Brandes’ hovedværk ’Hovedstrømninger’ gav efterdønninger verden over
I 1871 indledte den danske kritiker og litteraturforsker Georg Brandes en forelæsningsrække, som fra 1872 og 18 år frem blev udgivet i bogform i seks bind. Værket dækkede litteraturhistorien i tre store europæiske kulturnationer, Tyskland, England og Frankrig, og i sammenligningen med den danske litteraturscene lod Brandes forstå, at han anså dansk kultur og åndsliv for at være tilbagestående.
Forelæsningerne og udgivelserne blev opfattet som kontroversielle og vakte stor opsigt i Danmark, og samtidig var de med til at indvarsle den periode, som Brandes selv døbte ’Det moderne gennembrud’. Det var et opgør med normer og traditionsbunden moral, og Brandes talte for den frie tanke – en frihed, der førte til en kritisk stillingtagen over for institutioner som eksempelvis kirke og ægteskab.
Der er ikke ret mange figurer fra 1800-tallet, som stadig formår at dele vandene på den måde, som Georg Brandes gør
Litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard fra Roskilde Universitet har forsket i Georg Brandes’ hovedværk og dets betydning.
»Brandes ville vise, hvor uudviklet og virkelighedsfjern dansk litteratur var i samme periode. Han mente, at dansk litteratur ikke forholdt sig til samtiden eller bidrog til den offentlige debat. Han gjorde det med en ambition om at vække de danske forfattere, men al den ballade, som ’Hovedstrømninger’ førte med sig i Danmark, har måske også gjort, at man har overset, hvor stor en betydning Brandes har haft i andre lande,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
En af de få tilbageværende stemmer fra 1800-tallet
Georg Brandes’ tanker dukker stadig op i den offentlige debat.
Folketingsmedlemmer som Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale er bare nogle af de senere eksempler på personer, som har brugt Georg Brandes og hans ideer i forskellige sammenhænge.
I en kronik på kristeligt-dagblad.dk i sommeren 2019 forholdt Morten Messerschmidt sig kritisk over for Georg Brandes ved at bruge ham som eksempel til at kommentere på nutidige samfundstendenser, som politikeren anser for uheldige, mens Sofie Carsten Nielsen sammen med to andre har udgivet en pamflet om radikale værdier i efteråret 2018, hvor de trækker tråde fra bl.a. Brandes og hans tanker til aktuel radikal politik.
»Der er ikke ret mange figurer fra 1800-tallet, som stadig formår at dele vandene på den måde, som Georg Brandes gør. Han har betydet meget for kulturradikalismen, som har haft flere storhedstider i det 20. århundrede, og så har han været en prygelknabe for forskellige nationalkonservative figurer og bevægelser,« siger Lasse Horne Kjældgaard.
En af årsagerne til, at Brandes stadig fylder, er, at hans kritik af dansk kultur i ’Hovedstrømninger’ indvarslede et nybrud.
»Han har haft en stor betydning for dansk selvforståelse. Der var en voldsom debat i kølvandet på ’Hovedstrømninger’, og nogen blev fornærmede over hans kritik af dansk kultur, men der var mange forfattere, som blev meget inspireret af hans forelæsninger, og han blev en slags bannerfører for en ny retning inden for litteraturen. Det er stadig et fænomen, som skaber tilhængere og modstandere,« forklarer Lasse Horne Kjældgaard.
Professoren mener, at der kan være tendenser til, at den nutidige brug af Georg Brandes og hans holdninger kan være præget af forestillinger om, hvad det var han stod for, i højere grad end, hvad det egentlig var, han skrev.
»Derfor er denne udgave af ’Hovedstrømninger’ vigtig, for den giver et pålideligt tekstgrundlag for diskussionen. Her kan man få syn for sagn og læse, hvad han rent faktisk skrev,« konstaterer han.
Tegning: Julius Lange / Det Kongelige Bibliotek
Han har de seneste tre år været leder af forskningsprojektet ’Digital Currents / Digitale Hovedstrømninger’, der har haft som mål at udarbejde en helt ny og unik digital udgave, hvor det er muligt at læse den originale version af Brandes’ tekst, ligesom man kan følge tekstens udvikling igennem de forskellige versioner, som er blevet udgivet. Videnskabelige introduktioner sætter hver tekst ind i nye faglige og kulturhistoriske sammenhænge. Projektet er støttet med en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet, og formålet har været at udforske ’Hovedstrømninger’ som et væsentligt bidrag til formuleringen af en moderne europæisk identitet og som et pionerværk inden for komparativ og internationalt orienteret litteraturforskning.
Få er nået så langt ud
’Hovedstrømninger’ er blevet oversat til ti forskellige sprog, og allerede i Georg Brandes’ samtid blev værket oversat til flere sprog end bare tysk, engelsk og fransk, for bøgerne udkom også på bl.a. russisk, japansk og jiddisch.
