet efterfølgende.
Det gælder også for de individer, der har haft et mildt sygdomsforløb, omend graden af immunitet oftest afhænger af graden af sygdomsforløbet.
Stor individuel variation i immunitet
Den observerede varighed af immunitet vil også være påvirket af, at vi simpelthen kun kan undersøge for den tid, SARS-CoV-2 har været her.
Det er derved svært at sige noget konkret om, hvor længe vi bibeholder vores immunitet i fremtiden.
Derudover er det vigtigt at påpege, at immunitet og dermed beskyttelsen, både efter naturlig infektion og vaccination, varierer meget. Det skyldes, at dit og mit immunsystem ikke er ens.
Ligeledes har de vira, man smittes med, også små forskelle (varianter). Endelig er der nogle varianter – formentlig Omikron – der kan være bedre til at omgå immuniteten end andre.
Risikoen for at blive smittet igen afhænger grundlæggende af: 1) graden af immunitet samt 2) graden af smitte, man udsættes for (mængden af viruspartikler og varigheden af kontakt med en smittet).
Det gælder for de fleste sygdomme og er ikke særligt for corona.
Flokimmunitet gennem vacciner
At opnå flokimmunitet har fra pandemiens start været et af hovedmålene og er det stadig.
Flokimmunitet defineres som en situation, hvor en tilstrækkelig del af befolkningen er immun mod en infektions-sygdom, således at smitteoverførsel fra person til person bliver usandsynlig.
Flokimmunitet kan opnås på tre måder: ved naturlig infektion, ved vaccination eller en kombination af de to.
Den nuværende strategi i alle de lande, der har vacciner nok, er at gå efter flokimmunitet ved at vaccinere så mange som muligt så hurtigt som muligt.
Vaccination har også den fordel, at det er yderst sjældent, man bliver alvorligt syg af vaccinen, mens naturlig infektion (altså COVID-19) både kan give alvorlig sygdom og i værste fald slå dig ihjel.
Det kan dog være sværere at styre tempoet, hvis man satser på flokimmunitet gennem naturlig infektion, da epidemien hurtigt kan komme ud af kontrol med for mange syge på samme tid, hvilket kan belaste sundhedsvæsenet.
Naturlig immunitet dækker mindst lige så godt som vaccinerne
Naturlig immunitet har muligvis en overset fordel over vaccinerne: Ved naturlig infektion reagerer immunsystemet mod hele virus.
Det betyder, at der dannes mange forskellige typer antistoffer, som kan genkende forskellige dele af virusset.
Mange vacciner mod corona (inklusive de dominerende mRNA-vacciner) er baseret på dele af spike-proteinet. Derved vil et immunrespons baseret på vaccination kun lave et respons mod dette protein.
Et pre-print studie peger også på, at naturlig infektion giver bredere, kraftigere og længerevarende immunitet i forhold til vaccination.
Og selvom det kræver flere studier at bekræfte endeligt, er dette også velkendt fra tidligere vaccinationsstudier (se her, her og her).
Derfor bør de, der allerede har været smittede, teoretisk set have sværere ved at blive syge af Omikron, da den naturlige infektion dækker bredere. Immunforsvaret bør simpelthen være bedre forberedt, da det kan kende flere forskellige dele af virus.
Derfor burde Omikrons mange mutationer på spike-proteinet ikke være et lige så stort problem, som det (måske) kan være for vaccinerne.
Endnu bedre immunitet får man dog formentlig ved 'hybridimmunitet'. Det er det, man opnår ved at blive vaccineret, efter man har haft en naturlig infektion.
Er en 'booster-vaccine' – altså det tredje stik – endnu bedre end hybridimmunitet? Det er for tidligt at sige med sikkerhed, men de foreløbige indicier er ret lovende for udsatte grupper, hvor antistofniveauet falder hurtigt (eksempelvis hos ældre).
At blive smittet kan være helt ok for børn
Det undrer os, at man ikke taler om naturlig immunitet i Danmark.
Især, når det kommer til børnene, som vi lige nu er i fuld gang med at vaccinere – primært med det formål at beskytte os andre.
Pandemien har foreløbig vist os, at børn generelt ikke bliver syge af corona, da de selv kan bekæmpe infektionen (med få, men vigtige undtagelser).
Dermed træner de samtidig deres immunsystem for fremtidige varianter af corona, herunder Omikron.
Lad os teste meget mere for antistoffer
Som borger i Danmark får man tilbudt kvik- og PCR-tests, der skal vise, om man har SARS-CoV-2-dele i kroppen.
Omvendt kan man ikke blive testet for antistoffer, medmindre man er inviteret til et bestemt forsøg i forskningssammenhæng eller opsøger en privatudbyder.
Vælger man at gøre det, kan svaret ikke anvendes i coronapasset – selvom antistofferne fra naturlig infektion alt andet lige beskytter mindst lige så godt som to vaccinestik.
Der findes laboratoriemetoder, hvor man kan skelne mellem, om man har antistoffer mod vaccinen, eller om man har været naturligt inficeret.
Antistoftests og de laboratoriemetoder er hverken dyrere eller mere besværlige end kvik- og PCR-tests.
En stor fordel ved en blodprøve er, at den er uafhængig af prøvetagningsmetoden (PCR og kviktest er afhængig af, om du har taget prøven korrekt, da man kan misse virus).
Mulighed for at målrette vaccinerne bedre
Afslutningsvis kan det siges, at vi har brug for flere studier, der omhandler de forskellige former for immunitet, men ved at teste for antistoffer vil vi opnå viden, som kan bruges til at lægge en bedre corona-strategi.
Man vil eksempelvis have mulighed for at finde de udsatte personer, som mangler antistoffer og derfor kræver større opmærksomhed, og have mulighed for at distribuere vacciner bedre og til de mest udsatte, således at de ikke i første omgang havner hos en, der er naturligt immun.
Man vil også have mulighed for at give vaccinen på det bedst mulige tidspunkt, da vaccination, to uger efter du har haft corona, ikke nødvendigvis er det bedste valg.
Endelig vil vi få et meget bedre overblik over, hvor stor en del af befolkningen, der har en eller anden form for immunitet.
Med tiden bliver SARS-Cov-2 mindre dødelig ligesom andre coronavirusser. Men først skal vi igennem endnu en coronavinter.
Kilder
- Karen Angeliki Krogfelts profil (RUC)
- Camilla Adler Sørensens profil (RUC)
- 'Orthogonal SARS-CoV-2 Serological Assays Enable Surveillance'. Immunity, 2020. DOI: 10.1016/j.immuni.2020.10.004
- 'Humoral Immune Response to SARS-CoV-2 in Iceland'. N Engl J Med, 2020. DOI: 10.1056/NEJMoa2026116
- 'Functional SARS-CoV-2-Specific Immune Memory Persists after Mild COVID-19'. Cell, 2020. DOI: 10.1016/j.cell.2020.11.029
- 'Immunological memory to SARS-CoV-2 assessed for up to 8 months after infection'. Science, 2021. DOI: 10.1126/science.abf4063
- 'SARS-CoV-2 infection induces long-lived bone marrow plasma cells in humans'. Nature, 2021. DOI: 10.1038/s41586-021-03647-4