En af grundene til, at værket nåede bredt ud, var, at Georg Brandes var god til at skabe sig et stort netværk i udlandet, ligesom han selv bosatte sig i Tyskland.
»Hele værket ’Hovedstrømninger’ er europæisk lagt an. Brandes mener, at ideer og følelser bevæger sig på tværs af grænser. At landene påvirker hinanden, og at landenes kulturer påvirker hinanden. Det står i modsætning til den stærke nationalisme, som der var i 1800-tallet, og også den stærke metodiske nationalisme, der var inden for litteraturforskningen, hvor man helst ville se på de enkelte landes litteraturer hver for sig,« siger Lasse Horne Kjældgaard og tilføjer:
»På en måde er ’Hovedstrømninger’ en kulturel refleksion over den første globaliseringsbølge – og et bud på, hvordan man kan arbejde med den som humanist.«
Derfor handlede ’Hovedstrømninger’ om mere end bare litteratur, men blev en kommentar til åndsliv og fremherskende ideer om frihed, fred og modernitet, hvor Brandes argumenterede for at åbne op for Europa. Det blev en del af formuleringen af en europæisk identitet.
»Det blev hans adgangsbillet til en i første omgang europæisk scene, men senere en ægte global scene, hvor Brandes var en eksemplarisk intellektuel, fordi han blandede sig i store spørgsmål, og særligt om Første Verdenskrig, som han havde markante synspunkter på, blev han interviewet hele tiden, og han skrev kommentarer og kronikker. Brandes tog ikke parti, og han mente, at alle krigsførende lande var medskyldige i den ondskabsfuldhed, som han så Første Verdenskrig som udtryk for,« siger litteraturprofessoren.
'Den gode europæer'
Den berømte tyske forfatter og Nobelprismodtager Thomas Mann udråbte Georg Brandes’ hovedværk ’Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur’ til ’det unge, intellektuelle Europas bibel’, mens den indflydelsesrige tyske filosof Friedrich Nietzsche kaldte Brandes for ’den gode europæer’.
Først blev Georg Brandes kendt i Europa, men siden blev hans forfatterskab spredt ud til andre dele af verden.
»På den måde er han jo en humanist, som er kommet meget langt ud med sine budskaber, og som har haft en gennemslagskraft. Der var folk, der lærte sig dansk for at læse ham på originalsproget, og det overgår trods alt ikke mange danske forfattere,« fortæller Lasse Horne Kjældgaard.
Tråd til nordiske krimier på tysk marked
Ud over sin rolle i formuleringen af en europæisk identitet havde Georg Brandes også betydning for en kulturudvikling i Tyskland, hvis efterdønninger stadig kan spores i dag.
»Samtidig med, at han fik påpeget, at der ikke skete noget i nordisk litteratur, fik han sat gang i en bølge, der blev et selvstændigt nordisk bidrag til verdenslitteraturen. Nordisk litteratur kom til at stå for en særlig kulturel modernitet. Det er svært at overvurdere, hvad det har betydet for den senere modtagelse af nordisk litteratur i Tyskland. Når fx den nordiske krimi i dag er så stærkt et brand på det tyske marked, så har det rødder tilbage til Brandes’ indsats for at promovere nordisk litteratur tilbage i 1870’erne og 80’erne,« konkluderer Lasse Horne Kjældgaard.
Digital Currents / Digitale Hovedstrømninger
Det er første gang, at der er skabt en digital, videnskabelig udgave af Georg Brandes’ hovedværk ’Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur’.
Fundamentet for den digitale udgave, som er at finde på georgbrandes.dk, er den første udgave, som blev udgivet på tryk, men alene i Georg Brandes’ egen levetid blev værket udgivet i fem forskellige udgaver, fordi han selv redigerede teksten.
Den digitale version gør det muligt at spore de ændringer, som Brandes foretog imellem de forskellige udgaver, fordi gruppen bag har samlet de forskellige variationer. Georg Brandes forsøgte eksempelvis at mildne sit sprog undervejs.
»Der er nogle vigtige passager i første udgave af værket, som han udelader i senere udgaver, fordi de simpelthen har været for stødende,« forklarer Lasse Horne Kjældgaard.
Lasse Horne Kjældgaard og den øvrige forskergruppe bag den nye digitale version af ’Hovedstrømninger’ har kommenteret teksterne. Desuden indeholder georgbrandes.dk også forskellige værktøjer til hjælp til læsningen af den originale tekst. Det drejer sig bl.a. om, at teksten er blevet koblet op med online ordbogsressourcer, og at der er samlet registre over fx personer, værker og steder, som optræder i teksten. På georgbrandes.dk er det ligeledes muligt at finde digitale versioner af de af bindene, som blev udgivet på tysk, engelsk og fransk.
Foto: Frederik Riise / Det Kongelige Bibliotek